En ganske særlig dag.

Så er festen overstået. Vi har pakket telte ned, ryddet op og vasket af, sat havestole tilbage på de vanlige pladser og sovet en god middagslur.

Festen forløb så perfekt, at jeg ikke er sikker på, at jeg nogensinde tør holde en fest igen :o)
Vi startede med kaffebord 14.30. Nogen kom dog en times tid før. Kaffen - suppleret med kold hvidvin, ditto øl og vand - blev indtaget i haven, hvor vi havde stillet ALLE havestole mv. vi ejede op.

Her ser du haven - lige inden de første indfandt sig:

Bodil og jeg havde pyntet bordet med lys og lidt fra haven. Det blev enkelt og kønt.


Det var herligt at opleve, at alle de mennesker, der betyder noget for mig, mødte op. At kunne samle dem, jeg holder af, og se omkring mig - at være omgivet af venner og familie, i den bedst mulige stemning. Særligt dejligt var det at være sammen med mine tre søskende. Det er ikke så tit vi alle er samlet - her står vi - fra venstre Conny, Kim, Kurt og mig.


Gæsterne bestod ud over familien (Brunos børn og mine børn, vores forældre og søskende), af pigerne fra X-tetten (som alle var mødt frem undtagen en enkelt, som var anderswo engagiert) og en håndfuld vennepar.

Maden var fortræffentligt tillavet af Gerda Lyndby, freelance kogekone og kantinedame på Bankdata. Jeg forsøgte at fotografere hende, men hun løb så hurtigt, at alle billederne er rystede ;o)
Her kan du dog se Andreas, som nyder buffeten.


X-tetten gjorde festen uforglemmelig. De havde lavet en sang på Monty Pythons "Sit on my face and tell me that you love me". Den startede "Du er pervers, blondine, rap i munden - du skyder med skarpt fra både top og bunden..." og blev fremført af X-tetten iført bh uden på tøjet, fjerboa samt trusseindlæg i panden med ordet X-tetten skrevet med sort tusch... hmmmm. Det har jeg desværre ikke noget billede af. Jeg grinede ganske enkelt for meget til at kunne holde kameraet.
Senere sang de (og jeg) et par fra vores faste repertoire. Det så mere civiliseret ud:

MEN vi savnede Line!

Undervejs var der ingen, der sad i nærheden af X-tetten, der kedede sig. Der var gang i dem:



Ikke længe efter X-tettens sange kom næste højdepunkt. Søster Conny og Bruno gav deres gribende fortolkning af Johnny Han Var Lige Ved At Blive Sindssyg. Det var stort.

Man kan nærmest se, hvor meget følelse de lægger i det. Men de har også øvet sig siden år 2000. ;o)

Så var karaokemaskinen varmet op! Der blev sunget igennem, og i flæng kan jeg nævne:

• Michala og mig - som gav en let presset version af "I will survive" (Godt der ikke findes lydoptagelser af det)
• Kristian og Conny, som fyrede den af med bl.a. Sexchikane
• Klaus, som arbejdede sig næsten igennem hele kataloget
• Karina og mig som hhv. Olivia og John i Summer Nights (DET var ikke særlig kønt - men sjovt!)
• Klaus og Carsten M. som Barbie og Ken i Barbie Girl - der havde jeg nær vandet stolen. Og det var der jeg fandt ud af, hvor ømme ens kinder kan blive af at grine. Billedet følger her:

Conny var også på scenen med den anden Carsten - det må ha' været noget Blues Brothers at dømme efter CS' look.

De fyrede den ihvertfald af.

Carsten havde været til Åh Abe, så han blev træt og forsvandt. Vi troede, han var gået ud i Camplet'en, hvor vi havde redt op til ham. Men næste morgen opdagede vi, at han lå og sov inde i stuen - på sofaen - med hawaiiskjorte og det hele. Det var vist en hård fest...

Karaokeanlægget slukkede først kl. 3. Der var Bruno, Carsten M og Klaus kulmineret med en fantastisk version af Bohemian Rhapsody. Jeg er sikker på, at naboerne var taknemmelige. De, der holdt længst ud var Klaus og Eva, Carsten og Conny, samt Karina og Morten. For pokker, hvor var I festlige!!

Generelt vil jeg sige TUSIND tak til alle mine gæster. For gaver, sange og sjove indslag, og for at I kom og festede igennem sammen med mig. Tak for, at I er mine venner. I er bare dejlige allesammen! :o)

Også tak til ungerne - Lasse, Christina og Mette, samt Andreas, Bodil og Kristian. For at I var med, og for, at I ikke flyttede hjemmefra/gik hjem, da vi fyrede op under karaoke-anlægget. Tak til Michelle for blomsterne - de var meget smukke.

Sidst en tak til Bruno - fordi du er sjov at feste sammen med, herlig at arrangere fest sammen med, hyggelig at rydde op sammen med, og generelt bare den dejligste mand i verden. Også når du synger Bohemian Rhapsody (selvom jeg troede, du var blevet til en varulv, med de hyl, der kom ud af dig :o).

Glæder mig til at blive 50!