Lillebælt dufter af hav.
Det måtte jeg konstatere idag, da min løbetur bragte mig ned til stranden. Det blæste, pålandsvind, og en god, stærk duft af saltvand, strandsand og tang stod ind fra det blå.
Det var næsten nok til at jeg blev helt vågen ... men ikke nok, for kors hvor var jeg dårligt løbende.
Det er tilsyneladende ikke opskriften på succes at ligge lysvågen indtil omkring kl. 2, når man skal op på arbejde næste dag. Men jeg sagde til mig selv, at vejen til den dejlige, glidende og ubesværede løbetur skal gå gennem nogle løbeture, der er mindre sjove. Sådan er det - det ved jeg af erfaring.
Men hvor var det træls igår aftes - jeg var lysvågen og endte med at læse. Mærkeligt! Oven i købet vågnede jeg af mig selv inden vækkeuret ringede.
Godt jeg har masser af dejlige ting at tænke på, når jeg er vågen om natten. En af de ting, der kan give mig mavekriller, er at tænke på, er at jeg til december planlægger en tur til USA - jeg skal besøge min veninde Roberta, som bor i Connecticut. Hun har lovet at vise mig New York - og jeg glæder mig, både til oplevelsen, og til at se Roberta, som jeg holder utroligt meget af, for første gang i snart 9 år.
Det bliver godt - og når jeg har sovet en nat, bliver jeg frisk igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar