Livsnyderens på eventyr i det sydfynske

MAND jeg har været over mange broer idag!

Startede i formiddags med at køre en tur over Vejlefjord-broen, for vi skulle op til en flisebutik for at finde noget belægning til Rosa's trappe. Den er grim og afskallet, og den skal pudses op - og belægges med sort skifer, det bliver super flot!

På vej hjem kom vi til at snakke om sommerhuse. Det gør vi noget i lige for tiden. Vi har sådan en halvbagt drøm om et lille hus på landet og ved vandet, uden for mange turister, fredeligt og idyllisk ... og så må det selvfølgelig helst ikke koste noget som helst!

Så vi har oset lidt på nettet, og lige nu kikker vi på Sydfyn ... især på Helnæs, og også helt over på Langeland. Det tager faktisk kun 5 kvarter at køre til Rudkøbing herfra.

Dermed havde vi jo så siddet og luret nogen huse, både det ene og det andet sted, og som vi sidder og snakker om det, siger Bruno så: "Ja, hvis vi bare skal være en lille smule seriøse omkring det, så skal vi nok afsted og kikke på nogen af husene engang."
"Hvornår kunne vi mon gøre det," spurgte jeg - og så så han på mig og sagde: "Idag??".

Som sagt, så gjort. En times tid senere havde vi lavet kaffe og lagt en (meget løs) plan, og så gik det mod Assens. Det hus, vi lurede på på Helnæs var slet ikke sagen, men vi kørte lidt rundt og nød øen, og spiste vores frokost ved stranden. Mmmmmm ... dejligt .... selvom det godtnok regnede noget.

Da frokosten var indtaget (vi havde lige stoppet i Erritsø og købt flutes og pålæg) kørte vi ud over alverdens små veje mod Fåborg og Svendborg. MAND der er nogen lækre steder på Sydfyn!

Undervejs drak vi kaffe (ja - altså det, der ikke endte på mine hænder, bilsædet og mine bukser - det er jo ikke MIG der har kørt lastbil engang og derfor kan gøre alverdens ting mens jeg kører), og vupti-dupti var vi i Svendborg.

Ud over broen til Tåsinge kunne jeg pludselig huske at jeg havde ravet rundt derude på vej ud til en campingplads sammen med et par kolleger, fordi vi ikke kunne få en taxa inde fra Svendborg (der er kun én i byen) ... jeg genkendte endda det sted hvor campingpladsen lå.

Anyway, Langeland er lige så ø-idyllisk og smuk og lækker som jeg husker den, og man kan få meget hus for 5-600.000 ..... hvis man er lidt håndværker-agtig, altså :-D

Ude ved Ristinge er stranden vidunderlig, men husene er også lidt dyre :-)

Vi nød alligevel den smukke udsigt, og Bruno tog ovenstående billede af mig - med min dejlige lille telefon, som naturligvis var med Ib & Ib på eventur.

Da vi var blevet færdige med at rode rundt ude ved Ristinge, var klokken blevet godt 18. Så vi kunne nok ikke helt nå hjem og lave 3 retter mad. Derfor satte vi kurs mod Rudkøbing, mens vi så os om efter et sted at spise.

Første stop var Kædeby Kro. Et kik på menukortet afskrækkede os lidt ... det var en lidt for mærkelig blanding af retter, og vi følte os lidt Gordon Ramsey-forskrækkede og fik en fornemmelse af at de ikke helt vidste om de ville være grillbar, pizzaria, kro eller servere indisk vegetarmad. Så vi kørte videre.

I Lindelse lå der en meget meget fin kro, hvor maden var reeeet dyr. Vi gik dog derind alligevel, men alt var optaget... så vi kørte videre mod Rudkøbing. Der fandt vi ret hurtigt enden af gågaden, og vi syntes vi kunne se nogle restauranter. Kebab og Pizza? Nej tak. Men så lå der en lille sag som hed Pichardts .... og menukortet så rigtig godt ud. Lidt fransk landkøkken-inspireret, og priserne var ikke skyhøje.

