Bjergbestigning i bil

Idag har vi vaeret paa udflugt. Vi koerte i store traek samme rute, som Bruno fulgte i gaar.

Undervejs besoegte vi et marked, hvor vi koebte broed og ost, og jeg koebte 3 m smukt stof, som jeg vil kante og bruge som dug derhjemme. Oppe paa Mont Ventoux stod vi ud og noed udsigten lidt - og en ol (de voksne) eller is (ungerne) i en afkoelet restaurant.

Udflugten er lidt planlagt fordi Kristian under ingen omstaendigheder kan klare mere sol lige de naermeste dage. Han er skoldet paa skuldrene, og vi er solidariske :o)

Paa vej op ad et bjerg, som hedder Madeleine (ikke den beroemte col de la madelaine) stoppede vi et skyggefuldt sted og fik frokost, med en udsigt som i sig selv naesten maettede...

Naesten hjemme stoppede vi ved en frugtstand og koebte jordbaer, abrikoser og nektariner - duften fyldte bilen, og blandede sig lifligt med duften af de saeber, vi koebte paa markedet.

I morgen er det Bodils foedselsdag - hun bliver 13. Vi skal ud og spise om aftenen - det skal nok blive hyggeligt. Sidst paa ugen koerer vi videre, tror jeg ... hvorhen er ikke helt fastsat endnu. Maaske ned omkring Montpellier, maaske til Castellane i Haut-Provence, som vi besoegte for 2 aar siden. Det er dejligt IKKE at have en plan.. :-)

Hvad dagen ellers har budt paa..

...tur ind til byen - masser af osen butikker osv.

... ny temperaturrekord - 35 grader

...poolture og familiehygge!

Bruno og bjerget

Saa oprandt dagen!

Bruno havde besluttet sig for, at det skulle vaere i dag, umiddelbart efter morgenmaden, at slaget mellem ham og Mont Ventoux skulle staa.

21 km, med en gennemsnitlig stigning paa 7 komma et-eller-andet pct - det skulle altsaa vaere inden det blev alt for varmt.

Han koerte afsted i morgenvarmen, med masser af vand og diverse bananer.

2 timer og 15 minutter, fortalte han bagefter at opstigningen tog. Mellem 10 og 13 km havde han krise - der steg det vist ret paent, og alt gjorde ondt. Men han havde besluttet, at der skulle koeres op uden pause, og manden har jo en ikke uanselig vilje bag alt det rare og midtjysk underdrevne - saa op kom han.

Paa toppen noed han udsigten, sejrens soedme, samt en cola og en chokoladestang. Og saa koerte han videre af sin planlagte rute, ned paa den anden side, og saa skulle turen gaa over et par andre smaabyer og hjem.

Hvad han ikke lige havde faaet naerlaest paa kortet var, at der altsaa lige var et par mindre bjerge paa resten af ruten. Saa det tog lidt laengere end planlagt. Heldigvis havde han mobil med, saa jeg fik en opringning, der fritog mig fra at skulle bekymres over defekter, hedeslag, uheld og andre vaemmelige ting.

Han kom hjem i fin stil og fik straks en kold Krononbourg og en stol i skyggen. Jeg er vaeldig stolt af min staerke mand, og foraerede ham senere paa dagen en "mindemagnet" til koeleskabet, med bjerget paa...

Bruno vs. bjerget: 1 - 0

La france - c'est bien!

Aaaaaah... 32 grader i skyggen, duft af lavendler, kolde ol og sval rosevin.
Udsigt til bjergene - bl.a. Mont Ventoux.

Mad fra grill og gasblus, indtaget ude, paa plastictallerkner og med uens knive og gafler. Saadan smager det bare bedst.

Sol fra morgenen af. Ingen kolig aftendug. Cikader der larmer... jo, vi er paa ferie igen!

Turen herned gik meget fint. Forste dag naaede vi til Mulhouse, til en lille by ved navn Wattwiller, hvor vi boede en nat paa en meget hyggelig plads oppe ad bjerget. Den var anlagt i en skov, i plateauer, og her var meget stille og fredfyldt.

Men Sydfrankrig var maalet! Og vi ankom i gaar aftes, til pladsen Carpe Diem, taet paa Mont Ventoux. Bruno har planer om at forcere bjerget i morgen, men indtil videre har vi nydt poolen og det fantastiske vejr. Bodil har udtrykt oenske om at proeve at koere LIDT op ad bjerget, saa det skal vi da forsoege!

