Det utænkelige - det, vi næsten ikke tør berøre i vores tanker, men som vi alligevel frygter ind imellem, som et strejf af sorte vinger - er sket for Liselotte og hendes familie.
De har mistet Alexander - hans lunger gav op i dag.
Mine tanker går til dem - og jeg føler med dem.
onsdag, november 29, 2006
Sofakartoffel
I dag har jeg set:
- go'morgen danmark
- dr. phil
- dr. phil
- 2 afsnit af x-files, 2. sæson
- skadestuen
- lidt af de fantastiske 5
- alle de nyheder, jeg kunne komme i nærheden af
- indersiden af mine øjenlåg
inde fra sofaen.
Det er kedeligt at være syg. Men jeg orker altså ikke at lave noget fornuftigere.
Jo - ind imellem læser jeg i min nyerhvervelse fra Amazon - "The complete Robot" som er en novellesamling af Isaac Asimov .. dejligt gensyn!
UF jeg håber natten går så godt, at jeg kan tage 2 panodiler og tage på arbejde...
tirsdag, november 28, 2006
Host - host...
Hvad pokker er en influenzavaccination værd, når man alligevel får alle de inferiøre vira, som verserer?? Nå pyt .. det går vel over igen.
Det startede med, at min stemme var MÆRKELIG i går - hæs og underlig. Men jeg havde det ok, selvom jeg lød ynkelig.
I dag er stemmen lidt mere normal, men til gengæld har jeg feber, ondt i halsen og vat i hovedet. Øv. Hvad der skulle have været en hjemmearbejdsdag, blev over middag konverteret til en sygedag, og så blev sofaen frekventeret.
Jeg slæbte mig dog afsted til skole/hjem samtale på Bodils nye skole.
Det var lutter godt. De er glade for Bodil, hun klarer sig godt fagligt og er sød og venlig.
Hun siger også selv, at hun synes, hun er ved at falde godt til.
Det glæder et moderhjerte i en grad, så ømme halse og tilstoppede næser synes ganske uden betydning...
Det startede med, at min stemme var MÆRKELIG i går - hæs og underlig. Men jeg havde det ok, selvom jeg lød ynkelig.
I dag er stemmen lidt mere normal, men til gengæld har jeg feber, ondt i halsen og vat i hovedet. Øv. Hvad der skulle have været en hjemmearbejdsdag, blev over middag konverteret til en sygedag, og så blev sofaen frekventeret.
Jeg slæbte mig dog afsted til skole/hjem samtale på Bodils nye skole.
Det var lutter godt. De er glade for Bodil, hun klarer sig godt fagligt og er sød og venlig.
Hun siger også selv, at hun synes, hun er ved at falde godt til.
Det glæder et moderhjerte i en grad, så ømme halse og tilstoppede næser synes ganske uden betydning...
mandag, november 27, 2006
Åndelige energier - og andet vrøvl
Claus Larsen har været på alternativ messe - med alt godt for sind, krop og ånd.
Trænger du til et godt grin - eller tror du rigtig meget på Feng Shui, aura-gestalt-krystal-terapi og lignende vrøvl - ville det helt klart være sundt for dig at læse artiklen her.
Tak for turen, siger jeg bare!
Trænger du til et godt grin - eller tror du rigtig meget på Feng Shui, aura-gestalt-krystal-terapi og lignende vrøvl - ville det helt klart være sundt for dig at læse artiklen her.
Tak for turen, siger jeg bare!
søndag, november 26, 2006
Slip din indre nørd fri!
...den besked fik jeg med denne test, som siger at jeg er 44% nørdet.
OK - hvem tør?? Lad os se, hvor nørdede I er...
OK - hvem tør?? Lad os se, hvor nørdede I er...
You Are 44% Nerdy |
 Stop denying your inner nerd! You're truly dorkier than you think. |
How Nerdy Are You?