Mums - det kom vi ikke til at fortryde. Bruno fik en fisk (en doret ... spørg ikke) som var stegt med hoved og hale og det hele, jeg fik langtidsstegt oksebryst med ølsauce som var mørt som smør og smagte faaaaaaaaantastisk! Vi fik øl og vin til og kom derfra for omkring 400 kr - det var der altså SLET ikke noget at sige til. If ever in Rudkøbing, så prøv det!

Vi blev godt mætte, og måtte skippe desserten (de så ellers fristende ud på kortet), og så gik det hjemad mod Fredericia. Det var lidt spændende, for vi syntes jo ikke det var helt uinteressant at vide om det tog 1, 1½ eller 2 timer at køre hjem.

Nu kan vi for interesserede læsere berette, at det tager 5 kvarter ... som nævnt ovenfor. Public service hos Livsnyderen, hvad har vi!!

Sommerhuskøbet er nok ikke meget tættere på (man er vel jyde og rider ikke samme årti som man sadler), men vi har haft en vanvittigt hyggelig og dejlig dag, og planlægger at nuppe en kæreste-getaway-tur til Langeland ved førstkommende lejlighed :-D

Fyn ER ret fin, men Langeland er lige en hestemule finere...

A pain in the neck

Øvs ... jeg har ondt i halsen.

Det startede da jeg kom hjem fra vinsmagning i går aftes ... der krilrede det lidt i halsen og kradsede ... og i morges var det rigtig ømt.

Jeg lavede min sædvanlige "i-bad-og-på-arbejde-så-går-det-nok-over" rutine, men hen på formiddagen valgte jeg at tage hjem til sofa og panodil hot.

Heldigvis har jeg ikke nogen helt vilde udeståender på jobbet, så de savner mig garanteret slet ikke.

Tiden idag har jeg brugt til at:

• have ondt af mig selv og drikke panodil hot
• sove lidt
• se dårligt tv (dr. Phil og Australias next super model kan få en til at længes efter jobbet ret hurtigt)
• læst Samvirke og Woman ... bizar blanding, jeg ved det ...
• købt flybillet til NYC til december...!

Jep - jeg udnytter at to af programmørerne holder fri hele december, og hopper på trenden - og så tager jeg over og besøger min dejlige veninde Roberta! Det er alt, alt for længe siden jeg har set hende, og vi skal tøsehygge, snakke og gøre New York City usikker et par dage.

For mange år siden var hun min London-guide, nu skal vi tjekke NYC ud. Jeg glæder mig heeelt vildt!! Bruno har lovet at holde skansen på Fasanvej og hente og bringe mig i Billund.

Og det er bare billigt at flyve lige nu. Jeg valgte ikke at gå HELT billig (rejsetid 31 timer - nej tak), men for 3100 kommer jeg så retur fra Billund via Amsterdam. Det er billigt, synes jeg!

WOOO HOOO! Hvor mange gange skal jeg sove før det bliver december??

Sene nætter og havduft

Lillebælt dufter af hav.

Det måtte jeg konstatere idag, da min løbetur bragte mig ned til stranden. Det blæste, pålandsvind, og en god, stærk duft af saltvand, strandsand og tang stod ind fra det blå.

Det var næsten nok til at jeg blev helt vågen ... men ikke nok, for kors hvor var jeg dårligt løbende.

Det er tilsyneladende ikke opskriften på succes at ligge lysvågen indtil omkring kl. 2, når man skal op på arbejde næste dag. Men jeg sagde til mig selv, at vejen til den dejlige, glidende og ubesværede løbetur skal gå gennem nogle løbeture, der er mindre sjove. Sådan er det - det ved jeg af erfaring.

Men hvor var det træls igår aftes - jeg var lysvågen og endte med at læse. Mærkeligt! Oven i købet vågnede jeg af mig selv inden vækkeuret ringede.

Godt jeg har masser af dejlige ting at tænke på, når jeg er vågen om natten. En af de ting, der kan give mig mavekriller, er at tænke på, er at jeg til december planlægger en tur til USA - jeg skal besøge min veninde Roberta, som bor i Connecticut. Hun har lovet at vise mig New York - og jeg glæder mig, både til oplevelsen, og til at se Roberta, som jeg holder utroligt meget af, for første gang i snart 9 år.