Har ringet til Andreas i dag - han har ikke vaeret til fest i gaar, ellers har den vist staaet paa party hver aften ;-) Han har det godt, og savner vist slet ikke sin mor?! Haaber han passer kaniner og potteplanter godt...

Jeg har koebt en times internet, saa I hoerer nok fra mig af og til her!

Indtil da - Au 'voir..

Ferielukket

...indtil jeg kommer tilbage fra ferie (eller indtil jeg kommer i nærheden af en internetforbindelse ;-)... hav det godt allesammen!

Bevægede dage

Det har været nogen bevægede dage.

Vi fik besøg af en vognfuld glade studenter torsdag middag - det var herligt.
Torsdag aften var jeg med Bodil til afskedsfest med klassen - de går nu ud af Lyng skole og starter i 7. klasse i en anden skole, i en klasse, som er en blanding af gamle og nye klassekammerater.
Jeg sagde farvel til Bodils klasselærer, som har fulgt først Andreas, og derefter Bodil, fra 1. til 6. klasse - og dermed også fulgt mig i 12 år - fra jeg var 28 og indtil i dag.

Det var mærkeligt.

Jeg ved af erfaring, at jeg aldrig kommer til at kende nogen klasse (incl. forældre), som Bodil går i, så godt som den, hun har forladt.

I formiddag har jeg været til translokation, for at se min store dreng få sit eksamensbevis. Han er bare en blandt et par hundrede - men jeg er så stolt (selvom hans snit bare er helt gennemsnitligt) og jeg blev vældig rørt - men typisk for mig, først i bilen på vej tilbage på arbejde.

I morgen meget tidligt kører vi på ferie. Vi er ikke klar endnu, men vi bliver det.
Så bloggen holder ferie lidt... vi snakkes ved.

Andreas - nu med hue! (opdateret)

Så blev han student - min store dreng.

Med et flot 8-tal i Oldtidskundskab - kunne han tage huen på hovedet med god samvittighed.

Her er han - med spritny hue:


og hans mor var meget stolt af ham...

YES YES YES

Så kom den sq med posten!

Den stod der og ventede da jeg kom hjem fra cykletur på den gamle racer - og fin er den!
Jeg er forelsket...

Værsgo' mormor.

De sidste nye billeder af yngste poder. Lige til at nyde (eller printe ud).



Han er nyklippet - fin, ikke?



Og jeg fik hende til at se VÆK fra fjernsynet - midt i Simpsons!

Dagens havebilleder

Jeg er ellers ikke haveblogger ... men når jeg går derud, går kameraet med for tiden - der er så dejligt, nu hvor alting blomstrer.







Der er fuldt af farver, som man får lyst til at klæde sig i. Kaste sig i. Kramme.
Uhm!

Mit gamle kladdehæfte

Jeg har et gammelt, grønt kvadreret kladdehæfte.

Det er temmelig laset og nusset efterhånden.
Men jeg har også gemt det i 22 år - det har fulgt mig gennem mit livs omskiftelser og været med rundt, hvor jeg har boet siden 1984, hvor det kom i min besiddelse.

Hæftet brugte min veninde Lone Lilholt Sørensen, og jeg selv, når vi skulle sludre i timerne - uden at få alt for meget uønsket opmærksomhed fra læreren. Vi fyldte utallige sådanne hæfter gennem de 3 år, vi gik på gymnasiet, og det her er det sidste, vi skrev i - så det er ikke engang fyldt helt ud.

Lone var min bedste veninde og klassekammerat gennem de 3 år, jeg gik på Aalborg Katedralskole. Jeg ved ikke helt, hvorfor hun tog mig under sine vinger.
På en eller anden måde var vi nok begge lidt outsidere i klassen.

Jeg var den yngste, suverænt. Lige fyldt 15 i april, da jeg mødte op til første skoledag i mine jeans, min tshirt fra en lokal bilforhandler (lokal som i Storvorde - oplandsbyen, hvor jeg boede) og mine gummisko. Ikke helt på niveau med flertallet af pigerne, som ikke alene var fra Aalborg, men også nok kom af noget lidt finere end mig de fleste. Som brugte neglelak og bh, og gik i mærketøj og bare helt generelt var vildt meget mere sofistikerede end mig.

For sofistikeret, det var jeg ikke.