Klejnekogeri
Jojo ... det ER jul... næsten ihvertfald.
Duften af lækre klejner bredte sig i mit køkken. Og smagen bredte sig hurtigt i vores munde...
Det er svært at vente, men de ER bedst, når de er kolde!
Duften af lækre klejner bredte sig i mit køkken. Og smagen bredte sig hurtigt i vores munde...
Det er svært at vente, men de ER bedst, når de er kolde!
Livsnyderens travle uge
Det er en travl uge, som næsten er færdig nu.
Mandag bød på en tur til Aabenraa, hvor jeg besøgte Sydbanks hovedsæde. Jeg havde et møde, som gik rigtig godt, selvom den stakkels quinde, jeg holdt møde med, var sløj, som så mange andre er for tiden. På vejen hjem kørte jeg ind igennem Aabenraa, og genkendte med glæde mange steder, fra dengang jeg boede dernede.
Jeg boede i Aabenraa, og arbejdede i Sydbanks IT-afdeling fra 1990 til midt i 1991. Det var ikke så længe, men det er rart at komme derned og møde gamle kolleger, og gense byen.
Mandag aften holdt cykelklubben generalforsamling.
Bruno og jeg var mødt op, som vi plejer - Bruno havde en del indlæg, for han sidder i flere udvalg. Jeg selv var med på en lytter, for jeg har viklet mig ud af de udvalg, jeg har været viklet ind i. Men hyggeligt er det jo, at møde kammeraterne derovre.
Der var ikke de store overraskelser, men levende debat, og klokken blev efter 22, inden vi var hjemme.
Tirsdag var Bruno og jeg ude at spinne, og Bodil kreerede aftensmad - spaghetti og kødsovs. Det var dejligt at komme hjem til færdiglavet mad!
Onsdag tog Bruno til Tyskland, hvor han skulle besøge flere leverandører. Dagen blev et helvede af udsving og logistiske problemer. Mit mavesyreniveau var næsten uoverskueligt, inden madpakkerne var smurt og min røv ramte lædersofaen. Øv. Næste onsdag, hvor Bruno igen ikke er hjemme, skal bare planlægges meget bedre.
Torsdag havde vi et informationsmøde om nogen vigtige systemændringer, og stort set alle vores pengeinstitutter var mødt op. Da vores store mødelokaler i huset var booket op, holdt vi mødet i Middelfart, på Hotel Sixtus. Jeg har ikke været der før - kun udenfor - og det viste sig at være et pænt og meget hyggeligt sted.
Der var kælet for maden - vi fik en lækker, italiensk buffet til frokost - og om eftermiddagen var der fine kager - jeg var dog så mæt, at jeg nøjedes med at tage billeder af de gode sager...
Hotellet ligger LIGE ned til Lillebælt! Ærgreligt, at vejret var så regn-og-rusk, som det var i torsdags, for på terrassen havde det været dejligt at trække lidt frisk luft - hvis ikke regnen slog ind i ansigtet så snart man stak næsen ud ...
Torsdag aften kom Bruno hjem - heldigvis nåede han hjem inden sengetid, det var dejligt!
Fredag kørte vi en tur op til min mor. Jeg skulle give hende de kalenderpakker, som har forårsaget megen julestemning omkring mig! Vi blev der og spiste, Bruno, Bodil og jeg, og så kørte Bruno og jeg selv hjem. Bodil greb chancen og besøgte sin kusine Stine.
Vi havde det hyggeligt hos mor, og Conny og Carsten kom forbi og hjalp med at kvæle lidt rødvin.
Lørdag stod på rengøring på Bodils skole. Jeg skulle være der kl. 9, så fik vi rundstykker og kaffe og gik til arbejdet. Det gav varmen, tillige med ømme knæ og røde fingre. Men rent, det blev der.
Til frokost kom Lasse og Michelle. Bruno havde lavet en lækker frokost, som vi hyggede os over.