Det bliver godt - og når jeg har sovet en nat, bliver jeg frisk igen!

SøndagSløv

Vi var til en meget vellykket vejfest igår.

Faktisk var vi så meget med til vejfesten, at der næsten ikke var nogen tilbage da vi gik hjem. Helt præcis hvor mange er jeg ikke sikker på ... for der var nogen, der satte god single malt på bordet - så meget at vores ellers lidt fåmælte tømrer-nabo (altså ikke lige-ved-siden-af-nabo - her betyder "nabo" en, der bor på vejen) snakkede som et vandfald om aaaaaaaaalt muligt.

Men kl. halv fire eller deromkring puttede Bruno og jeg hinanden i seng, så idag har været sådan en lidt sløv dag.

Det er fedt igen at bo et sted, hvor vi er en del af fællesskabet. Dejligt at snakke med de omkringboende, og nyde de søde unge mennesker, som er deres børn.

Jeg fik også hils på en hunde-nabo - Jackson, som er en staffordshire terrier-blanding. Han var så sød og kær, en glad og venlig unghund. Nogen har tilsyneladende glemt at fortælle ham, at han er en farlig og bidsk muskelhund. Jeg var ihvertfald skudt i ham - han havde de mest bedende vovseøjne, og det farligste han gjorde var at gennemtæske mig med sin logrende hale.

Idag var vi rigtig sløve, men måtte en tur på lossepladsen med vores gamle gæstesenge. Det kunne passende forenes med en tur forbi Melis Pizza, hvor vi tog en durumrulle med os - den nød vi så ved stranden, med udsigt over mod Røjle Klint på Fyn.

Ellers har jeg tilbragt dagen med at se tv og strikke. En af mine rare unge kolleger har gennemskuet at det der med at downloade tv-udsendelser og film ikke lige er noget jeg gør i, og har lånt mig 9 afsnit af Stephen Kings Nightmares and Dreamscapes på DVD-RW - en tv-serie som er bygget på en række noveller af King. Noget af det er rigtig godt ... tak Morten!!

Imens jeg har set skræmmende novellefilm har jeg strikket ½ strømpe og startet på det par fingerløse vanter, som jeg har lovet Kristian at fabrikere til ham. Jeg strikker ikke særligt tit, og når jeg gør skal det helst være noget, som man kan blive færdig med på rimeligt kort tid. Strømper, halstørklæder, vanter, sjaler, benvarmere - den slags ting. Jeg får altid købt garn som jeg ikke får brugt, så jeg føler mig helgenagtig fordi jeg er godt igang med vanter til Kristian, hvor jeg kunne finde noget tiloversblevet garn... :D

Imorgen er det tilbage på arbejde - det gør heller ikke noget, for det er sjooovt for tiden. Og mon ikke jeg lige skal have tjekket tiloversblevet ferie? Jeg har nemlig planer om at besøge min gode veninde Roberta til vinter - vi lægger allerede vilde planer om hvad vi skal se i New York. Jeg glæder mig meget! Og flybilletter til NY koster ikke mere end omkring 3000 kr - retur!

Lige nu stener vi og ser Top Gear ... bortset fra at det handler om vin?! Nåja ... de er jo altid sjove, Top Gear gutterne. Og når vi bliver for trætte til at være vågne, skal vi op og sove på vores nye madrasser - jeg vågnede for første gang i mange måneder i morges UDEN at være øm i lænden. Madrasserne er himmelsk gode, og jeg har lyst til at blive i dem en uge.

Men jeg ville nok blive en anelse sulten. Og kede mig lidt. Så det lader jeg være med :)

Som om det var den sidste

Det har været en travl uge - heldigvis med gode åndehuller. Bl.a. startede X-tetten op efter sommerferien i denne uge, og selvom vi havde et par afbud, hyggede vi os meget ... og fik sørme osse sunget.

Idag har vejret vist sig fra sin mest sydeuropæiske side. Jeg elsker sådan noget vejr! Og måske er det den allersidste rigtige sommerdag vi får i år, så jeg tog altså lidt tidligere hjem, for at stjæle lidt tid på græsplænen - lige der bag pæretræet hvor jeg er uforstyrret.

