Pyha. Så er jeg endelig landet i sofaen.
Jeg har transporteret barn til og fra klipning og rollespil, købt ind, strøget tøjbunken og ordnet mere vasketøj. Jeg har bagt kage som mine sønner skal have med på hhv. arbejde og i skole.
Og inden det var der en arbejdsdag - en af de gode af slagsen, men trods alt også en travl en.
Og nu sidder jeg endelig i sofaen, med endnu et lækkert glas rødvin fra tirsdagens møde med Liber Vin, mens jeg skriver her og ser American Pie 2. En klassiker - kun overgået af "Dude where is my car" :-)
Af en eller anden grund har jeg en bizar svaghed for fjollede amerikanske ungdomsfilm. Waynes World, American Pie-filmene, Austin Powers og ikke mindst "Dude where is my car". Ikke særligt højintellektuelt. Men plat og sjovt og ret forudsigeligt.
Den anden dag så vi en ret god film, i øvrigt - vist også egentlig rettet mod et lidt yngre segment. Juno, hed den - den var sød og sjov og klog.
Juno bliver gravid med sin måske-kæreste, som er en nørdet og guitarspillende løber. Hun kan ikke få sig til at abortere, men beslutter sig til at få barnet og give det til nogen, som ønsker sig et barn og ikke kan få et selv.
Juno er en skøn karakter - en drengepige med sin helt egen måde at gøre tingene på. Og hendes familie kan man kun holde af - de er realistiske som man sjældent ser det i en amerikansk film.
Den kan anbefales.
Men tilbage til mig. Her sidder jeg i min sofa. Lidt træt.
Men dybest set bare rigtig tilfreds.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar