Som om det var den sidste

Det har været en travl uge - heldigvis med gode åndehuller. Bl.a. startede X-tetten op efter sommerferien i denne uge, og selvom vi havde et par afbud, hyggede vi os meget ... og fik sørme osse sunget.

Idag har vejret vist sig fra sin mest sydeuropæiske side. Jeg elsker sådan noget vejr! Og måske er det den allersidste rigtige sommerdag vi får i år, så jeg tog altså lidt tidligere hjem, for at stjæle lidt tid på græsplænen - lige der bag pæretræet hvor jeg er uforstyrret.

Skønt!!

I morgen skal jeg flytte kontor ... jeg kommer ind og sidde sammen med det projekt, jeg skal være projektleder for - med virkning fra mandag. Jeg har en masse tanker om, hvordan jeg vil gribe tingene an, og jeg glæder mig til at få fingrene i opgaverne for alvor. De andre i det nye projekt er dygtige og gode kolleger - omend lidt småskøre ;-)

Morgendagen bringer også en ny seng til os ... vi har for længe siden bestilt et par nye madrasser, for nu har vi ligget i den vi har i 8½ år, og med de åndssvage skuldre jeg har, savner jeg ind imellem lidt bedre plads end 3/4'en kan byde på.

Jeg er dog ikke hjemme til at tage imod den. Det lader jeg Bruno og Andreas (som nu ser helt normal ud igen) om - for jeg skal til ølsmagning med min afdeling om eftermiddagen.

Forude venter også den første weekend i meget, meget lang tid, hvor Bruno og jeg er alene hjemme. Så lidt ferieagtigt bliver det. Vi skal til vejfest lørdag, og jeg fatter det ikke, for der kan da ikke været gået et helt år siden der var fest på Fasanvej sidst??

Lige nu nyder jeg den måske sidste sommeraften som om ... ja, som om det var den sidste. Jeg sidder på terrassen, hvor det stadig er lunt selvom klokken nærmer sig 20.30. Og jeg har taget LIDT hul på efteråret, for jeg faldt over efterløseren for mine korte sorte støvler, som efterhånden er blevet genoplivet ved skomageren en del gange. De var helt, helt plain - de nye er lidt mere funky, og fra min favorit-sko-producent, Bianco...