Om aftenen skulle jeg til julefrokost med mit arbejde. Det foregik på Trinity lige her ude i Snoghøj. Dejligt - det betyder, at jeg kan gå hjem, hvis jeg ikke gider vente til at festen officielt er slut.
Det var en hyggelig og god aften med masser af snak og rå mængder dans, men ikke så meget snaps ... jeg elsker snaps, men jeg gider ikke effekten. Så jeg bed dem over i MANGE små bidder! Kl. 1.30 gik jeg hjem til Bruno - det var dejligt at kravle under en varm dobbeltdyne og ligge i arm.
I formiddag kørte vi til Århus, hvor vi skulle hente Bodil. Conny og Carsten udstillede nemlig Cujo, deres Cairn terrier-hvalp, på en udstilling der. Pigerne havde hygget sig, og Cujo fik en fin vurdering (SL = særdeles lovende), så de var glade.
Næste uge bliver ikke mindre travl og hektisk... og Bruno skal afsted igen, heldigvis for sidste gang i år. Han skal til messe 3 dage i Tyskland. Suk. Han har godtnok været meget væk i år, men han har jo også været på firmaets lederuddannelse, som er 2x14 dage, oven i det almindelige rejseri.
Oven i det hele har stakkels Christina fået kyssesyge. Så hun må ikke besøge Mette, før generne fra halsen er væk. :-(
Lad os håbe, de snart er det, så hun kan se sin kæreste igen!
Mandag bød på en tur til Aabenraa, hvor jeg besøgte Sydbanks hovedsæde. Jeg havde et møde, som gik rigtig godt, selvom den stakkels quinde, jeg holdt møde med, var sløj, som så mange andre er for tiden. På vejen hjem kørte jeg ind igennem Aabenraa, og genkendte med glæde mange steder, fra dengang jeg boede dernede.
Jeg boede i Aabenraa, og arbejdede i Sydbanks IT-afdeling fra 1990 til midt i 1991. Det var ikke så længe, men det er rart at komme derned og møde gamle kolleger, og gense byen.
Mandag aften holdt cykelklubben generalforsamling.
Bruno og jeg var mødt op, som vi plejer - Bruno havde en del indlæg, for han sidder i flere udvalg. Jeg selv var med på en lytter, for jeg har viklet mig ud af de udvalg, jeg har været viklet ind i. Men hyggeligt er det jo, at møde kammeraterne derovre.
Der var ikke de store overraskelser, men levende debat, og klokken blev efter 22, inden vi var hjemme.
Tirsdag var Bruno og jeg ude at spinne, og Bodil kreerede aftensmad - spaghetti og kødsovs. Det var dejligt at komme hjem til færdiglavet mad!
Onsdag tog Bruno til Tyskland, hvor han skulle besøge flere leverandører. Dagen blev et helvede af udsving og logistiske problemer. Mit mavesyreniveau var næsten uoverskueligt, inden madpakkerne var smurt og min røv ramte lædersofaen. Øv. Næste onsdag, hvor Bruno igen ikke er hjemme, skal bare planlægges meget bedre.
Torsdag havde vi et informationsmøde om nogen vigtige systemændringer, og stort set alle vores pengeinstitutter var mødt op. Da vores store mødelokaler i huset var booket op, holdt vi mødet i Middelfart, på Hotel Sixtus. Jeg har ikke været der før - kun udenfor - og det viste sig at være et pænt og meget hyggeligt sted.
Der var kælet for maden - vi fik en lækker, italiensk buffet til frokost - og om eftermiddagen var der fine kager - jeg var dog så mæt, at jeg nøjedes med at tage billeder af de gode sager...
Hotellet ligger LIGE ned til Lillebælt! Ærgreligt, at vejret var så regn-og-rusk, som det var i torsdags, for på terrassen havde det været dejligt at trække lidt frisk luft - hvis ikke regnen slog ind i ansigtet så snart man stak næsen ud ...
