Jeg har købt mig et medlemskab af fitnesskæden Equinox. Har ellers trænet i Forever, men Equinox ligger meget bedre i forhold til hvor jeg bor nu.
Jeg har fået lagt et træningsprogram, specifikt rettet mod at genoptræne mine ryg- og skuldermuskler. Så jeg knokler i maskinerne, og på den lange bane regner jeg med, at det kan hjælpe mig af med mange af de muskelspændinger, jeg døjer med.
Equinox er særdeles veludstyret - bl.a. findes der et wellnessområde, hvor man iført badetøj kan gå i boblebad, dampbad mv. Det ser lækkert ud, men jeg viser mig ikke i badetøj i sådan et unisex område før om et par kg. :/
Og så opdagede jeg her den anden dag endnu et virkeligt gode ved Equinox.
Det var den dag, hvor jeg kom til at se mig omkring og opdagede, at jeg var omgivet af størstedelen af Fredericia HK's førstehold. Mmmmm-hmmm. Inspirerende! Så megen mandlig velbyggethed samlet på så lidt plads :D
Man kunne jo næsten blive træningsnarkoman ;)
fredag, oktober 31, 2008
Mothers little helper...
...var der engang en sang, der hed.
Den handlede om Valium, tror jeg - en nervemedicin som engang blev udskrevet meget til forstadshustruer som kedede sig til kriser. Ihvertfald ifølge sangen.
Well, jeg har arbejdet mig til en skod-nakke og nogle lorte-skuldre, som ind imellem giver smerter og gør mig uarbejdsdygtig. Igår var den HELT tosset, men heldigvis havde min læge lige en version af "mothers little helper" - en smertestillende pille, som gør, at jeg nu kan dreje hovedet igen - og sove om natten.
Væk er det ikke, men meget, meget bedre. Pyha!
Weekenden byder ikke på det vilde. Bruno og jeg skal have gjort lidt klar til, at der kommer et hold håndværkere på mandag og går igang med at skifte vores vinduer. Det bliver spændende!
Og en kæmpe fordel ved det er, at der absolut ikke er grund til at gøre huset rent i weekenden :D
Den handlede om Valium, tror jeg - en nervemedicin som engang blev udskrevet meget til forstadshustruer som kedede sig til kriser. Ihvertfald ifølge sangen.
Well, jeg har arbejdet mig til en skod-nakke og nogle lorte-skuldre, som ind imellem giver smerter og gør mig uarbejdsdygtig. Igår var den HELT tosset, men heldigvis havde min læge lige en version af "mothers little helper" - en smertestillende pille, som gør, at jeg nu kan dreje hovedet igen - og sove om natten.
Væk er det ikke, men meget, meget bedre. Pyha!
Weekenden byder ikke på det vilde. Bruno og jeg skal have gjort lidt klar til, at der kommer et hold håndværkere på mandag og går igang med at skifte vores vinduer. Det bliver spændende!
Og en kæmpe fordel ved det er, at der absolut ikke er grund til at gøre huset rent i weekenden :D
onsdag, oktober 29, 2008
A pain in the neck...
...er bogstaveligt talt hvad jeg døjer med lige nu.
Har ligget helt forkert i nat, og har monster ondt i nakken. Hovedet kan næsten ikke dreje - jeg er temmelig forpint.
Øv øv øv. Gad vide om jeg overhovedet kan gå på arbejde imorgen?
Har ligget helt forkert i nat, og har monster ondt i nakken. Hovedet kan næsten ikke dreje - jeg er temmelig forpint.
Øv øv øv. Gad vide om jeg overhovedet kan gå på arbejde imorgen?
mandag, oktober 27, 2008
Mandag efter en rar weekend
Det har været en rar weekend. Især, da min fredagshovedpine var gået et andet sted hen, og min mand kom hjem fra Hannover med min datter med som passager fra Højer.
Jeg har fået mange inderlige og kærlige knus af mit tøsebarn i denne weekend. Det er også længe siden, at hun har været hjemme hos mig, for der har jo været efterårsferie, og der var hun hos sin far.
Der er hun glad for at være, men derfor kan man jo godt savne sin mor - også når man er en smuk og efterhånden ret selvstændig ung dame på 15 år.
Der har været tid til at slappe af, og vi har da også fået lavet et og andet i løbet af weekenden. Det har længe irriteret mig at der lå en masse rod på mit toiletmøbel, som har fået plads i gangen ovenpå. Det fik jeg ryddet op, og spejlene blev monteret med lidt hjælp fra min handymand.
Lørdag var der også tid til det, som efterhånden er ved at være standard for lørdag formiddag: en gåtur til torvet, og en tur ud og handle de ting, som vi manglede. Og forestil dig dette....
Liselotte køber ind på torvet. 3 kg æbler, 2 kg appelsiner. Broccoli og et kg. grønne bønner. Gulerødder og porrer. På vej gennem byen ryger et par småting mere i rygsækken. Ind i Fakta. 1 kg. kylling, 3 pund flæskefars, et par liter mælk, havregryn og mel - og 5 kg kartofler ... vupti dupti, ned i kurven.
Fra Fakta og hjem havde jeg en meget tung rygsæk og 3 bæreposer. Hold da op. Det var lige, så de der gutter, der altid sidder og drikker vin af flasken henne ved Prinsens Port, fik ondt af mig. Den ene tilbød endda, at han ville følge mig hjem og hjælpe med at bære - men jeg mente nok at kunne klare det selv, der er jo ikke så langt.
Nå men, det er ihvertfald derfor, jeg har sår på knoerne nu, for resten af dagen var mine arme lige så lange som en gorillas. Pyha.
Søndag fik vi besøg af mine svigerforældre og et hold af deres venner, som legede chauffør (og lige fik set hvordan vi bor også ;) - det er første gang Ninna og Bent er her siden vi lige havde overtaget huset. Det var rigtig hyggeligt at have dem på besøg, og lige så snart de var kørt, måtte jeg afsted med tøsebarnet, som skulle tilbage til Højer igen.
Vi fik en lang snak, som vi altid gør, når vi kører bil sammen. Vi får vendt stort og småt, pjatter og snakker alvorligt. Det er kvalitetstid, og turen derned går MEGET hurtigere, end når bilen vender snuden mod Fredericia igen. Det er kedeligt at køre alene.
Nu er det så mandag, og en spændende uge venter forude. Det har været en god dag idag - den fløj afsted, og pludselig skulle jeg hjem. Jeg nåede ikke engang at få revance over min legekammerat i bordtennis - han var vildt heldig og vandt over mig i 3 sæt, men i morgen - - i morgen får han klask!