Skønt!!

I morgen skal jeg flytte kontor ... jeg kommer ind og sidde sammen med det projekt, jeg skal være projektleder for - med virkning fra mandag. Jeg har en masse tanker om, hvordan jeg vil gribe tingene an, og jeg glæder mig til at få fingrene i opgaverne for alvor. De andre i det nye projekt er dygtige og gode kolleger - omend lidt småskøre ;-)

Morgendagen bringer også en ny seng til os ... vi har for længe siden bestilt et par nye madrasser, for nu har vi ligget i den vi har i 8½ år, og med de åndssvage skuldre jeg har, savner jeg ind imellem lidt bedre plads end 3/4'en kan byde på.

Jeg er dog ikke hjemme til at tage imod den. Det lader jeg Bruno og Andreas (som nu ser helt normal ud igen) om - for jeg skal til ølsmagning med min afdeling om eftermiddagen.

Forude venter også den første weekend i meget, meget lang tid, hvor Bruno og jeg er alene hjemme. Så lidt ferieagtigt bliver det. Vi skal til vejfest lørdag, og jeg fatter det ikke, for der kan da ikke været gået et helt år siden der var fest på Fasanvej sidst??

Lige nu nyder jeg den måske sidste sommeraften som om ... ja, som om det var den sidste. Jeg sidder på terrassen, hvor det stadig er lunt selvom klokken nærmer sig 20.30. Og jeg har taget LIDT hul på efteråret, for jeg faldt over efterløseren for mine korte sorte støvler, som efterhånden er blevet genoplivet ved skomageren en del gange. De var helt, helt plain - de nye er lidt mere funky, og fra min favorit-sko-producent, Bianco...

Livsnyderen om at vegetere i grøntsagsafdelingen

Jeg kan godt lide at tusse rundt og købe ind i Føtex, den sidste time der er åbent sådan en hverdagsaften som idag.

Efter kl. 19 er butikken nede i tempo - og det er jeg typisk også. Maven er fuld af aftensmad, der er ikke en masse som skal nåes, der skal bare købes ind.

Dem, der er på job, er ved at begynde så småt at rydde op og gøre klar til næste dag. Der er langt færre mennesker i butikken end i "ulvetimen", og jeg kan gå der, helt zen, og stene mellem hylderne.

Tage mig god tid til at kikke på hylder med hårshampoo og brystholdere, filosofere over hvilken type tomater jeg har lyst til, og snuse i alle de rodekasser, jeg føler trang til. Stå lidt og nyde duften af alle de friske krydderurter (basilikum er og bli'r min favorit) og hvile øjnene til synet af de røde, gule og grønne peberfrugter.

Gad vide hvad folk, der møder mig, ser. En kvinde med hængerøv i de forvaskede jeans (man er jo gået i afslapningsmode på det tidspunkt) som med et småfjernt blik i øjnene driver for vinden ned mellem hylderne, og ind imellem stopper for lidt distræt at betragte en vare.

Når jeg når ned til kassen er jeg heeelt afslappet! Faktisk var jeg idag så mild og god, at jeg lod en mand med kun et par varer smutte ind foran mig i køen. Hey - jeg havde jo masser af tid!

Sjovt at der kun er et par timers forskel på en træls, stresset handle-oplevelse og så en totalt mellow indkøbstur.....

Stakkels sønnebarn...

Andreas er styrtet på cykel i morges og har slået sit ansigt ganske slemt - - inkl. en fortand, som er gået løs.

Han er ikke helt så køn som han plejer at være, men jeg fortæller ham at han nok skal blive fin igen.

Det er sjovt som ens mor-instinkter ryger lige op til overfladen når der sker noget for ens unge - jeg var lige ved at tude, da jeg så hans forslåede ansigt. Og han er jo ingen lille unge - han er en voksen mand på 22.

Samtidig er jeg superglad for at der ikke skete noget alvorligt med ham. Det kunne jo være gået grueligt galt, og det er jeg bare taknemlig for at der ikke gjorde.

Puha ... god bedring, søde Andreas....