Torsdag aften kom Bruno hjem - heldigvis nåede han hjem inden sengetid, det var dejligt!
Fredag kørte vi en tur op til min mor. Jeg skulle give hende de kalenderpakker, som har forårsaget megen julestemning omkring mig! Vi blev der og spiste, Bruno, Bodil og jeg, og så kørte Bruno og jeg selv hjem. Bodil greb chancen og besøgte sin kusine Stine.
Vi havde det hyggeligt hos mor, og Conny og Carsten kom forbi og hjalp med at kvæle lidt rødvin.
Lørdag stod på rengøring på Bodils skole. Jeg skulle være der kl. 9, så fik vi rundstykker og kaffe og gik til arbejdet. Det gav varmen, tillige med ømme knæ og røde fingre. Men rent, det blev der.
Til frokost kom Lasse og Michelle. Bruno havde lavet en lækker frokost, som vi hyggede os over.
Om aftenen skulle jeg til julefrokost med mit arbejde. Det foregik på Trinity lige her ude i Snoghøj. Dejligt - det betyder, at jeg kan gå hjem, hvis jeg ikke gider vente til at festen officielt er slut.
Det var en hyggelig og god aften med masser af snak og rå mængder dans, men ikke så meget snaps ... jeg elsker snaps, men jeg gider ikke effekten. Så jeg bed dem over i MANGE små bidder! Kl. 1.30 gik jeg hjem til Bruno - det var dejligt at kravle under en varm dobbeltdyne og ligge i arm.
I formiddag kørte vi til Århus, hvor vi skulle hente Bodil. Conny og Carsten udstillede nemlig Cujo, deres Cairn terrier-hvalp, på en udstilling der. Pigerne havde hygget sig, og Cujo fik en fin vurdering (SL = særdeles lovende), så de var glade.
Næste uge bliver ikke mindre travl og hektisk... og Bruno skal afsted igen, heldigvis for sidste gang i år. Han skal til messe 3 dage i Tyskland. Suk. Han har godtnok været meget væk i år, men han har jo også været på firmaets lederuddannelse, som er 2x14 dage, oven i det almindelige rejseri.
Oven i det hele har stakkels Christina fået kyssesyge. Så hun må ikke besøge Mette, før generne fra halsen er væk. :-(
Lad os håbe, de snart er det, så hun kan se sin kæreste igen!
torsdag, november 23, 2006
Hjerteblogger
Jeg har nogen gange tænkt på at udnævne "ugens blog".
Men det ville være for svært, og helt uretfærdigt. Der er mange blogge, jeg læser, som gør mig glad for, at jeg har fundet vej til blogland. Som får mig til at tænke, eller smile indvendigt, eller begge dele.
Jeg har mødt mange dejlige mennesker via min og deres blog.
Selvom jeg ikke vil udnævne en "ugens blog", vil jeg alligevel tilegne dette indlæg til en blogger, som er noget særligt - for mig, ihvertfald. En voksen, eftertænksom kvinde, med et tvist af løssluppenhed de rigtige steder. En blogger, som tog sine første, tøvende blogskridt efter jeg selv havde gjort det, og som har fundet sin stil og sin tone.
Denne blogger er Lene - som oppe i de nordjyske kartoffelmarker skriver i et tempo og med en varme og dybde, som gør mig glad - og lidt stolt af, at hun er min grandkusine (som jeg dog endnu ikke har mødt IRL).
Lene, du skriver så dejligt, og på en måde, så man tydeligt fornemmer personen bagved. Der er ro og dybde i dine indlæg, og du er nok det stik modsatte af en "tøseblogger".
Bliv ved med det!!
Så denne uges "livsnyderpris" ... går til Lene. Og jeg garanterer, at der ikke kommer en udnævnelse hver uge... :-)
Men det ville være for svært, og helt uretfærdigt. Der er mange blogge, jeg læser, som gør mig glad for, at jeg har fundet vej til blogland. Som får mig til at tænke, eller smile indvendigt, eller begge dele.