Jeg har fået mange inderlige og kærlige knus af mit tøsebarn i denne weekend. Det er også længe siden, at hun har været hjemme hos mig, for der har jo været efterårsferie, og der var hun hos sin far.
Der er hun glad for at være, men derfor kan man jo godt savne sin mor - også når man er en smuk og efterhånden ret selvstændig ung dame på 15 år.
Der har været tid til at slappe af, og vi har da også fået lavet et og andet i løbet af weekenden. Det har længe irriteret mig at der lå en masse rod på mit toiletmøbel, som har fået plads i gangen ovenpå. Det fik jeg ryddet op, og spejlene blev monteret med lidt hjælp fra min handymand.
Lørdag var der også tid til det, som efterhånden er ved at være standard for lørdag formiddag: en gåtur til torvet, og en tur ud og handle de ting, som vi manglede. Og forestil dig dette....
Liselotte køber ind på torvet. 3 kg æbler, 2 kg appelsiner. Broccoli og et kg. grønne bønner. Gulerødder og porrer. På vej gennem byen ryger et par småting mere i rygsækken. Ind i Fakta. 1 kg. kylling, 3 pund flæskefars, et par liter mælk, havregryn og mel - og 5 kg kartofler ... vupti dupti, ned i kurven.
Fra Fakta og hjem havde jeg en meget tung rygsæk og 3 bæreposer. Hold da op. Det var lige, så de der gutter, der altid sidder og drikker vin af flasken henne ved Prinsens Port, fik ondt af mig. Den ene tilbød endda, at han ville følge mig hjem og hjælpe med at bære - men jeg mente nok at kunne klare det selv, der er jo ikke så langt.
Nå men, det er ihvertfald derfor, jeg har sår på knoerne nu, for resten af dagen var mine arme lige så lange som en gorillas. Pyha.
Søndag fik vi besøg af mine svigerforældre og et hold af deres venner, som legede chauffør (og lige fik set hvordan vi bor også ;) - det er første gang Ninna og Bent er her siden vi lige havde overtaget huset. Det var rigtig hyggeligt at have dem på besøg, og lige så snart de var kørt, måtte jeg afsted med tøsebarnet, som skulle tilbage til Højer igen.
Vi fik en lang snak, som vi altid gør, når vi kører bil sammen. Vi får vendt stort og småt, pjatter og snakker alvorligt. Det er kvalitetstid, og turen derned går MEGET hurtigere, end når bilen vender snuden mod Fredericia igen. Det er kedeligt at køre alene.
Nu er det så mandag, og en spændende uge venter forude. Det har været en god dag idag - den fløj afsted, og pludselig skulle jeg hjem. Jeg nåede ikke engang at få revance over min legekammerat i bordtennis - han var vildt heldig og vandt over mig i 3 sæt, men i morgen - - i morgen får han klask!
lørdag, oktober 25, 2008
Seks sære ting...
Jeg er blevet tagget af Annie, den dejlige heks. Så jeg flyver i tasterne og skriver straks seks sære ting om mig selv.
1) Først spurgte jeg Bruno hvad der var min største særhed, og han kunne ikke lige finde ud af hvad en særhed er ... så spurgte jeg ham hvad der var mest overraskende ved mig - og så kunne han straks finde på noget. Ifølge ham er jeg overraskende snusfornuftig og forsigtig på nogen områder - fx. har jeg laveste risikoprofil på min pensionsopsparing (som jeg NATURLIGVIS har ;) og har haft det i årevis, og jeg begyndte at betale ind til efterløn lige så snart ordningen blev opfundet - selvom jeg egentlig var så ung, at jeg godt kunne have ventet...
2) Jeg elsker kander! Jeg har en hylde fuld af dem, og det er KUN fordi jeg behersker mig helt enormt, at jeg ikke har fyldt huset med dem.
3) Min passion for science fiction er nok heller ikke helt i overensstemmelse med min rolle som pæn, midaldrende gift kone med børn. Men jeg elsker det. Både i bogform og på film ... og naturligvis serier som Månebase Alpha, Star Trek, X-files ... you name it!
4) Jeg har 2-3 hyldemeter Stephen King-bøger på engelsk. Faktisk mangler der kun ganske få bøger for at jeg har alt hvad han har skrevet. Lige så snart han udkommer, køber jeg bogen på Amazon.
5) Jeg kan nå min næse med min tunge. Det er sq da sært.
6) Det har taget mig mange, mange år at vænne mig til fænomenet DAMEHÅNDTASKER. Egentlig vil jeg helst have min pung og min telefon i mine jakkelommer, når jeg skal ud, men det ser jo ikke særligt pænt ud når lommerne buler. Så jeg har naturligvis en håndtaske af en slags, men jeg har det med at glemme den alle mulige steder.
Så skal man vist tagge nogen. Jeg vil gøre det på denne måde: Kommer du forbi, er du ikke allerede tagget, og har du nogen særheder - så snup stafetten her og skriv om dem!
1) Først spurgte jeg Bruno hvad der var min største særhed, og han kunne ikke lige finde ud af hvad en særhed er ... så spurgte jeg ham hvad der var mest overraskende ved mig - og så kunne han straks finde på noget. Ifølge ham er jeg overraskende snusfornuftig og forsigtig på nogen områder - fx. har jeg laveste risikoprofil på min pensionsopsparing (som jeg NATURLIGVIS har ;) og har haft det i årevis, og jeg begyndte at betale ind til efterløn lige så snart ordningen blev opfundet - selvom jeg egentlig var så ung, at jeg godt kunne have ventet...
2) Jeg elsker kander! Jeg har en hylde fuld af dem, og det er KUN fordi jeg behersker mig helt enormt, at jeg ikke har fyldt huset med dem.
3) Min passion for science fiction er nok heller ikke helt i overensstemmelse med min rolle som pæn, midaldrende gift kone med børn. Men jeg elsker det. Både i bogform og på film ... og naturligvis serier som Månebase Alpha, Star Trek, X-files ... you name it!
4) Jeg har 2-3 hyldemeter Stephen King-bøger på engelsk. Faktisk mangler der kun ganske få bøger for at jeg har alt hvad han har skrevet. Lige så snart han udkommer, køber jeg bogen på Amazon.
5) Jeg kan nå min næse med min tunge. Det er sq da sært.