PS: Har naturligvis sørget for masser af is i fryseren ... det passer godt til en forslået mund... og ændrede aftenens menu til kartoffelMOS.... :-)

London fra toppen af en turistbus

Nå ... vi fik jo osse set London på vores trip til England.

Da vi jo kom til byen iført bimmer, skulle akkomodationerne ikke ligge FOR centralt ... det skulle jo gerne være til at parkere dytten, så den bare kunne holde stille, mens vi ræsede byen tynd med Underground.

Derfor havde jeg via nettet fundet noget, som hedder Welcomehomes - de skaber kontakt til B&B's, hoteller og ferielejligheder i London, og man kan ordne betalingen hjemmefra. Det kan anbefales, for det fungerede fint.

Vi boede hos en dame i et område som hedder Willesden i NW London. Ikke sådan midt i byen - men tilpas centralt til at man fra den U-stationen Willesden Green kunne komme ind til Baker Street på 10 minutter.

Huset var rigtig typisk engelsk, og jeg må indrømme, at jeg bare har en forkærlighed for små, hyggelige B&B's af den type, hvor private lukker deres hjem op for betalende gæster.

Og der var FIN plads til bimmeren :-). Bag de to værelser i overetagen gemmer sig hhv. Bodil og Kristians værelse samt vores værelse. Bodil og Kristian havde enkeltsenge (vist en god forandring efter båden) og vi havde en trekvart ... ikke den blødeste i verden, men komfortabel nok til 3 nætter.

Vi var nået frem tidligt - allerede ved middagstid - og heldigvis var vores værtinde hjemme. Så vi kom på plads på værelserne, og så skulle vi ud og lege turister. Heldigvis var der ikke langt til stationen - 10 minutters gang - og det var let at finde. Den meget hjælpsomme mand, som solgte billetter og dagpas på stationen, fik mig overbevist om, at Bodil i virkeligheden først blev 16 senere på året - for så kunne hun køre for 1 pund pr. dag. Så det var hun lige :-).

Dagspas til Underground (og man kunne osse køre bus med dem) kostede ca. 13 pund for os alle 4, og det kan man jo ikke sige noget til.

Første dag lallede vi bare lige lidt rundt. Vi stod af på Baker Street, og da vi havde konstateret, at der var 4 timers kø til Mme. Tusseauds, droppede vi det. Så vi kikkede bare lidt butikker lige omkring Baker Street. Vi gik også en tur ned på Trafalgar Square, og jeg fortalte ungerne om dengang de var i London første gang - i 1999 - hvor vi havde løftet dem op til løverne, så vi kunne tage billeder af dem deroppe. De kunne ikke huske det, men de var også også kun 3 og 6 år gamle :-)

Vi endte på Oxford Street, hvor vi kikkede lidt butikker. Det er især Bodil og jeg utroligt gode til, selvom hendes shoppinggen vist er en kende mere veludviklet fra naturens hånd en mit er.

Da vi var trætte af at shoppe, blev vi enige om at tage toget ud til Willesden igen, og finde os noget at spise der. Vi havde nuppet en kebab derude på vej "i byen", og den var lækker, men vi ville have noget lidt mindre "fastfood-agtigt".

Efter at have kikket lidt rundt, gik vi ind på et lille stede, Anatolian Flame, som lå lidt nede af den gade, som stationen ligger på. Der var hyggeligt! Midt i lokalet brændte en trækulsgrill, og stemningen var bare rar, selvom der ikke var mange gæster.

Vi bestilte, og vi blev utroligt positivt overraskede, da vi fik vores mad. UHM! Det var lækkert tillavet, det svømmede IKKE i friture, og der var tydeligvis lavet på gode og friske råvarer - så tæt på hjemmelavet som man kommer!

Da den meget rare indehaver kom og spurgte om alt var okay, fortalte vi ham naturligvis, at vi syntes rigtig, rigtig godt om maden. Det blev han glad for - og han kom hen til os og sludrede flere gange. Det kulminerede med at han gav os en gang kaffe (varm chokolade til ungerne) og Baklava med vanilleis på huset :-)

Så gik vi hjem og sov - tungt!