Lone kom fra en arbejderfamilie i Nørresundby. Hendes far havde gjort det rigtig godt - han var fabrikschef på Bates sækkefabrik. De var meget søde mennesker.
Lone var lille og lidt rund i det, og havde langt, mørkt hår. Hun gik i stramme bukser og træskosandaler med høje kilehæle, og hendes cowboyjakkelook var der på en måde lidt Suzy Quatro over. Hun var en af de ældste i klassen, og suverænt en af de mest modne på mange måder. Hun var vant til at arbejde, og lige så snart hun blev 18 (i starten af 2 g) købte hun bil. Indtil da fragtede hun sig selv (og nogen gange mig) rundt på en puch maxi.

Og hun tog sig af mig. Vi var venner. Drak øl og sladrede, og tog på mange sjove udflugter sammen. Jeg husker stadig tydeligt vores ture til Blokhus, og dengang vi gik i Karolinelund en torsdag aften, fordi vi ikke gad læse til eksamen mere.

Jeg havde også andre venner i gymnasiet, men Lone var min konstant.

Og så havde vi jo det her kladdehæfte. Jeg citerer løst:
Mig: Gid den (klokken altså) var 13.49!
Lone: Ja jeg tænkte nok at det ikke var længden. Ikke 13.49 men 13.51.
Mig: Okay så, du er ikke så beskeden, hvad?
Lone: Klokken din BUK BUK JULEÅND!
Mig: Fy bad! Næe lad os gå efter: Mål over skuldrene, mål over hofterne, højde
Lone: OG..... <--- tankeprikker Mig: Nej, det kan sq være ligemeget. Lone: Ja okay, bare han FORSTÅR DET! Mig: Ja, en med NATURTALENT...
Og sådan kunne en time nemt gå med sladder om dette og hint... lektier og drenge og livet generelt.

Når jeg læser i hæftet, er det som at tage et lille kik tilbage til starten af 80'erne. Ind i en anden person, som dengang var mig. Jeg føler mig transporteret, og kan næsten huske lugten på gangene, de store, truglignende vaske, som stod for enden af gangene, trapperne i den gamle bygning, bænkene i gården, som på alle 4 sider var omgivet af skolens bygninger. Nostalgi.
Men ingen længsel. For min gymnasietid var mest præget af usikkerhed og følelsen af ikke helt at slå til.

Jeg holdt fantastisk meget af Lone, og der var også andre, som jeg havde det rigtig godt med.
Der var de tøser, jeg gik i byen med - Lille kønne Hanne, Iben, som var mørk og hvis far var apoteker, og Anlo, som var sporty og begavet - og de drenge, jeg var venner med. Det var nok især søde, venlige Dan og musiksmølfen Bjarne, og Palle med det hvide hår og de brede skuldre, som jeg egentlig nok var lidt forelsket i.
Men det var ikke nogen sorgløs idealtid, og jeg ville ikke tage tilbage, hvis jeg kunne.

Pigerne aner jeg ikke hvor er.
For nylig stødte jeg tilfældigt på Bjarne online. Han kunne fortælle mig at Dan var død af kræft.

Selv har jeg ikke haft nogen kontakt, siden Lone kørte sig selv ihjel. Det var i 1987 eller -88. Andreas var ganske lille. Jeg fandt ud af det, da jeg ikke fik svar på et brev, jeg havde skrevet, og derfor ringede til Lones mor for at høre, hvor hun var flyttet hen.

Jeg kan stadig huske, at hun sagde "Lone er her ikke mere." Og jeg fattede ikke hvad hun snakkede om. HVOR var Lone ikke? Jeg vidste jo godt, hun ikke var i Nørresundby!
Men så fes det ind.

Jeg skulle have været der til begravelsen og sunget for Lone. Hun kunne godt lide, når jeg sang, og jeg sang tit for hende, når vi kørte bil eller gik tur eller sad i gården eller på gangen.
Det plagede mig nogen tid, at jeg ikke havde været der til at synge, den sidste gang.

Lone ligger på Nørresundby Kirkegård.
De første år besøgte jeg hende tit. Mest for at det skulle blive virkeligt. Jeg forstod det ikke.
Nogen gange drømmer jeg stadig om Lone - men der går efterhånden år imellem.

Det grønne kladdehæfte er det tætteste, jeg kommer på hende nu.
Jeg ved ikke, om vores venskab var bestået, hvis hun havde levet. Men hun var det bedste i min gymnasietid, og jeg er ked af, at hun ikke fik lov til at leve lidt længere.