6) Det har taget mig mange, mange år at vænne mig til fænomenet DAMEHÅNDTASKER. Egentlig vil jeg helst have min pung og min telefon i mine jakkelommer, når jeg skal ud, men det ser jo ikke særligt pænt ud når lommerne buler. Så jeg har naturligvis en håndtaske af en slags, men jeg har det med at glemme den alle mulige steder.
Så skal man vist tagge nogen. Jeg vil gøre det på denne måde: Kommer du forbi, er du ikke allerede tagget, og har du nogen særheder - så snup stafetten her og skriv om dem!
Er det ok at kysse sin laptop?
I sidste uge spillede min trofaste "lappie" mig et væmmeligt puds.
Den havde glemt alle de fingeraftryk, jeg har læst ind i den - og jeg havde glemt mit password til at lukke den op, fordi jeg altid bare brugte min højre pegefinger.
Efter mange forsøg på at gætte mit password (som oprindelig var i mit standard-system, men som jeg havde skiftet, fordi Andreas lånte min PC uden at spørge først...) spurgte jeg Bodil og Kristians far om råd - han er nemlig en wiz til alt det der med PC'er.
Han pegede mig i retning af en guide til at nulstille password bagom systemet, men jeg havde nogle problemer med at få pc'en til at læse den bootcd, jeg havde brændt.
I dag var han så rar at komme omkring med en bootcd han har brændt og testet hjemme og vupti-dupti, så var jeg på min elskede lappie igen.
Jeg har lovet ham, at hvis han engang står og mangler en festsang, skal han bare sige til! Så nu står jeg i gæld :) godt at have en rar og venligsindet exmand!
Og for pokker, hvor er det dejligt at have hul igen til min dejlige laptop - der er nu ikke noget som at stene i sofaen med facebook og blogs og andet hejs. Og det er lidt bøvlet med et stort dyr af en stationær pc.
Den havde glemt alle de fingeraftryk, jeg har læst ind i den - og jeg havde glemt mit password til at lukke den op, fordi jeg altid bare brugte min højre pegefinger.
Efter mange forsøg på at gætte mit password (som oprindelig var i mit standard-system, men som jeg havde skiftet, fordi Andreas lånte min PC uden at spørge først...) spurgte jeg Bodil og Kristians far om råd - han er nemlig en wiz til alt det der med PC'er.
Han pegede mig i retning af en guide til at nulstille password bagom systemet, men jeg havde nogle problemer med at få pc'en til at læse den bootcd, jeg havde brændt.
I dag var han så rar at komme omkring med en bootcd han har brændt og testet hjemme og vupti-dupti, så var jeg på min elskede lappie igen.
Jeg har lovet ham, at hvis han engang står og mangler en festsang, skal han bare sige til! Så nu står jeg i gæld :) godt at have en rar og venligsindet exmand!
Og for pokker, hvor er det dejligt at have hul igen til min dejlige laptop - der er nu ikke noget som at stene i sofaen med facebook og blogs og andet hejs. Og det er lidt bøvlet med et stort dyr af en stationær pc.
torsdag, oktober 23, 2008
Hov - jeg har brug for en fridag!
Det er da uhyggeligt, så lidt tid der er til at blogge, når man ikke har ferie mere. Kan man få bloggens omsorgsdag??
Det var nu dejligt nok at komme tilbage på arbejde (er sikker på at mine drenge har savnet mig ;) - der ligger jo et par mails mv. når man har været væk nogle dage.
Og tjuhej, tjubang, så blev det torsdag. Men jeg kan da oplyse:
* at jeg er græsenke IGEN - fordi Bruno er i Hannover og klappe Bierstube-mädchen'er i måsen - - eller også er han på stål-messe. Han kommer HELDIGVIS hjem i morgen - det er LIDT skrapt at han er væk 2 gange på en måned, blev der sagt...!
* at jeg var ovre og synge med de gudindeskønne X-tøser i X-tetten - og lige blev tilbudt at købe "Becoming Jane" på DVD for usle 35 kr! Søde, søde Michala! WOHOO - det er guf for en inkarneret Austen-fan (selvom en af mine legekammerater på arbejde fnøs hånligt - han skal bindes til en stol og læses højt for af Pride and Prejudice, skal han!)
* at projekt buksestørrelse forløber fornuftigt - det er blevet til næsten 4 kg på 4 uger, og det er helt okay set i lyset af at uge 42 var små-katastrofal fordi min storebror er for god til at lave mad, og serverer for lækker vin.
* at jeg i denne uge har fået ikke mindre end to Facebookvenner fra GAMMEL gammel tid af - fra dengang jeg legede i Engtoftens baghaver hjemme i Storvorde. Sjovt! Den ene bor i Aalborg, den anden har åbenbart haft en model-med-videre-karriere og bor nu i Spanien - how cool is that?
Lige nu glæder jeg mig til en hjemmearbejdsdag i morgen - og til at min sweetheart kommer hjem MED mit tøsebarn under armen - han kører forbi Højer efter Bodil, som skal hjem på weekend. Det bliver dejligt at have mine 2 B'er her igen :)
Det var nu dejligt nok at komme tilbage på arbejde (er sikker på at mine drenge har savnet mig ;) - der ligger jo et par mails mv. når man har været væk nogle dage.
Og tjuhej, tjubang, så blev det torsdag. Men jeg kan da oplyse:
* at jeg er græsenke IGEN - fordi Bruno er i Hannover og klappe Bierstube-mädchen'er i måsen - - eller også er han på stål-messe. Han kommer HELDIGVIS hjem i morgen - det er LIDT skrapt at han er væk 2 gange på en måned, blev der sagt...!
* at jeg var ovre og synge med de gudindeskønne X-tøser i X-tetten - og lige blev tilbudt at købe "Becoming Jane" på DVD for usle 35 kr! Søde, søde Michala! WOHOO - det er guf for en inkarneret Austen-fan (selvom en af mine legekammerater på arbejde fnøs hånligt - han skal bindes til en stol og læses højt for af Pride and Prejudice, skal han!)
* at projekt buksestørrelse forløber fornuftigt - det er blevet til næsten 4 kg på 4 uger, og det er helt okay set i lyset af at uge 42 var små-katastrofal fordi min storebror er for god til at lave mad, og serverer for lækker vin.
* at jeg i denne uge har fået ikke mindre end to Facebookvenner fra GAMMEL gammel tid af - fra dengang jeg legede i Engtoftens baghaver hjemme i Storvorde. Sjovt! Den ene bor i Aalborg, den anden har åbenbart haft en model-med-videre-karriere og bor nu i Spanien - how cool is that?