Næste dag fik vi mulighed for at snakke lidt mere med vores værtinde, som var en spændende dame. Hun så ikke ud til at være sidst i 60'erne, men det var hun. Født i ungarn, men hun har boet i England i 45 år. Til at starte med var hun akrobatisk danser, men så blev hun gift og fik børn, og så lagde hun danseskoene på hylden og blev bogholder og medhjælpende hustru i sin mands firma.

Nu er hun pensioneret - hendes ældste datter er på alder med mig, og den yngste er 26. Manden var vist faldet bort - men hun var en god og hyggelig værtinde, og vi fik os nogle gode snakke. Hun var ret vild med Bodil, som mindede hende om hvordan hendes yngste havde været som teenager.

Det var hjemligt og hyggeligt at samles om morgenmaden (frugt og cereals og brød) i hendes hyggelige køkken, og et hyggeligt sted at komme "hjem" til om aftenen.

Tirsdag tog vi den store turist-tur! Vi havde på forhånd booket billetter til London Eye og London Dungeon, så vi krydsede fingre for klart vejr, så vi kunne få mest muligt ud af udsigten.

Vi havde også (dagen i forvejen) købt adgang til The Original Tours - et af de firmaer, som tilbyder dobbeltdækker-turistture rundt i London. Så dagen var pakket fra væg til væg med turist-oplevelser!

Nåmen ... vi skulle op i den der Eye-ting, og vejret var jo godt! Det var udsigten godtnok også ... det er vildt så langt man kan se deroppe fra!

Bagefter tog vi i London Dungeon ... det er sådan et sted, hvor man viser en række gruopvækkende ting fra Londons fortid, f.eks. Jack the Ripper, Den store brand, Pesten, og meget andet, ved at man vises igennem en række kulisser befolket med udklædte og meget aktive skuespillere. Det er sjovt og lidt lærerigt også :-)

Og i køen blev ungerne sminket med grufulde sår ... sejt!

Alt i alt en rigtig god dag, som også blev krydret op med et par ture med turistbussen. Det var fint, og turistbusserne er også udmærkede som et supplement til Underground - til ren transport.

Den sidste dag i London var dedikeret til at besøge Camden. Og så til at sove læææææænge. Camden Town er en bydel som er kendt for markeder og spændende butikker ... og det levede HELT klart 140% op til vores forventninger!

Især Bodil var i himlen over de mange goth- og punkshops. De var også fede!! Hvis jeg havde været 20 år yngre, ville jeg ha' svedet visakortet totalt af!!

I Camden Town kunne man få ALTING .... også i genbrugsversion. Bruno og jeg købte en skindjakke hver, og han købte også et par lækre vintage-Levis .... 30 pund i alt, dvs. under 300 kr.

Selv Kristian fik suppleret garderoben med en sej tshirt og en hættesweat. Med dødningehoveder og alt muligt. Og til sidst tog vi dødtrætte tilbage til vores B&B, så vi kunne pakke og blive klar til at finde fastlandet igen dagen efter.

Men Camden Town vil jeg anbefale meget, meget varmt ... der er SÅ mange flere sjove butikker end på Oxford Street, ihvertfald hvis man ligesom vores familie er mere til det skæve end det stylede...

Det var et par gode dage, og vi fik set en masse sjove ting - og også støvet lidt rundt ude i Willesden, som på en eller anden måde var et meget "autentisk" område...

Tror jeg skal til London igen ... inden alt for mange år...

Lille indsats, stor forandring!

Vi har længe været trætte af indgangspartiet ved vores hus.

Trappen er grim og trænger til renovering. Farven rundt om døren er afskallet, og har måske (jeg er ikke sikker) været pæn da den var ny. Rondellen, hvor husets navn står, er klasket til med rød maling ... synd og skam!

Idag har jeg været igang med en pensel, og gjort noget ved farven om døren, og rondellen.

Sådan så det ud før:

Nu har det fået en ordentlig omgang sort og hvidt, og jeg mangler bare at male bogstaverne i "Rosa" op med sort. Lige nu ser det sådan her ud: Nice! Så skal trappen bare renoveres ... vi har ideer, og vi tror det bliver godt!

