Jeg har besluttet mig.
Jeg vil IKKE køre Vattenfall i Hamborg på søndag.
Ikke på grund af de 100 km - dem føler jeg mig såmænd ganske fortrøstningsfuld overfor.
Men tanken om at køre imellem alle de mennesker, får en tyvekantet klump på størrelse med en knyttet hånd til at køre rundt i maven på mig. Jeg kommer til at svede bare ved tanken.
Efter min tur i asfalten har jeg ikke haft det særligt godt med at cykle i gruppe.
Det skal jeg nok komme til igen - hvis jeg har lyst - jeg har egentlig aldrig været det store flokdyr, og min cykleglæde hænger mere sammen med den åbne landevej, mig selv og cyklen, end samværet med de i øvrigt søde baghjulskammerater.
Det skulle helst være en fornøjelse. Og noget jeg gør for min egen skyld.
"Op på hesten igen!"
"Du skal jo lære det!"
Måske - men det bliver IKKE på søndag, med 20000 andre motionister rundt om.
Jeg er enormt skuffet, for jeg har glædet mig, til samværet og oplevelsen.
Men sådan må det altså bare være.
6 kommentarer:
Man skal virkelig også have is i maven. Jeg ved det fra sidste år. Så jeg forstår dig godt.
Men du tager vel med derned alligevel?
Oplevelsen, stemningen, det sociale, det er simpelthen så hyggeligt. Du kan jo blive vores medbragte hoffotograf og udsendte rapporter fra klubbladet?
Det FORSTÅR jeg godt, man er herre over sig selv men ikke de andre "fjolser"
Helle, det tror jeg ikke - Bruno har lovet min plads i bilen ... men du siger noget ... og jeg har jo betalt .... jeg overvejer lige!
Mindre kan vel også gøre det?
Hvis du har tyvekantede klumper i maven ved tanken, er det måske bedre at komme op på hesten ved et løb med færre deltagere end 20000.
Vil jeg tro.
Uanset hvad - held og lykke med det!
Henriette - tak. I første omgang skal jeg vist bare lige så stille finde ud af at køre træningsture med klubben igen.
Det er faktisk det social jeg glæder mig mest til. 100 kilometer kan man jo køre herhjemme. Men en weekend i godt selskab i Hamborg er ikke så ringe endda.
Send en kommentar