Lige nu glæder jeg mig til en hjemmearbejdsdag i morgen - og til at min sweetheart kommer hjem MED mit tøsebarn under armen - han kører forbi Højer efter Bodil, som skal hjem på weekend. Det bliver dejligt at have mine 2 B'er her igen :)
mandag, oktober 20, 2008
En dag tilbage!
Sikke en dejlig ferie, jeg har haft!
Fredag var ikke særligt produktiv. Andreas var hjemme, og faktisk gik hele formiddagen med at sludre i køkkenet, over resterne af morgenmaden.
Da Bruno fik fri fra arbejde, kørte han og jeg på besøg i Aalborg. Min storebror bor i et hyggeligt hus i Vejgaard sammen med sin kone og deres datter, og de diskede op med lækker mad og godt selskab. Lørdag gik vi bytur i Aalborg, og det er jo altid herligt! Der kom både julepynt og rødvin med hjem - og jeg kunne konstatere, at Aalborg ligner sig selv. Stadig en af mine yndlingsbyer :)
Søndag var vi flittige. Bruno har et projekt som skal overståes inden vinduerne kan blive sat i - i karnappen er der 5 vinduer. Imellem disse står en træ-ting (fire i alt), som faktisk er dem, der holder taget oppe. De er fulde af gammel, rød maling, og de skal gøres rene, spartles og males hvide. Så igår blev der smurt malingsfjerner på de sidst 2 sprosser (eller hvad det hedder).
Vi fik også (ikke spor for tidligt) gjort vores havemøbler rene og fik dem sat væk, og haven fik en efterårs-omgang - alle bladene (næsten) fra pæretræet blev revet sammen og kørt væk, og plænen blev slået forhåbentlig for sidste gang! Om det så var kanterne af plænen, blev de trimmet pænt.
Der blev tømt potter og fejet visne blade op, og nu er vores have så pæn som den nu kan blive, når den er fuld af vinduer :)
Igår aftes var Christina på besøg. Hun lagde vejen forbi os på vej hjem fra et kursus på Castbjerggaard. Det var hyggeligt, men kors hvor er mit tegnsprog rustent :/
Senere kom Bodil og Kristian - Bodil kun på kort visit, for hendes far skulle køre hende tilbage på skolen.
Nu er det hverdag igen. I morgen skal jeg på arbejde, men jeg har stadig i dag tilbage. Jeg dasker rundt med morgenhår og i joggingbukser, og sådan skal det være.
Den sidste feriedag skal nydes!
Fredag var ikke særligt produktiv. Andreas var hjemme, og faktisk gik hele formiddagen med at sludre i køkkenet, over resterne af morgenmaden.
Da Bruno fik fri fra arbejde, kørte han og jeg på besøg i Aalborg. Min storebror bor i et hyggeligt hus i Vejgaard sammen med sin kone og deres datter, og de diskede op med lækker mad og godt selskab. Lørdag gik vi bytur i Aalborg, og det er jo altid herligt! Der kom både julepynt og rødvin med hjem - og jeg kunne konstatere, at Aalborg ligner sig selv. Stadig en af mine yndlingsbyer :)
Søndag var vi flittige. Bruno har et projekt som skal overståes inden vinduerne kan blive sat i - i karnappen er der 5 vinduer. Imellem disse står en træ-ting (fire i alt), som faktisk er dem, der holder taget oppe. De er fulde af gammel, rød maling, og de skal gøres rene, spartles og males hvide. Så igår blev der smurt malingsfjerner på de sidst 2 sprosser (eller hvad det hedder).
Vi fik også (ikke spor for tidligt) gjort vores havemøbler rene og fik dem sat væk, og haven fik en efterårs-omgang - alle bladene (næsten) fra pæretræet blev revet sammen og kørt væk, og plænen blev slået forhåbentlig for sidste gang! Om det så var kanterne af plænen, blev de trimmet pænt.
Der blev tømt potter og fejet visne blade op, og nu er vores have så pæn som den nu kan blive, når den er fuld af vinduer :)
Igår aftes var Christina på besøg. Hun lagde vejen forbi os på vej hjem fra et kursus på Castbjerggaard. Det var hyggeligt, men kors hvor er mit tegnsprog rustent :/
Senere kom Bodil og Kristian - Bodil kun på kort visit, for hendes far skulle køre hende tilbage på skolen.
Nu er det hverdag igen. I morgen skal jeg på arbejde, men jeg har stadig i dag tilbage. Jeg dasker rundt med morgenhår og i joggingbukser, og sådan skal det være.
Den sidste feriedag skal nydes!
torsdag, oktober 16, 2008
Dejlig dag
Indtil videre har det bare været en super dejlig dag.
Fik en god lang snak i telefonen med min mor i morges. Og så spiste jeg lækker morgenmad - havregrød med æble i, en klat græsk yoghurt og en klat hindbærsyltetøj - - ummenum!
Sundt er det også - og det går godt med min nedadgående elevator. Det blev til 3 kg de første 2 uger, og det er jo overordentligt fint. Jeg begynder at kunne mærke, at bukserne bliver løsere, og trøjerne sidder bedre. Jeg kan se på mine mål, at cm efter cm forsvinder - det er dælme dejligt!
Da jeg blev 40, fik jeg et par fantastisk lækre skindbukser af Bruno - fedt, blødt cognacfarvet skind, som føles luxuriøse og ser skønne ud. Problemet er - at de er for små til mig. De passede lige præcis, der for 2½ år siden, men det er snart ved at være længe siden, at de gjorde det. Men nu kan jeg få dem op, og de kan lukkes. De er stadig for stramme, men det varer ikke længe, før de kommer til at sidde rigtig godt igen. Yes!
Jeg glæder mig helt vildt til at bruge mine skindbukser!
Efter at jeg havde kikket i mine buksebunker og fundet ihvertfald 2 par, som har været for små, og som passer nu, gik jeg i byen og ordnede nogle ærinder. Og faldt over en smart dynejakketing til næsten ingen penge - det kan jeg lide ;)
Der røg også chokoladekaffe i posen, og jeg fik fundet en stak trusser til Bodil, hvis personlige Bermuda-trekant har opslugt næsten alt hendes undertøj ;)
På vej tilbage begyndte det at regne. Det tog jeg som et tegn på, at jeg hellere måtte gå i tørvejr - og tilfældigvis befandt jeg mig ca. 20 meter fra Caffe Katia. Så jeg forkælede mig selv med en stor kaffe og en salat med pasta og kylling, mens jeg læste sladderblade - råhygge på en efterårsdag!