Endnu en festweekend

Pyha - det er hårdt sådan at fest flere weekender i træk :o)

Denne weekend er gået med firmafest.
Bankdata har fejret sit 40 års jubilæum.

Det foregik i store træk på denne måde:
Megen festivitas fredag - heriblandt brunch med tale af direktøren, og frokost "som i 60'erne".
Lørdag middag skulle vi afsted til København. Der var sat særtog ind fra Fredericia, som også stoppede i Middelfart, Nr. Aaby og Odense. Jeg ved ikke, hvor mange vi var med toget, men det var en stor del af de 650 deltagere, der tog turen på den måde.

I toget var der drikkevarer og chips, og nogen ret sjove fyre kom igennem toget og sang:


I hovedstaden blev vi indkvarteret rundt omkring på diverse hoteller. Min afdeling boede i DGI-byen - det var dejlig tæt på banegården. På værelset stod en lille flaske hvidvin og lidt mundgodt, som vi straks indtog på terrassen.



På værelset ved siden af boede min kollega Kristian og hans kone. Dem skålede vi lidt med.

Nogen ville ud og se byen - vi syntes dog, der var lovlig lidt tid fra 14.30 til 17.30, hvor festen startede - der skulle jo også skiftes til festtøj. Så vi slappede lidt af inden vi skulle over til Cirkusbygningen, hvor festen foregik.

Gåturen fra DGI-byen til Cirkusbygningen foregik i det dejligste vejr. Og sjældent har jeg gået tur i København, og mødt SÅ mange mennesker, jeg kendte ... ;-)
Foran Cirkusbygningen stod lidt i halv seks RIGTIG mange Bankdata-ansatte med deres påhæng... det så lidt vildt ud.



Her får vi velkomstdrinks. Vi stod i hele forhallen, samt ind i denne cafe, hvor der var skrækkeligt mange "lifesize" heste... vi kunne nu ellers godt have brugt den plads, de stod på.

Selve festen var akkompagneret af showet Wallmans Salonger - det var et fantastisk show!
Efter maden og showet var der dans næsten til den lyse morgen ... jeg havde vældigt trætte tæer i høje sandaler, da vi gik tilbage til DGI-byen ved 3-tiden... EN SKØN FEST, i virkeligt smukke rammer. Jeg har aldrig været i Cirkusbygningen før, og var helt skudt i det helt specielle rum.

Hvordan skal de dog overgå det, når firmaet bliver 50... :o)

Besøg

Vi har haft besøg i aften.

Lasse har været her, og har præsenteret sin kæreste, Michelle.
Det var hyggeligt at møde hende - og de ser godt nok glade ud. Det er dejligt :o)

Men hvor pokker blev tiden af - jeg kan lige så tydelig huske lille Lasse på 3 år, som kom over og legede med Andreas - og som havde en usvigelig sikker sans for, hvornår jeg bagte kage...

Blomsterflor

Inspireret af Liselottes søster, vil jeg her blære mig lidt med mine clematis:





...de blomstrer næsten hektisk lige nu!

Festhittegods

Fundet forladt på festbord:



Er det dine? Så sig til...

Til lykke Christina!

Min bonusdatter, Christina, har været til eksamen i dag.

Hun læser til socialpædagog - og hun har været oppe i dansk og har fået 10.
I sin opgave, som afslutter semestret, har hun fået 8!

Hun er en dygtig pige, og jeg er stolt af hende, som om jeg også havde LIDT del i hende. ;-)
Og det har jeg da også - jeg er jo hendes "onde stedmor"... ;o)

Jubiiiiii!

...Andreas har været oppe til eksamen i filosofi - og han har sq fået 10!

Han trængte til det - hans mundtlige eksaminer er ikke gået særligt godt ind til videre.

Så mangler han bare eksamen i oldtidskundskab i næste uge - så er han student. Og hvordan skal det ikke gå, når han laver et 10-tal i filosofi??

En god bog

For nylig havde jeg 15 års jubilæum, og i den anledning fik jeg et gavekort til byens handelsstandsforening.

De blev bl.a. omsat i bogen: Drømmeholdet - historien om CSC, af Lars Werge.

Bogen handler om, hvordan verdens bedste cyklehold kom til verden - og det har været en lang og stenet vej.