Jeg har mødt mange dejlige mennesker via min og deres blog.
Selvom jeg ikke vil udnævne en "ugens blog", vil jeg alligevel tilegne dette indlæg til en blogger, som er noget særligt - for mig, ihvertfald. En voksen, eftertænksom kvinde, med et tvist af løssluppenhed de rigtige steder. En blogger, som tog sine første, tøvende blogskridt efter jeg selv havde gjort det, og som har fundet sin stil og sin tone.
Denne blogger er Lene - som oppe i de nordjyske kartoffelmarker skriver i et tempo og med en varme og dybde, som gør mig glad - og lidt stolt af, at hun er min grandkusine (som jeg dog endnu ikke har mødt IRL).
Lene, du skriver så dejligt, og på en måde, så man tydeligt fornemmer personen bagved. Der er ro og dybde i dine indlæg, og du er nok det stik modsatte af en "tøseblogger".
Bliv ved med det!!
Så denne uges "livsnyderpris" ... går til Lene. Og jeg garanterer, at der ikke kommer en udnævnelse hver uge... :-)
Ordforråd
Rimeligt godt gået ... på engelsk...
| Your Vocabulary Score: B |
 Don't fret that you didn't get every word right, your vocabulary can be easily ameliorated! |
Ballon
Jeg har en ballon.
Det er en meget smuk ballon - jeg har den i en snor, og den ligner mest af alt den fineste sæbeboble. Alle regnbuens farver spiller i dens overflade, den reflekterer farverne fra himlen, havet og skoven.
Min ballon svæver - den er så let. Den slår sig i snoren, og vil fri. Den vil ud og prøve sine flyveevner, se, hvor højt, den kan nå. Den vil flyve, hvor den har lyst.
Men min ballon er skrøbelig og sprød, som den sæbeboble, den ligner. Jeg ved, at et lille prik kan få den til at springe, så jeg passer på den.
Ballonen slår sig i snoren. Men jeg holder den fast. Jeg er dens anker.
Den skal have tid - tid til at overfladen bliver sej og stærk.
En dag vil jeg slippe den, og den vil flyve. Jeg ved, den vil kunne klare sig selv, og at den vil kunne støde mod ting uden at gå i stykker.
Men nu skal jeg være min smukke ballons anker.
Af kærlighed og af omsorg.
Ballonen forstår det ikke. Jeg håber, den en dag vil forstå.
Det er en meget smuk ballon - jeg har den i en snor, og den ligner mest af alt den fineste sæbeboble. Alle regnbuens farver spiller i dens overflade, den reflekterer farverne fra himlen, havet og skoven.
Min ballon svæver - den er så let. Den slår sig i snoren, og vil fri. Den vil ud og prøve sine flyveevner, se, hvor højt, den kan nå. Den vil flyve, hvor den har lyst.
Men min ballon er skrøbelig og sprød, som den sæbeboble, den ligner. Jeg ved, at et lille prik kan få den til at springe, så jeg passer på den.
Ballonen slår sig i snoren. Men jeg holder den fast. Jeg er dens anker.
Den skal have tid - tid til at overfladen bliver sej og stærk.
En dag vil jeg slippe den, og den vil flyve. Jeg ved, den vil kunne klare sig selv, og at den vil kunne støde mod ting uden at gå i stykker.
Men nu skal jeg være min smukke ballons anker.
Af kærlighed og af omsorg.
Ballonen forstår det ikke. Jeg håber, den en dag vil forstå.
mandag, november 20, 2006
Min intelligens
Jeg er sådan en underlig fisk, som har lidt af det hele. Er før blevet testet for intelligenserne, og scorer sådan ... bredt. Generalist, eller noget i den stil. Det ser sådan her ud i den test, jeg lige prøvede:
| Your Dominant Intelligence is Interpersonal Intelligence |
 Good at seeing others' points of view, you get how people think and feel. You have an uncanny ability to sense true feelings, intentions, and motivations. A natural born leader, you are great at teaching and mediating conflict. You would make a good counselor, salesperson, politician, or business person. |
What Kind of Intelligence Do You Have?