Nu slår jeg mave i sofaen - men jeg tror jeg skal ud og ha' noget motion om lidt... men avisen skal læses først!
Fik en god lang snak i telefonen med min mor i morges. Og så spiste jeg lækker morgenmad - havregrød med æble i, en klat græsk yoghurt og en klat hindbærsyltetøj - - ummenum!
Sundt er det også - og det går godt med min nedadgående elevator. Det blev til 3 kg de første 2 uger, og det er jo overordentligt fint. Jeg begynder at kunne mærke, at bukserne bliver løsere, og trøjerne sidder bedre. Jeg kan se på mine mål, at cm efter cm forsvinder - det er dælme dejligt!
Da jeg blev 40, fik jeg et par fantastisk lækre skindbukser af Bruno - fedt, blødt cognacfarvet skind, som føles luxuriøse og ser skønne ud. Problemet er - at de er for små til mig. De passede lige præcis, der for 2½ år siden, men det er snart ved at være længe siden, at de gjorde det. Men nu kan jeg få dem op, og de kan lukkes. De er stadig for stramme, men det varer ikke længe, før de kommer til at sidde rigtig godt igen. Yes!
Jeg glæder mig helt vildt til at bruge mine skindbukser!
Efter at jeg havde kikket i mine buksebunker og fundet ihvertfald 2 par, som har været for små, og som passer nu, gik jeg i byen og ordnede nogle ærinder. Og faldt over en smart dynejakketing til næsten ingen penge - det kan jeg lide ;)
Der røg også chokoladekaffe i posen, og jeg fik fundet en stak trusser til Bodil, hvis personlige Bermuda-trekant har opslugt næsten alt hendes undertøj ;)
På vej tilbage begyndte det at regne. Det tog jeg som et tegn på, at jeg hellere måtte gå i tørvejr - og tilfældigvis befandt jeg mig ca. 20 meter fra Caffe Katia. Så jeg forkælede mig selv med en stor kaffe og en salat med pasta og kylling, mens jeg læste sladderblade - råhygge på en efterårsdag!
Nu slår jeg mave i sofaen - men jeg tror jeg skal ud og ha' noget motion om lidt... men avisen skal læses først!
Feriemode....
...altså "mode" på engelsk ... ikke på dansk ... :-)
Livet er fuldt af svære beslutninger i dag.
Skal jeg gå i bad, eller spise morgenmad først? Eller skal jeg stene med en bog? Måske spise morgenmad OG stene med en bog?
Pyha ... mon jeg holder til det? :D
Livet er fuldt af svære beslutninger i dag.
Skal jeg gå i bad, eller spise morgenmad først? Eller skal jeg stene med en bog? Måske spise morgenmad OG stene med en bog?
Pyha ... mon jeg holder til det? :D
tirsdag, oktober 14, 2008
Livsnyderens havemagasin
Selvom det er efterår, kan man godt få ting til at gro i sin have.
Faktisk har jeg en pelargonie på min trappe, som pludselig har fået forårsfornemmelser, og er begyndt at blomstre fint.
Den er dog langt fra den eneste blomst i min have. Der er stadig blomst i nogle af de blomster, som jeg tror er en afart af iris ... sådan rundt omkring...
Man kan også finde en enkelt petunia stadigvæk ... det er de utroligste blomster, som blomstrer og blomstrer hele sommeren og langt ind i efteråret.
Men som sagt - så er der snart flere blade på plænen end på vores pæretræ. Så efterår er det - selvom vejret i dag var helt utroligt.
MEN ... der er dog også nogle sære ting i min have. Hvad er dog det for nogle sære planter??
Nej - planter er det ikke, men derimod de nye vinduer, som snart bliver sat i vores hus ... det bliver så fint, for det
trænger...
Faktisk har jeg en pelargonie på min trappe, som pludselig har fået forårsfornemmelser, og er begyndt at blomstre fint.
Den er dog langt fra den eneste blomst i min have. Der er stadig blomst i nogle af de blomster, som jeg tror er en afart af iris ... sådan rundt omkring...
Man kan også finde en enkelt petunia stadigvæk ... det er de utroligste blomster, som blomstrer og blomstrer hele sommeren og langt ind i efteråret.
Men som sagt - så er der snart flere blade på plænen end på vores pæretræ. Så efterår er det - selvom vejret i dag var helt utroligt.
MEN ... der er dog også nogle sære ting i min have. Hvad er dog det for nogle sære planter??
Nej - planter er det ikke, men derimod de nye vinduer, som snart bliver sat i vores hus ... det bliver så fint, for det
trænger...
Efterårstænksomhed
Hvor har der været herligt vejr i dag!
Jeg fejrede det ved at smutte lidt tidligt fra arbejde, og så gik jeg ind i byen en tur. Jeg havde et par ærinder, der skulle klares.
Når jeg går ind til byen, kommer jeg forbi et plejehjem. Lige forbi et vindue, hvor der står en slidt lænestol med et hjemmehæklet tæppe over ryggen. Ofte har der siddet en ældre dame der, og betragtet livet udenfor - dem, der gik forbi.
Jeg har tit smilet til hende, og gået videre, og tænkt på om hun mon var nogens mor og bedstemor, om hun havde levet hele sit liv her i byen, om hun var glad for sin stol der ved vinduet.
I dag var stolen væk. Rummet var tomt. Der stod kun en hospitalsseng med et kommuneblåt tæppe. Jeg savnede lidt den gamle dame, og tænkte på, om hun mon er død eller kommet på sygehuset.
Jeg nåede ikke at fundere over hende så længe, før nogen råbte "Dejligt vejr - dejligt vejr!" bag mig. Det var en af dem, jeg ofte ser på vejen - en midaldrende mand i en kørestol. Jeg ved ikke, hvad han fejler, men han har svært ved at udtrykke sig. Idag kørte han op på siden af mig, og vi snakkede lidt om vejret. Så fræsede han afsted, og gav mig baghjul trods min ellers friske ganghastighed.
Han forskrækkede et par tøser i 12-års-alderen - en blond og en mørk, som næsten hoppede ud på vejen af skræk. Jeg tror også godt han kunne være lidt skræmmende for sådan et par piger, men jeg smilede til dem, og de smilede igen. Lidt beroliget, tror jeg, af en, som lignede en mor.
Han var glad, var han. Og jeg var glad. Ved tanken om, at vi fint har plads til folk som ham, og fordi der er råd til at udstyre ham med en kørestol, han kan forskrække små piger i. Tøsebørnene var også glade, men de duftede også af boblegummi og havde slikbugnende efterårsferielommer.