Cykelsportfans og ikke mindst dem af os, der følger team CSC, må bare læse denne bog. Det er lykkedes Lars Werge at få kommentarer fra både venner og "fjender" af Bjarne Riis, og fra "hestens egen mule" også.
Det giver et bredt og nuanceret billede ikke alene af holdet, men også af cykelsporten på godt og ondt.

Altså ikke bare en "hvor-er-det-fantastisk" bog - men en bog, der gør et ærligt forsøg på at forholde sig kritisk. At bogen tillige med er velskrevet, gjorde, at jeg slugte den på en uges tid - selvom jeg også lige skulle holde fest for 35 mennesker i weekenden.

Eneste svage punkt er forfatterens tendens til engang imellem at fravige den kronologiske gennemgang med ikke voldsomt elegante hop til nutiden. Men han er tilgivet. For jeg følte mig stærkt underholdt.

En ganske særlig dag.

Så er festen overstået. Vi har pakket telte ned, ryddet op og vasket af, sat havestole tilbage på de vanlige pladser og sovet en god middagslur.

Festen forløb så perfekt, at jeg ikke er sikker på, at jeg nogensinde tør holde en fest igen :o)
Vi startede med kaffebord 14.30. Nogen kom dog en times tid før. Kaffen - suppleret med kold hvidvin, ditto øl og vand - blev indtaget i haven, hvor vi havde stillet ALLE havestole mv. vi ejede op.

Her ser du haven - lige inden de første indfandt sig:

Bodil og jeg havde pyntet bordet med lys og lidt fra haven. Det blev enkelt og kønt.


Det var herligt at opleve, at alle de mennesker, der betyder noget for mig, mødte op. At kunne samle dem, jeg holder af, og se omkring mig - at være omgivet af venner og familie, i den bedst mulige stemning. Særligt dejligt var det at være sammen med mine tre søskende. Det er ikke så tit vi alle er samlet - her står vi - fra venstre Conny, Kim, Kurt og mig.


Gæsterne bestod ud over familien (Brunos børn og mine børn, vores forældre og søskende), af pigerne fra X-tetten (som alle var mødt frem undtagen en enkelt, som var anderswo engagiert) og en håndfuld vennepar.

Maden var fortræffentligt tillavet af Gerda Lyndby, freelance kogekone og kantinedame på Bankdata. Jeg forsøgte at fotografere hende, men hun løb så hurtigt, at alle billederne er rystede ;o)
Her kan du dog se Andreas, som nyder buffeten.


X-tetten gjorde festen uforglemmelig. De havde lavet en sang på Monty Pythons "Sit on my face and tell me that you love me". Den startede "Du er pervers, blondine, rap i munden - du skyder med skarpt fra både top og bunden..." og blev fremført af X-tetten iført bh uden på tøjet, fjerboa samt trusseindlæg i panden med ordet X-tetten skrevet med sort tusch... hmmmm. Det har jeg desværre ikke noget billede af. Jeg grinede ganske enkelt for meget til at kunne holde kameraet.
Senere sang de (og jeg) et par fra vores faste repertoire. Det så mere civiliseret ud:

MEN vi savnede Line!

Undervejs var der ingen, der sad i nærheden af X-tetten, der kedede sig. Der var gang i dem:



Ikke længe efter X-tettens sange kom næste højdepunkt. Søster Conny og Bruno gav deres gribende fortolkning af Johnny Han Var Lige Ved At Blive Sindssyg. Det var stort.

Man kan nærmest se, hvor meget følelse de lægger i det. Men de har også øvet sig siden år 2000. ;o)

Så var karaokemaskinen varmet op! Der blev sunget igennem, og i flæng kan jeg nævne:

• Michala og mig - som gav en let presset version af "I will survive" (Godt der ikke findes lydoptagelser af det)
• Kristian og Conny, som fyrede den af med bl.a. Sexchikane
• Klaus, som arbejdede sig næsten igennem hele kataloget
• Karina og mig som hhv. Olivia og John i Summer Nights (DET var ikke særlig kønt - men sjovt!)
• Klaus og Carsten M. som Barbie og Ken i Barbie Girl - der havde jeg nær vandet stolen. Og det var der jeg fandt ud af, hvor ømme ens kinder kan blive af at grine. Billedet følger her:

Conny var også på scenen med den anden Carsten - det må ha' været noget Blues Brothers at dømme efter CS' look.