Tagget igen
Så - Susling.
Nu tager jeg mig sammen og svarer på de fjollede spørgsmål :-)
1. Hvad står øverst på din ønskeseddel til jul?
Jeg har slet ikke lavet en endnu. Men lige før, da jeg stod og lagde tøj sammen i køkkenet, var mit højeste ønske - NOGET BEDRE LYS I KØKKENET! Ellers ønsker jeg mig egentlig ikke andet end at være omgivet af mennesker, jeg elsker - som er glade :-)
2. Hvem er din favoritperson i Matador?
Jeg tror faktisk, det er hende med rageknivstemmen, som er gift med Skjold-Hansen. Hun er helt off i forhold til resten af persongalleriet. Ellers har jeg altid syntes godt om Kresten, og jeg mener, han burde have holdt sig til hende, han blev gift med i stedet for kedelige Elizabeth. Men sådan er kærlighed - umådeligt svær at fatte for andre...
3. Nævn et blæret fremmedord.
Iterativt.
4. Hvad var din senest købte cd?
Det var faktisk Pink Floyds Dark Side of the Moon. Nu kunne jeg ikke leve med ikke at ha' den på andet end vinyl mere.
5. Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til, da det blev startet, som er 15. november 2006 ?
Det er den 21. i dag, så det er 6 dage siden... det var nemt at svare på! :-)
Jeg tagger overhovedet ikke nogen. Tag jer selv, please...
Nu tager jeg mig sammen og svarer på de fjollede spørgsmål :-)
1. Hvad står øverst på din ønskeseddel til jul?
Jeg har slet ikke lavet en endnu. Men lige før, da jeg stod og lagde tøj sammen i køkkenet, var mit højeste ønske - NOGET BEDRE LYS I KØKKENET! Ellers ønsker jeg mig egentlig ikke andet end at være omgivet af mennesker, jeg elsker - som er glade :-)
2. Hvem er din favoritperson i Matador?
Jeg tror faktisk, det er hende med rageknivstemmen, som er gift med Skjold-Hansen. Hun er helt off i forhold til resten af persongalleriet. Ellers har jeg altid syntes godt om Kresten, og jeg mener, han burde have holdt sig til hende, han blev gift med i stedet for kedelige Elizabeth. Men sådan er kærlighed - umådeligt svær at fatte for andre...
3. Nævn et blæret fremmedord.
Iterativt.
4. Hvad var din senest købte cd?
Det var faktisk Pink Floyds Dark Side of the Moon. Nu kunne jeg ikke leve med ikke at ha' den på andet end vinyl mere.
5. Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til, da det blev startet, som er 15. november 2006 ?
Det er den 21. i dag, så det er 6 dage siden... det var nemt at svare på! :-)
Jeg tagger overhovedet ikke nogen. Tag jer selv, please...
søndag, november 19, 2006
Lørdag i Tivoli...
Sikke en dejlig dag, vi havde i går.
Vi drog afsted først på formiddagen. Skulle hente Christina i Odense - så sparede hun togbilletten den ene vej - og ud over stepperne gik det.
Vejret så okay ud - og det holdt da også nogenlunde.
Vi stoppede ved Fisketorvet, for Mette skulle ha' en "get better" gave - et spil, hun kunne fordrive tiden med deroppe, indtil hun får lov at tage hjem. Nu vi var der, fik vi os en bid frokost. Christina kunne anbefale Cyprus, som er en græsk/tyrkisk buffet. Der ligger en magen til i Roskilde, hvor Mette bor, så Christina kender den godt.