På den måde skiftede vejret lidt undervejs, selvom solen skinnede ned på de gule og røde kastanietræer, og på alle bilerne, og alle os, der var i Fredericia der midt på eftermiddagen i dag.
Jeg fejrede det ved at smutte lidt tidligt fra arbejde, og så gik jeg ind i byen en tur. Jeg havde et par ærinder, der skulle klares.
Når jeg går ind til byen, kommer jeg forbi et plejehjem. Lige forbi et vindue, hvor der står en slidt lænestol med et hjemmehæklet tæppe over ryggen. Ofte har der siddet en ældre dame der, og betragtet livet udenfor - dem, der gik forbi.
Jeg har tit smilet til hende, og gået videre, og tænkt på om hun mon var nogens mor og bedstemor, om hun havde levet hele sit liv her i byen, om hun var glad for sin stol der ved vinduet.
I dag var stolen væk. Rummet var tomt. Der stod kun en hospitalsseng med et kommuneblåt tæppe. Jeg savnede lidt den gamle dame, og tænkte på, om hun mon er død eller kommet på sygehuset.
Jeg nåede ikke at fundere over hende så længe, før nogen råbte "Dejligt vejr - dejligt vejr!" bag mig. Det var en af dem, jeg ofte ser på vejen - en midaldrende mand i en kørestol. Jeg ved ikke, hvad han fejler, men han har svært ved at udtrykke sig. Idag kørte han op på siden af mig, og vi snakkede lidt om vejret. Så fræsede han afsted, og gav mig baghjul trods min ellers friske ganghastighed.
Han forskrækkede et par tøser i 12-års-alderen - en blond og en mørk, som næsten hoppede ud på vejen af skræk. Jeg tror også godt han kunne være lidt skræmmende for sådan et par piger, men jeg smilede til dem, og de smilede igen. Lidt beroliget, tror jeg, af en, som lignede en mor.
Han var glad, var han. Og jeg var glad. Ved tanken om, at vi fint har plads til folk som ham, og fordi der er råd til at udstyre ham med en kørestol, han kan forskrække små piger i. Tøsebørnene var også glade, men de duftede også af boblegummi og havde slikbugnende efterårsferielommer.
På den måde skiftede vejret lidt undervejs, selvom solen skinnede ned på de gule og røde kastanietræer, og på alle bilerne, og alle os, der var i Fredericia der midt på eftermiddagen i dag.
søndag, oktober 12, 2008
Efterår
Det er indiskutabelt efterår.
Der er flere blade på græsplænen end på pæretræet, og mine yngstebørn er taget hjem til deres far på efterårsferie.
Andreas kom hjem fredag aften, for han har også efterårsferie, og i stedet for at tage til fest sammen med Kristina, tog han hjem til sin mor for at få lidt omsorg - han er snotforkølet. (Ikke at Kristina ikke har forkælet ham - for det tror jeg nok hun har).
De tager dog til Aalborg igen i morgen, de har aktiviterer med studiekammerater, og praktiske ting at tage sig til i den nye lejlighed.
Lørdag har vi været flittige. Bruno er igang med forberedelser til, at vi skal have skiftet vinduer i hele huset, og jeg gjorde rent. Pludselig var klokken mange, og vi skulle til Baghjulsfest. Det var helt vildt hyggeligt!
Der er virkeligt nogen søde og hyggelige mennesker i den cykelklub. Nogen af dem fik vi et lift af til Strib og retur. Bruno var lidt fuld og meget sjov og sød :) men han var lidt træt idag.
Idag har vi besøgt Brunos forældre i Ejstrupholm. For når det er efterår, er det også Bents fødselsdag. Lige præcis i dag. Så vi var hjemme i Ejstrup og få kaffe, og lækker suppe med hjemmelavede boller (uhm! Hjemmelavede melboller!) samt tarteletter med høns i asparges. Totalt retro, og en af mine livretter. Mums. Måske ikke ugens sundeste måltid, men skidt...
I den kommende uge skal vi arbejde. Det vil sige - jeg har bevilget mig selv ferie torsdag og fredag - samt mandag i uge 43. Fordi jeg har fortjent det.
Har planer om at gå ned i byen med morgenhår torsdag formiddag, og drikke min kaffe på Katias på vej hjem igen. Tage mig rigtig god tid mens jeg læser en avis og kikker på mennesker udenfor på gaden. Rigtig livsnydertid.
Der er flere blade på græsplænen end på pæretræet, og mine yngstebørn er taget hjem til deres far på efterårsferie.
Andreas kom hjem fredag aften, for han har også efterårsferie, og i stedet for at tage til fest sammen med Kristina, tog han hjem til sin mor for at få lidt omsorg - han er snotforkølet. (Ikke at Kristina ikke har forkælet ham - for det tror jeg nok hun har).
De tager dog til Aalborg igen i morgen, de har aktiviterer med studiekammerater, og praktiske ting at tage sig til i den nye lejlighed.
Lørdag har vi været flittige. Bruno er igang med forberedelser til, at vi skal have skiftet vinduer i hele huset, og jeg gjorde rent. Pludselig var klokken mange, og vi skulle til Baghjulsfest. Det var helt vildt hyggeligt!
Der er virkeligt nogen søde og hyggelige mennesker i den cykelklub. Nogen af dem fik vi et lift af til Strib og retur. Bruno var lidt fuld og meget sjov og sød :) men han var lidt træt idag.
Idag har vi besøgt Brunos forældre i Ejstrupholm. For når det er efterår, er det også Bents fødselsdag. Lige præcis i dag. Så vi var hjemme i Ejstrup og få kaffe, og lækker suppe med hjemmelavede boller (uhm! Hjemmelavede melboller!) samt tarteletter med høns i asparges. Totalt retro, og en af mine livretter. Mums. Måske ikke ugens sundeste måltid, men skidt...
I den kommende uge skal vi arbejde. Det vil sige - jeg har bevilget mig selv ferie torsdag og fredag - samt mandag i uge 43. Fordi jeg har fortjent det.
Har planer om at gå ned i byen med morgenhår torsdag formiddag, og drikke min kaffe på Katias på vej hjem igen. Tage mig rigtig god tid mens jeg læser en avis og kikker på mennesker udenfor på gaden. Rigtig livsnydertid.
Jeg vil på kurophold!