De fyrede den ihvertfald af.

Carsten havde været til Åh Abe, så han blev træt og forsvandt. Vi troede, han var gået ud i Camplet'en, hvor vi havde redt op til ham. Men næste morgen opdagede vi, at han lå og sov inde i stuen - på sofaen - med hawaiiskjorte og det hele. Det var vist en hård fest...

Karaokeanlægget slukkede først kl. 3. Der var Bruno, Carsten M og Klaus kulmineret med en fantastisk version af Bohemian Rhapsody. Jeg er sikker på, at naboerne var taknemmelige. De, der holdt længst ud var Klaus og Eva, Carsten og Conny, samt Karina og Morten. For pokker, hvor var I festlige!!

Generelt vil jeg sige TUSIND tak til alle mine gæster. For gaver, sange og sjove indslag, og for at I kom og festede igennem sammen med mig. Tak for, at I er mine venner. I er bare dejlige allesammen! :o)

Også tak til ungerne - Lasse, Christina og Mette, samt Andreas, Bodil og Kristian. For at I var med, og for, at I ikke flyttede hjemmefra/gik hjem, da vi fyrede op under karaoke-anlægget. Tak til Michelle for blomsterne - de var meget smukke.

Sidst en tak til Bruno - fordi du er sjov at feste sammen med, herlig at arrangere fest sammen med, hyggelig at rydde op sammen med, og generelt bare den dejligste mand i verden. Også når du synger Bohemian Rhapsody (selvom jeg troede, du var blevet til en varulv, med de hyl, der kom ud af dig :o).

Glæder mig til at blive 50!

Helt klar...

Nu må de egentlig godt komme.

Jeg er fuldstændig klar - badet, håret sat, haven rettet an med stole og borde i små klynger, teltet klar med dækket bord og service stillet frem... børnene er rene og pæne ... musik er fundet frem, lagkager pyntet (billeder følger, Acq ;-)... vejret er lige så perfekt som jeg har drømt om siden marts, hvor vi sendte invitationer ud.

Gæsterne kommer 14.30... hold op hvor jeg glæder mig!

Styr på det...

Vi har SÅ meget styr på det!

Sådan startede dagen ellers ikke. Vi skulle hente teltene på Bankdata - der kan vi leje telte meget billigt, det er vores personaleforening, der stiller det til rådighed. En superfin service.
Desværre var de to kolleger, som ved mest om sagerne, ikke på arbejde i dag ... så først fulgte en nervepirrende seance, hvor vi forsøgte at finde ud af:

• hvor teltene egentlig var
• hvad for nogen stænger der hørte til hvilket telt
• meningen med livet i øvrigt.

Vi endte med at drage af med bil og trailer fyldt med telte. Og da vi fik sat dem op, viste det sig at være de rigtige.

Ud over telte, borde og stole, har vi også sat karaokemaskinen op - og testet den :o) ...Vi har gjort rent og jeg har lavet suppe til natmad.

Nu kan vi ikke finde på mere at gøre i dag - så nu slapper vi af, og afventer i morgen ;-)

Her er dagen i billeder.

Første telt er oppe.

Gys - teltet kan NÆSTEN ikke være der - mellem huset og hækken! Går det mon?

Joh - det gik! Begge telte er oppe, men mangler sider. Man kan se festsalen nu - jeg viser billeder af det HELT færdige telt i morgen :o)

Med teltene vel oppe, fortjente vi en kage til kaffen. UHM - der er meget der frister i sådan en bagerbutik...

Hmmmmmm....

...har lige fundet det påskepynt, jeg ledte desperat efter i april.

Burde måske rydde op lidt tiere... :-/

Andreas - 19 år! (nu med billeder)

Så blev han 19, min store dreng.

Han blev ikke helt glemt i festforberedelseskaos - og jeg tror, han har haft en fin nok fødselsdag.



I dag har jeg fået

• Købt det sidste ind
• Givet penge til kogekonen Gerda, så hun kan købe ind
• Lavet bordplan og bordkort
• Bagt kager og lagt lagkager sammen
• masser af andre småting.

Der blev dog heldigvis tid til at morgenhygge lidt om Andreas - jeg tog rundstykker og chokoladesnegl med hjem til ham til morgenmad, og så sad vi lidt der og snakkede...