Her fik Bruno og Christina lige snakket om det nyeste, og vi alle nød den gode mad.
Der blev guffet godt igennem - Bruno og jeg elsker græsk mad, og jeg fik så meget tzatziki, at jeg stadig smager af det i dag... :-)
Så kørte vi ud til Mette. Operationen er heldigvis gået godt. Hun har fået sin søsters nyre, og den virker. Hun var meget glad - har fået fjernet sit dialysekateter (tror jeg det hedder), og det var en stor dag! Ikke mere dialyse!
Søsteren var taget hjem i går - det havde været lidt sørgeligt. Så nu ligger Mette der, helt alene.
Hun var glad for at få selskab. Hun har det så godt, at hun sikkert kommer hjem inden fredag, der ellers var den planlagte udskrivelsesdato.
Indtil da må hun nyde udsigten fra 13. sal...
Christina blev hos Mette, da vi tog videre. Vi kørte ind til centrum og kom af med bilen, og så lød Bodil og Kristians ønske: TIVOLI!
Vi var lidt rystede - vi var godt nok ikke de eneste, der havde fået den ide - der stod en pæn kø ude foran indgangen, men det var ikke så slemt at vente lidt - der er jo så smukt, selv ved indgangen.
Parken var klædt i lys og farver. Alle forlystelser var åbne, og der var boder med varme drikke og lækre spiser alle steder. Vi havde købt turpas til både Kristian og Bodil (og jeg fortrød LIDT jeg ikke havde købt et også!), så der skulle prøves ting, skulle der.
Efter at have kikket os om, fandt Bruno og jeg et ledigt bord på Smugkroen, og her nød vi varm cacao og en enkelt sneøl, mens de unge mennesker morede sig. Det er nu herligt - man kan sådan slappe af, og ikke bekymre sig, når vi har hver sin mobiltelefon i tilfælde af krise!!
Der blev hygget igennem - og Bodil glemte vist, at hun NÆSTEN er voksen...
Hvor er der dog også smukt derinde! Der var nok at se på, med lysene, og ikke mindst verdens største snekugle. Vejret var dejligt - næsten tørvejr hele tiden, omkring 10 grader, og ikke nævneværdig vind. Overalt er der sat varmebækkener op, hvor man kan stoppe og lune sig lidt.
Julestemningen kunne simpelthen ikke undgå at melde sig..
Det var jo et rent eventyrland! Lidt af det gode skulle vi også have. Belgiske vafler smager godt - også med softice, nam nam. Jeg fik også en - men den var hurtigt væk. Der var lidt koldt, så næsen var smukt rudolfiseret.
Da Kristian og Bodil prøvede monsunen for 3. gang, bukkede jeg under for fristelsen. Som barn har jeg altid set lystent efter de store, stribede slikkepinde men sjældent haft råd. Det har jeg nu.
Den smagte himmelsk! Og jeg er ligeglad med at Bruno synes, jeg er barnlig. Det gør vist heller ikke så meget, set fra hans vinkel.
Kl. 21 havde vi fået al det Tivoli, vi kunne klare i denne omgang. Jeg prøvede KUN dæmonen - og ærgrede mig igen over det turpas, jeg ikke købte. Kunne godt have klaret det gyldne tårn en gang - det prøvede jeg for nogen år siden, og jeg kunne forestille mig, at der var smukt deroppe sådan en aften.
Så vi vendte snuden mod Fredericia, og på vej hjem i bilen sukkede ungerne tilfreds - de synes helt sikkert, det havde været en hyggelig, god og sjov dag...
Vi drog afsted først på formiddagen. Skulle hente Christina i Odense - så sparede hun togbilletten den ene vej - og ud over stepperne gik det.
Vejret så okay ud - og det holdt da også nogenlunde.