Fru nål-i-mås

Jeg har døjet med en skade i balden/baglåret/hoften de sidste par måneder, som har fået mine løbesko til at samle støv.

Træls!! Jeg har prøvet af et par omgange at give det ro, men lige så snart jeg snørede løbeskoene igen, var smerterne tilbage.

Inden ferien besluttede jeg derfor at gå til læge og få en henvisning til fysioterapi - vi har en lokal fys, som er rigtig dygtig til sportsskader.

Det viste sig dog at min egen læge havde startet på ferie, og i hans sted var en anden læge, som ikke selv har praksis, men som bl.a. har en akupunkturklinik. Han udtalte frisk, at han kunne fikse min skade med en enkelt eller to behandlinger, som jeg kunne få uden at betale - fordi det var hos min egen praktiserende læge.

Nu har jeg jo LIDT svært ved at tro ret meget på akupunktur. Jeg mener - en behandlingsmetode som baserer sig på at stikke nåle i huden for at manipulere nogle energistrømme i kroppen kortlagt af nogle kinesere i oldtiden .... som ingen i øvrigt har kunnet påvise eksisterer, sådan rent videnskabeligt.... det er vanskeligt for mig at tage helt seriøst.

Især fordi jeg ikke rigtig har hørt nogen førstehåndsberetninger fra nogen, som har haft entydigt gode resultater med det - det har altid lydt i første omgang "Det her er fantastisk!" og når man så har spurgt til det senere, er den positive effekt (hvis der har været nogen) forsvundet igen. (Var der nogen der sagde Placebo-effekten?)

Men jeg må indrømme, at jeg på det tidspunkt var villig til at agere nålepude, fordi

1. jeg var relativt desperat for at få det bedre - og hvis det virkede, var jeg ligeglad med om metoden var opfundet af gamle kinesere
2. det var gratis

Nåmen, ihvertfald. Jeg lagde mås til 5-6 nåle (ouch -- det gjorde ihvertfald ondt :-S) og lå med dem i 20 minutter. Og så ventede jeg på at miraklet skulle indfinde sig, og jeg skulle blive smertefri.

Første behandling gav dog ikke andet end et blåt mærke eller to på bagpartiet. Så jeg gav det en chance og kom igen senere på ugen. Her trak mirakelmageren dog en del i land. Ajj, jeg kunne jo ikke regne med at én gang kunne gøre det (selvom han havde stået og sagt at han kunne få det væk med en enkelt behandling), og at to nok også var i underkanten. Med andre ord: jeg skulle naturligvis frekventere ham - mod betaling - i hans klinik, hvis jeg ville have mine muskelsmerter væk.

Nå, men jeg fik en behandling mere, og ud over det øjeblikkelige ubehag, havde det absolut ingen effekt - som forventet. Men nu har jeg da været åben i sindet og har prøvet det. Næste gang jeg har et problem af den art, frekventerer jeg helt sikkert min yderst kompetente fys, som ikke lover mirakler, som selv sætter mig til at lave øvelser mv. - og som plejer at kunne levere resultater. Og han henviser ikke til nogen mystiske energilinjer, som jeg ikke tror en skid på.

Pt. har jeg stadig lidt ømhed, men har efter en løbepause på en måneds tid tænkt: "Hvad ville Lars (fyssen) sige?". Og han ville sige forsigtig løbetræning og efterfølgende udstrækning.

Så i søndags snørede jeg løbeskoene og løb 6*2 minutter med 1½ minuts gang imellem. Herefter udstrækning. Da det ikke gav ubehag efterfølgende, løb jeg igen idag - 3*2 og 3*3 minutter. Det føltes rigtig fint, selvom jeg stadig er lidt øm i bagskanken.

Mon ikke jeg kommer i løb igen, uden nåle i måsen, auralæsere, navneskift og andet kineseologisk vrøvl.

Ferie ferie ferie!

Det er superdejligt at være hjemme - og nu er vasketøjet nogenlunde vasket i bund. Vejret har været godt nok til at jeg har kunnet tørre udenfor, det er rigtig dejligt!

