Da vi jo kom til byen iført bimmer, skulle akkomodationerne ikke ligge FOR centralt ... det skulle jo gerne være til at parkere dytten, så den bare kunne holde stille, mens vi ræsede byen tynd med Underground.
Derfor havde jeg via nettet fundet noget, som hedder Welcomehomes - de skaber kontakt til B&B's, hoteller og ferielejligheder i London, og man kan ordne betalingen hjemmefra. Det kan anbefales, for det fungerede fint.
Vi boede hos en dame i et område som hedder Willesden i NW London. Ikke sådan midt i byen - men tilpas centralt til at man fra den U-stationen Willesden Green kunne komme ind til Baker Street på 10 minutter.
Huset var rigtig typisk engelsk, og jeg må indrømme, at jeg bare har en forkærlighed for små, hyggelige B&B's af den type, hvor private lukker deres hjem op for betalende gæster.
Og der var FIN plads til bimmeren :-). Bag de to værelser i overetagen gemmer sig hhv. Bodil og Kristians værelse samt vores værelse. Bodil og Kristian havde enkeltsenge (vist en god forandring efter båden) og vi havde en trekvart ... ikke den blødeste i verden, men komfortabel nok til 3 nætter.
Vi var nået frem tidligt - allerede ved middagstid - og heldigvis var vores værtinde hjemme. Så vi kom på plads på værelserne, og så skulle vi ud og lege turister. Heldigvis var der ikke langt til stationen - 10 minutters gang - og det var let at finde. Den meget hjælpsomme mand, som solgte billetter og dagpas på stationen, fik mig overbevist om, at Bodil i virkeligheden først blev 16 senere på året - for så kunne hun køre for 1 pund pr. dag. Så det var hun lige :-).
Dagspas til Underground (og man kunne osse køre bus med dem) kostede ca. 13 pund for os alle 4, og det kan man jo ikke sige noget til.
Første dag lallede vi bare lige lidt rundt. Vi stod af på Baker Street, og da vi havde konstateret, at der var 4 timers kø til Mme. Tusseauds, droppede vi det. Så vi kikkede bare lidt butikker lige omkring Baker Street. Vi gik også en tur ned på Trafalgar Square, og jeg fortalte ungerne om dengang de var i London første gang - i 1999 - hvor vi havde løftet dem op til løverne, så vi kunne tage billeder af dem deroppe. De kunne ikke huske det, men de var også også kun 3 og 6 år gamle :-)
Vi endte på Oxford Street, hvor vi kikkede lidt butikker. Det er især Bodil og jeg utroligt gode til, selvom hendes shoppinggen vist er en kende mere veludviklet fra naturens hånd en mit er.
Da vi var trætte af at shoppe, blev vi enige om at tage toget ud til Willesden igen, og finde os noget at spise der. Vi havde nuppet en kebab derude på vej "i byen", og den var lækker, men vi ville have noget lidt mindre "fastfood-agtigt".
Efter at have kikket lidt rundt, gik vi ind på et lille stede, Anatolian Flame, som lå lidt nede af den gade, som stationen ligger på. Der var hyggeligt! Midt i lokalet brændte en trækulsgrill, og stemningen var bare rar, selvom der ikke var mange gæster.
Vi bestilte, og vi blev utroligt positivt overraskede, da vi fik vores mad. UHM! Det var lækkert tillavet, det svømmede IKKE i friture, og der var tydeligvis lavet på gode og friske råvarer - så tæt på hjemmelavet som man kommer!
Da den meget rare indehaver kom og spurgte om alt var okay, fortalte vi ham naturligvis, at vi syntes rigtig, rigtig godt om maden. Det blev han glad for - og han kom hen til os og sludrede flere gange. Det kulminerede med at han gav os en gang kaffe (varm chokolade til ungerne) og Baklava med vanilleis på huset :-)
Så gik vi hjem og sov - tungt!
Næste dag fik vi mulighed for at snakke lidt mere med vores værtinde, som var en spændende dame. Hun så ikke ud til at være sidst i 60'erne, men det var hun. Født i ungarn, men hun har boet i England i 45 år. Til at starte med var hun akrobatisk danser, men så blev hun gift og fik børn, og så lagde hun danseskoene på hylden og blev bogholder og medhjælpende hustru i sin mands firma.
Nu er hun pensioneret - hendes ældste datter er på alder med mig, og den yngste er 26. Manden var vist faldet bort - men hun var en god og hyggelig værtinde, og vi fik os nogle gode snakke. Hun var ret vild med Bodil, som mindede hende om hvordan hendes yngste havde været som teenager.
Det var hjemligt og hyggeligt at samles om morgenmaden (frugt og cereals og brød) i hendes hyggelige køkken, og et hyggeligt sted at komme "hjem" til om aftenen.
Tirsdag tog vi den store turist-tur! Vi havde på forhånd booket billetter til London Eye og London Dungeon, så vi krydsede fingre for klart vejr, så vi kunne få mest muligt ud af udsigten.
Vi havde også (dagen i forvejen) købt adgang til The Original Tours - et af de firmaer, som tilbyder dobbeltdækker-turistture rundt i London. Så dagen var pakket fra væg til væg med turist-oplevelser!
Nåmen ... vi skulle op i den der Eye-ting, og vejret var jo godt! Det var udsigten godtnok også ... det er vildt så langt man kan se deroppe fra!
Bagefter tog vi i London Dungeon ... det er sådan et sted, hvor man viser en række gruopvækkende ting fra Londons fortid, f.eks. Jack the Ripper, Den store brand, Pesten, og meget andet, ved at man vises igennem en række kulisser befolket med udklædte og meget aktive skuespillere. Det er sjovt og lidt lærerigt også :-)
Og i køen blev ungerne sminket med grufulde sår ... sejt!
Alt i alt en rigtig god dag, som også blev krydret op med et par ture med turistbussen. Det var fint, og turistbusserne er også udmærkede som et supplement til Underground - til ren transport.
Den sidste dag i London var dedikeret til at besøge Camden. Og så til at sove læææææænge. Camden Town er en bydel som er kendt for markeder og spændende butikker ... og det levede HELT klart 140% op til vores forventninger!
Især Bodil var i himlen over de mange goth- og punkshops. De var også fede!! Hvis jeg havde været 20 år yngre, ville jeg ha' svedet visakortet totalt af!!
I Camden Town kunne man få ALTING .... også i genbrugsversion. Bruno og jeg købte en skindjakke hver, og han købte også et par lækre vintage-Levis .... 30 pund i alt, dvs. under 300 kr.
Selv Kristian fik suppleret garderoben med en sej tshirt og en hættesweat. Med dødningehoveder og alt muligt. Og til sidst tog vi dødtrætte tilbage til vores B&B, så vi kunne pakke og blive klar til at finde fastlandet igen dagen efter.
Men Camden Town vil jeg anbefale meget, meget varmt ... der er SÅ mange flere sjove butikker end på Oxford Street, ihvertfald hvis man ligesom vores familie er mere til det skæve end det stylede...
Det var et par gode dage, og vi fik set en masse sjove ting - og også støvet lidt rundt ude i Willesden, som på en eller anden måde var et meget "autentisk" område...
Tror jeg skal til London igen ... inden alt for mange år...
2 kommentarer:
Ja, faldt også over Camden Town da jeg var der sidste år - også bestemt min stil ;) Købe en fged t shirt og plakat derfra! Tænkte sjovt nok på Bodil, da jeg var der, vidste jo at hun ville kunne lide det.
Ja det ER altså også et mega fedt sted ... og en god stemning...
Send en kommentar