Bruno kom hjem med 40 stole og en stak borde. De kunne LIGE præcis være i traileren og i Zafiraens bagagerum. Det sidste dug er indkøbt og vasket. Vejrudsigten er tjekket en ekstra gang :o) - Alt i alt har vi styr på det, tror jeg!

Og som jeg siger til dem, der spørger: Det er jo mine VENNER der kommer - ikke en fjendtligt indstillet jury, der søger efter fejl :o)

God weekend!

...sådan siger jeg til mine kolleger i dag når jeg går hjem.

Jeg holder nemlig fri resten af ugen - for at blive klar til de gæster, der invaderer mit hus og min have på lørdag, for at hjælpe mig med at fejre min 40 års fødselsdag...

Glæder mig til forberedelserne - og til festen!

Melfar 24h

Jeg var ovre og se, da de startede lørdag morgen. Det var meningen, vi ville derover igen ca. midnat, og igen søndag morgen - men det var INDEN de der 3 flasker rødvin (og vist også noget øl) vi delte med Carsten....

Her er Helle sammen med Pia, lige inden starten:



To af hverdagens helte. Det er Helle på den gule cykel...

Så stort var feltet - det var dejligt at se!



TIL LYKKE til Helle, Pia og de andre, som gjorde en heroisk indsats lørdag/søndag!

Festklar - næsten

Vi har været flittige i pinsen.

Næste lørdag kommer det store rykind - jeg fejrer min runde fødseldag med telt i haven osv.
Vejret er bestilt ved dmi:


Jeg er sikker på, at Michala har gjort sin indflydelse ved TV2-vejret gældende!

Vi forvandler den store terrasse til festsal med et telt - og så gi'r vi den gas... :o) Nu ved vi, at vinen er god!

Haven er lige løbet over engang, og præsenterer sig pænt - kom med mig på havevandring:

Ha - jeg fik ham!

Bruno: "Du kan bare ikke holde dig vågen til at se TV..."
Mig: "Nåh - du er da ikke meget bedre ...?"
Bruno: "Hvad mener du?"
Mig: "Joh - du ta'r dig da også en snoozer ind imellem..."
Bruno: "Nej da - haha - det gør jeg da ikke!"

Tjah.
Det påstår han.
Her er beviset på det modsatte!

Damn...

...det var meningen vi sku' over og se 24 timers løb i aften.
Men for hulen da -vi er blevet rødvinsforgiftede ... ;o)

Steffensen er på besøg og vi tester rødvinen til næste fredag. Grundigt.
Den er go'kendt.

Men vi ka' ikke lige køre bil lige nu - hup!

Hvem er slyngelstat?

I morges hørte jeg et indslag i nyhederne, hvor en repræsentant fra USAs regering forsvarede, at man stadig - på 4. år - har fanger gående i Guantanamo, som ikke har været for en domstol.

Kritikken går på, at USA med denne aktion ikke overholder menneskerettighederne.

Repræsentantens forsvar gik på: vi forsvarer menneskers ret til at tage bussen uden at risikere at blive dræbt - vi forsvarer retten til et liv.

Underforstået: ....menneskerettighederne gælder ikke for os. Vi er hævet over de regler, vi selv har været med til at vedtage.
Hvorfor er det i orden, at USA krænker Guantanamo-fangernes rettigheder - er det, fordi de er af mellemøstlig herkomst, og dermed har færre rettigheder end amerikanske/vestlige borgere?

Kan ethvert land, "with God on it's side", bestemme hvad for nogen rettigheder, de synes er vigtige at overholde? Bestemme, hvem rettighederne skal gælde for? Hvem der ikke har rettigheder?

Var det ikke meningen, at menneskerettighederne var ALLE menneskers rettigheder?

Jeg er stået af. Jeg er ingen fan af radikale muslimer, men jeg tror på ægte demokrati - på domstole og love, som domstolene kan dømme ud fra.

Hvis man er skyldig, kan man dømmes. Så hvorfor ikke stille disse mennesker for en domstol?

Totalstagneret kone?

Idag har jeg 15 års jubilæum på arbejdspladsen.

Er blevet behørigt fejret af mine søde kolleger (det er de gode til) og har givet rundstykker.

Jeg havde faktisk glemt det men kom i tanker om det i morges, da der pga. månedsskifte skulle findes nye kontaktlinser frem :o)

15 år er længe.
Men jeg er heldigvis glad for mit arbejde og laver noget helt andet, end da jeg startede i 1991 ... så jeg er ikke gået helt i stå!