Det kursus, jeg deltog på onsdag og torsdag i denne uge, foregik på Vejlefjord . Jeg har været der til et kursus for mange år siden, og det var mindst lige så smukt, som jeg huskede det.
Et smukt, gammelt sanatorie, som nu er hotel og kursuscenter såvel som genoptræningscenter for hjerneskadede. Det ligger dejligt - ned til Vejle Fjord, tæt ved den lille by Stouby. Inde og ude er der smukt, roligt, lækkert.
Vi havde en lang dag onsdag, men torsdag morgen kom jeg op tidligt nok op til at jeg nåede en dejlig gåtur ned til fjorden.
Jeg kunne godt tænke mig at bo der på wellness-ophold - jeg tror virkelig, at de smukke omgivelser og roen der kunne gøre mig glad og afslappet og mild.
Men døm selv. Jeg tog billeder med kamera, øjne og hjerte den morgen.
Et smukt, gammelt sanatorie, som nu er hotel og kursuscenter såvel som genoptræningscenter for hjerneskadede. Det ligger dejligt - ned til Vejle Fjord, tæt ved den lille by Stouby. Inde og ude er der smukt, roligt, lækkert.
Vi havde en lang dag onsdag, men torsdag morgen kom jeg op tidligt nok op til at jeg nåede en dejlig gåtur ned til fjorden.
Jeg kunne godt tænke mig at bo der på wellness-ophold - jeg tror virkelig, at de smukke omgivelser og roen der kunne gøre mig glad og afslappet og mild.
Men døm selv. Jeg tog billeder med kamera, øjne og hjerte den morgen.
Hjerne-Madsen møder Livsnyderen
Lyder godt, ikke?
Men nej - jeg har ikke addet ham på Facebook eller har mødt ham til et eksklusivt Livsnyder-interview.
Men i mandags var jeg til foredrag med Hjerne-Madsen alias Peter Lund Madsen.
Det var uden diskussion meget underholdende og sjovt.
Men hvor meget nyt jeg lærte, er nok meget begrænset... selvom jeg fik grinet en del.
Men nej - jeg har ikke addet ham på Facebook eller har mødt ham til et eksklusivt Livsnyder-interview.
Men i mandags var jeg til foredrag med Hjerne-Madsen alias Peter Lund Madsen.
Det var uden diskussion meget underholdende og sjovt.
Men hvor meget nyt jeg lærte, er nok meget begrænset... selvom jeg fik grinet en del.
tirsdag, oktober 07, 2008
Mærkelig Livsnyder...
Jeg fatter det ikke.
Jeg har opdaget, at hver gang jeg tager en bluse eller sweater over hovedet, kniber jeg øjnene hårdt sammen.
Det er vildt mærkeligt. Hvorfor gør jeg mon det? Andre der har observeret samme reaktion?
Måske er jeg mørkeræd .. uden at vide det.
Jeg har opdaget, at hver gang jeg tager en bluse eller sweater over hovedet, kniber jeg øjnene hårdt sammen.
Det er vildt mærkeligt. Hvorfor gør jeg mon det? Andre der har observeret samme reaktion?
Måske er jeg mørkeræd .. uden at vide det.
Livsnyderen opgraderes
De næste 2 dage skal jeg på kursus, sammen med nogle af mine kolleger. Jeg skal lære at være testleder ... det har jeg faktisk fungeret som ½ års tid, men det er sikkert godtnok at lære mere, og høre hvordan andre gør.
En anden ting er, at det er internatkursus, og det er jo som regel hyggeligt! Man får snakket med nogen, man ellers ikke snakker med så tit.
Det skal nok blive godt. Og man bliver forkælet madmæssigt, også på den måde, at man ikke skal lave ret meget selv ... det er luksus :)
En anden ting er, at det er internatkursus, og det er jo som regel hyggeligt! Man får snakket med nogen, man ellers ikke snakker med så tit.
Det skal nok blive godt. Og man bliver forkælet madmæssigt, også på den måde, at man ikke skal lave ret meget selv ... det er luksus :)
fredag, oktober 03, 2008
One down, two to go...
I morgen flytter vi Andreas - sådan helt permanent.
Den sidste måned har han og Kristina boet i en lånt campingvogn på en campingplads ude i nærheden af Aalborg lystbådehavn. Det har vist været lidt trangt, koldt og besværligt, og der er pænt langt ud til campus derfra.
Nu flytter de så i den lejlighed, de har ventet på - en lækker ungdomsbolig bygget i 2002, ude i nærheden af Aalborghus Gymnasium, ikke nær så langt fra universitetet.
I dag har min exmand, som ikke er Andreas' biologiske far - men som har temmelig meget andel i ham alligevel - flyttet en stor del af Kristinas ting sammen med Kristinas mor. Han tager Andreas med her hjem, og i morgen tidlig pakker Bruno, Andreas og jeg de ting, han stadig har her, i Zafiraen og kører tidligt nordpå. Vi skal nemlig en tur i Ikea og hente en ny sofa til de unge mennesker, og vi vil helst nå det inden menneskemasserne invaderer...
Så fra i morgen er de fleste spor efter Andreas væk fra vores hus. Ingen tandbørste i køkkenskabet, ingen hensmidte ting på gæsteværelset. Det bliver lidt mærkeligt.
Men det betyder flere rigtig gode ting.
For det første, at min ældste søn er lykkedes. Han klarer sig selv. Han er på vej et sted hen i sit liv, uden at jeg skal være drivkraften bag ham. Han er voksen, og han er et fint ungt menneske, med et liv, hvis indhold han selv har valgt. Jeg er stolt af ham.
Det betyder også på det mere lavpraktiske plan, at vi kan komme videre med en række ting i vores hus. Vi kan få flyttet den væg, der giver mærkelige ubrugelige hjørner i hans værelse. Det betyder, at nogle møbler, som har stået og fyldt andre steder, nu kan blive flyttet ind hos ham - og i det værelse, som ikke mere er Andreas' men som bliver gæsteværelse.
Det igen giver plads til, at vi kan komme videre med vores karnapværelse - det rum som skal være vores "herreværelse" (vi er jo flere drengerøve her i huset).
Jeg har engang svoret, at jeg aldrig vil være sådan en mor, for hvem jorden går under, når børnene flytter hjemmefra. Det tror jeg heller aldrig, at jeg bliver. Jeg synes at det er skønt at se mine børn blive store og selvstændige. Uafhængige af mig. Jeg har ikke brug for, at de er afhængige af mig - det er ikke det, mit ego er bygget op omkring.
