mandag, august 25, 2008

Jeg synger i badet III

Jo - det var superdejligt at få Bruno hjem igår!! Og han var endda i et stykke, og langt mindre udmattet end jeg havde forventet.

Mærkeligt nok var han meget mere træt idag?? Måske skal han bare tidligt i seng (alene ;) i aften...

Så jeg har al mulig grund til at synge - med min elskede i hus og det hele...

Jeg overvejer dog om jeg skal stoppe! Jeg er blevet invaderet af Keld Heicks ånd - og han er ikke engang død!

I aften, da vi havde spist, foreslog Bruno en gåtur i byen med Baghjulets medlemsblade, og straks brød jeg ud i "Vi skal gå hånd i hånd gennem livet, du og jeg". Arrgh! Til min rædsel kunne jeg ihvertfald to vers af sangen, og jeg er ikke helt sikker på om der findes flere.

Som et eksperiment forsøgte jeg mig herefter med "Ved landsbyens gadekær", hvor jeg OGSÅ kunne det meste af teksten!!

HJÆÆÆÆLP - jeg er besat af en dansktop-dæmon!! Det er slet ikke min genre, så hvorfor kan jeg teksten??

Det må være Brunos indflydelse - det er jeg sikker på!








PS: .....hvis jeg skal være helt ærlig, så kender jeg også teksten til "Den knaldrøde gummibåd" og "Brandmand, det brænder på Bülowsvej fem".....

4 kommentarer:

Annie Fryd sagde ...

Det lyder jo helt forrygende... og hvorfor om man så frejdigt må spørge, er han mon så meget mere træt i dag efter en nat hjemme.... ;0)

Lizelotte sagde ...

Annie, jeg forstår det simpelthen ikke - han var ellers ret kåd igår omkring sengetid ;-)

Lene sagde ...

det må have været al det der dansktop sang, der gjorde ham træt ;-)

Lizelotte sagde ...

Lene, det kan jo udmatte enhver :)