Vi havde en dejlig ferie - det var sjovt at komme tilbage til Norfolk Broads, som jeg besøgte i 1981 sammen med mine søskende og Carsten, min svoger.

Dengang tog vi færgen fra Esbjerg til Harwich. Denne gang kørte Bruno, Bodil, Kristian og jeg til Calais, hvor vi overnattede og tog en morgenfærge over til Dover.

Så trillede vi nordpå, mod Acle i Norfolk, hvor vi skulle være seneste kl. 16 for at overtage vores båd. Der var god tid, for vi kom med en tidlig færge, og så vandt vi jo en time - så den var ikke meget mere end 9 da vi trillede af færgen.

Vi var allerede i Acle lidt omkring 12.30 - - og vi kunne overtage "vores" båd, Southern Horizon, med det samme. Så vi fik ret hurtigt vand under kølen, og kom afsted.

Det var starten på en dejlig uge. Vi havde pænt vejr alle dage pånær på 2. dagen, tirsdag, hvor det regnede meget. Godt man kunne sidde inde og sejle båden :-)



Tempoet var lavt, og der var mange ligheder med en campingferie. Der blev spillet meget - Yatzy, 500 og Sequence især - og vi læste meget. Og så sejlede vi afsted i lavt tempo - de steder, hvor man må sejle hurtigst er fartgrænsen omkring 10 km/t.

Vi så masser af fugle - hejrer og isfugle og masser af forskellige ænder og gæs, og naturligvis svaner. Faktisk havde vi et par gange en and med som blind passager - de landede simpelthen på båden, hvor de tog sig et lift, og også gerne modtog donationer i form af brød. Faktisk var de så tamme, at de tog brød ud af hånden på mig.

Den her and var lidt af en "bad-ass" and ... den troede faktisk lidt at det var DEN der var kaptajn på båden, tror jeg!

Der er faktisk meget smukt i Norfolk, og masser af hyggelige små byer. Et virkeligt godt feature er også det, at der ligger pubs langs floden, så man vitterlig kan parkere lige udenfor og gå ind og få sig en dejlig pint real ale. Her nyder Bruno et glas.

Vi lå faktisk fortøjret lige udenfor denne velholdte og hyggelige pub. Det var rigtig fedt.

Noget man skulle være opmærksom på, var tidevandet. Især når man sejlede ned i nærheden af Great Yarmouth, hvor floden løber ud i havet. Her er der et par meters forskel på flod og ebbe, og fortøjrer du ved Great Yarmouth Yachtclub, kommer der et par fyre og justerer fortøjningerne, så de kan håndtere tidevandet. Det hedder et "spring" på dansk, og det er noget med at du bruger fire trosser, som du fortøjer lidt på kryds ind midt for båden ... svært at forklare :-)så her er et billede af ungerne!


Skal man passere Great Yarmouth og sejle videre i den del af flodsystemet, som ligger på den anden side af denne by, skal man også være opmærksom på, at man ikke kan komme under broerne med en stor båd som vores, når der er højvande. Og man skal også lige huske, at der på nogle tidspunkter er en meget, meget kraftig strøm, når al vandet kommer ind eller flyder ud i havet. Så de anbefaler, at man passerer en time efter lavvande - så er strømmen rimeligt håndterbar, og vandstanden ikke for høj.

Vi klarede det, uden problemer :-) og vi fik shoppet i Great Yarmouth som var en overraskende stor og spændende by (rent butiksmæssigt). Bruno mente, at byen havde en overvældende mængde grimme mennesker - og meget få pæne - der findes dog hverken billeddokumentation eller videnskabeligt belæg for denne teori. Det her er et par helt almindelige danskere (ok - manden er noget lækrere end gennemsnittet)...


Det var en dejlig tur, selvom ungerne vist syntes det var LIDT kedeligt ind imellem :-) og de havde da også nogle hyggelige stunder, tror jeg ... både med at sejle båden, når vi samledes om diverse spil, når der blev sat Simpsons på dvd'en, og når de bare hyggede sammen ...


MEN da ugen var gået, var vi også modne til forandring allesammen! Så vi drog afsted til London - - og det vil jeg fortælle om senere.