Jeg vil altid være deres mor. Der er ikke det, jeg ikke vil gøre for mine unger. Og min betaling falder netop, når de kan uden mig.
Den sidste måned har han og Kristina boet i en lånt campingvogn på en campingplads ude i nærheden af Aalborg lystbådehavn. Det har vist været lidt trangt, koldt og besværligt, og der er pænt langt ud til campus derfra.
Nu flytter de så i den lejlighed, de har ventet på - en lækker ungdomsbolig bygget i 2002, ude i nærheden af Aalborghus Gymnasium, ikke nær så langt fra universitetet.
I dag har min exmand, som ikke er Andreas' biologiske far - men som har temmelig meget andel i ham alligevel - flyttet en stor del af Kristinas ting sammen med Kristinas mor. Han tager Andreas med her hjem, og i morgen tidlig pakker Bruno, Andreas og jeg de ting, han stadig har her, i Zafiraen og kører tidligt nordpå. Vi skal nemlig en tur i Ikea og hente en ny sofa til de unge mennesker, og vi vil helst nå det inden menneskemasserne invaderer...
Så fra i morgen er de fleste spor efter Andreas væk fra vores hus. Ingen tandbørste i køkkenskabet, ingen hensmidte ting på gæsteværelset. Det bliver lidt mærkeligt.
Men det betyder flere rigtig gode ting.
For det første, at min ældste søn er lykkedes. Han klarer sig selv. Han er på vej et sted hen i sit liv, uden at jeg skal være drivkraften bag ham. Han er voksen, og han er et fint ungt menneske, med et liv, hvis indhold han selv har valgt. Jeg er stolt af ham.
Det betyder også på det mere lavpraktiske plan, at vi kan komme videre med en række ting i vores hus. Vi kan få flyttet den væg, der giver mærkelige ubrugelige hjørner i hans værelse. Det betyder, at nogle møbler, som har stået og fyldt andre steder, nu kan blive flyttet ind hos ham - og i det værelse, som ikke mere er Andreas' men som bliver gæsteværelse.
Det igen giver plads til, at vi kan komme videre med vores karnapværelse - det rum som skal være vores "herreværelse" (vi er jo flere drengerøve her i huset).
Jeg har engang svoret, at jeg aldrig vil være sådan en mor, for hvem jorden går under, når børnene flytter hjemmefra. Det tror jeg heller aldrig, at jeg bliver. Jeg synes at det er skønt at se mine børn blive store og selvstændige. Uafhængige af mig. Jeg har ikke brug for, at de er afhængige af mig - det er ikke det, mit ego er bygget op omkring.
Jeg vil altid være deres mor. Der er ikke det, jeg ikke vil gøre for mine unger. Og min betaling falder netop, når de kan uden mig.
Torsdagsdialog
Bekymret mor med dårlig yngelplejesamvittighed ringer hjem til 12-årig søn, som har ligget hjemme med influenza i en lille uges tid - alene.
Bekymret mor: "Hej skat - det er mor. Hvordan går det?"
Syg søn: "Hej mor. Ligesom igår ... jeg har stadig ondt i halsen og det rasper når jeg hoster."
Bekymret mor: "Det er synd for dig - har du spist lidt i dag?"
Syg søn: "Jeg er ikke så sulten - men jeg har spist lidt yoghurt."
Bekymret mor: "Jeg skal nok prøve at komme lidt tidligt hjem, men jeg sidder i møde til kl. 15. Er der noget jeg skal tage med hjem til dig?"
Syg søn: "Nææææææh...."
Bekymret mor: "Er der slet ikke noget du har lyst til, eller noget du mangler?"
(Her foreslår moderen alt fra kalorierige fødevarer til underlødig læsning, og slutter af med at gentage spørgsmålet ovenfor.)
Syg søn: "Nej, mor, jeg er okay ... jeg mangler ikke noget. Det skulle da lige være dig." (Det sidste sagt med et lille smil i stemmen)
OUCH! Lige ned i den ømme tå!
Jeg fløj hjemad kl. 15, og i dag kan jeg heldigvis arbejde hjemmefra - og pylre lidt om det syge barn... og han var ikke engang sarkastisk eller ynkelig - bare sød.
Bekymret mor: "Hej skat - det er mor. Hvordan går det?"
Syg søn: "Hej mor. Ligesom igår ... jeg har stadig ondt i halsen og det rasper når jeg hoster."
Bekymret mor: "Det er synd for dig - har du spist lidt i dag?"
Syg søn: "Jeg er ikke så sulten - men jeg har spist lidt yoghurt."
Bekymret mor: "Jeg skal nok prøve at komme lidt tidligt hjem, men jeg sidder i møde til kl. 15. Er der noget jeg skal tage med hjem til dig?"
Syg søn: "Nææææææh...."
Bekymret mor: "Er der slet ikke noget du har lyst til, eller noget du mangler?"
(Her foreslår moderen alt fra kalorierige fødevarer til underlødig læsning, og slutter af med at gentage spørgsmålet ovenfor.)
Syg søn: "Nej, mor, jeg er okay ... jeg mangler ikke noget. Det skulle da lige være dig." (Det sidste sagt med et lille smil i stemmen)
OUCH! Lige ned i den ømme tå!
Jeg fløj hjemad kl. 15, og i dag kan jeg heldigvis arbejde hjemmefra - og pylre lidt om det syge barn... og han var ikke engang sarkastisk eller ynkelig - bare sød.
onsdag, oktober 01, 2008
Strumming my pain with his fingers...
For øjeblikket arbejder vi med en sand klassiker (dette link er dog en lidt nyere version).
Jeg har haft den på hjernen i flere dage, hver gang vi har øvet den. Har faktisk præsteret at finde den på Youtube i en karaoke-version, og danse rundt i stuen mens jeg skrålede "I felt all flushed with fever - embarrased by the crowd" for fuld hals med min fjernbetjening som mikrofon.
Den bliver rigtig lækker, når vi får den til at hænge helt sammen. Og det er med at nyde den rigtig meget.
For fra næste gang går vi igang med julerepertoiret...
Jeg har haft den på hjernen i flere dage, hver gang vi har øvet den. Har faktisk præsteret at finde den på Youtube i en karaoke-version, og danse rundt i stuen mens jeg skrålede "I felt all flushed with fever - embarrased by the crowd" for fuld hals med min fjernbetjening som mikrofon.
Den bliver rigtig lækker, når vi får den til at hænge helt sammen. Og det er med at nyde den rigtig meget.
For fra næste gang går vi igang med julerepertoiret...
Abonner på:
Opslag (Atom)