Øster Hurup = sommer

For mig er byen Øster Hurup - en lille by ved den jyske østkyst, lidt nord for Hadsund - indbegrebet af den danske sommer.

Her tilbragte jeg hver eneste sommer gennem hele min barndom, sammen med mine forældre og 3 ældre søskende, i det sommerhus, som i dag er min søster og svogers.

Jeg husker det som mange lange solskinsdage med sand mellem tæerne, ensomme yngste-barn-strejfture rundt ved strand og på marker, hvor jeg fandt uendelig mange spændende ting:
Konkylier. Døde krabber. Firben. Violer og de lilla, kugleformede blomster, som voksede i stort antal ved stranden.

Regnvejrsdage, hvor tiden gik med gamle Anders And blade, og min fars mange årgange af Det Bedste, som min mor havde henvist til sommerhuset. Og når det holdt op med at regne, var jordvejene duftende og fjedrende, og havde de mest fantastiske vandpytter, som skabt til at løbe igennem med bare tæer.

Børneværelset - med fire primitivt opriggede lamper, som kørte på et bilbatteri, en til hver af vores køjer. Min var den nederste, til venstre i værelset. Conny, min søster, havde den anden underkøje. Overkøjerne havde storebrødrene beslaglagt - Kurt over mig, Kim over Conny.
Senere kom Carsten til - min svoger - og han havde fast plads på en gammel sovesofa under vinduet. Med tæerne ned mod mig, og hovedet op mod Conny.
Mit glansnummer var at lade som om jeg sov. Jeg var jo den lille - 5½ år yngre end Conny og hele 9 år yngre end Kim, min ældste bror - men når jeg sov, blev der nogen gange snakket om ting, det ikke var meningen, at jeg skulle høre. De afslørede mig ofte - for fnise, det gjorde jeg, dernede i underkøjen til venstre...

Vi forsøger at snige os til et besøg i Øster Hurup hver sommer. Vi har af og til lånt sommerhuset af min søster og svoger formedelst dækning af forbrugsudgifter samt visse mængder efterladt rødvin i køkkenkælderen.

Luften, duftene, stemningen - hensætter mig altsammen til mine barndoms somre.
I morgen aflægger vi visit, med Campletten, for sommerhuset er stadig ganske lille, uden de store faciliteter og med få sovepladser. Bruno sejer den - han cykler derop. Med på Campletten kommer min cykel - mandag er det nemlig min tur til en træningstur. Jeg cykler dog ikke hjem til Fredericia - men hjem til Storvorde.

Ud over Solbjerg, Bælum og Lindenborg, og ad småvejene ind til Storvorde.
Vi skal besøge min mor - hun gi'r aftensmad inden vi kører hjem - i bil, allesammen :o)

Jeg glæder mig. Både til samværet, stemningen og til cykleturen ud i min barndoms land.