Vi stoppede ved Fisketorvet, for Mette skulle ha' en "get better" gave - et spil, hun kunne fordrive tiden med deroppe, indtil hun får lov at tage hjem. Nu vi var der, fik vi os en bid frokost. Christina kunne anbefale Cyprus, som er en græsk/tyrkisk buffet. Der ligger en magen til i Roskilde, hvor Mette bor, så Christina kender den godt.
Her fik Bruno og Christina lige snakket om det nyeste, og vi alle nød den gode mad.
Der blev guffet godt igennem - Bruno og jeg elsker græsk mad, og jeg fik så meget tzatziki, at jeg stadig smager af det i dag... :-)
Så kørte vi ud til Mette. Operationen er heldigvis gået godt. Hun har fået sin søsters nyre, og den virker. Hun var meget glad - har fået fjernet sit dialysekateter (tror jeg det hedder), og det var en stor dag! Ikke mere dialyse!
Søsteren var taget hjem i går - det havde været lidt sørgeligt. Så nu ligger Mette der, helt alene.
Hun var glad for at få selskab. Hun har det så godt, at hun sikkert kommer hjem inden fredag, der ellers var den planlagte udskrivelsesdato.
Indtil da må hun nyde udsigten fra 13. sal...
Christina blev hos Mette, da vi tog videre. Vi kørte ind til centrum og kom af med bilen, og så lød Bodil og Kristians ønske: TIVOLI!
Vi var lidt rystede - vi var godt nok ikke de eneste, der havde fået den ide - der stod en pæn kø ude foran indgangen, men det var ikke så slemt at vente lidt - der er jo så smukt, selv ved indgangen.
Parken var klædt i lys og farver. Alle forlystelser var åbne, og der var boder med varme drikke og lækre spiser alle steder. Vi havde købt turpas til både Kristian og Bodil (og jeg fortrød LIDT jeg ikke havde købt et også!), så der skulle prøves ting, skulle der.
Efter at have kikket os om, fandt Bruno og jeg et ledigt bord på Smugkroen, og her nød vi varm cacao og en enkelt sneøl, mens de unge mennesker morede sig. Det er nu herligt - man kan sådan slappe af, og ikke bekymre sig, når vi har hver sin mobiltelefon i tilfælde af krise!!
Der blev hygget igennem - og Bodil glemte vist, at hun NÆSTEN er voksen...
Hvor er der dog også smukt derinde! Der var nok at se på, med lysene, og ikke mindst verdens største snekugle. Vejret var dejligt - næsten tørvejr hele tiden, omkring 10 grader, og ikke nævneværdig vind. Overalt er der sat varmebækkener op, hvor man kan stoppe og lune sig lidt.
Julestemningen kunne simpelthen ikke undgå at melde sig..
Det var jo et rent eventyrland! Lidt af det gode skulle vi også have. Belgiske vafler smager godt - også med softice, nam nam. Jeg fik også en - men den var hurtigt væk. Der var lidt koldt, så næsen var smukt rudolfiseret.
Da Kristian og Bodil prøvede monsunen for 3. gang, bukkede jeg under for fristelsen. Som barn har jeg altid set lystent efter de store, stribede slikkepinde men sjældent haft råd. Det har jeg nu.
Den smagte himmelsk! Og jeg er ligeglad med at Bruno synes, jeg er barnlig. Det gør vist heller ikke så meget, set fra hans vinkel.
Kl. 21 havde vi fået al det Tivoli, vi kunne klare i denne omgang. Jeg prøvede KUN dæmonen - og ærgrede mig igen over det turpas, jeg ikke købte. Kunne godt have klaret det gyldne tårn en gang - det prøvede jeg for nogen år siden, og jeg kunne forestille mig, at der var smukt deroppe sådan en aften.
Så vi vendte snuden mod Fredericia, og på vej hjem i bilen sukkede ungerne tilfreds - de synes helt sikkert, det havde været en hyggelig, god og sjov dag...
fredag, november 17, 2006
En duft af jul
Jeg har prøvekørt en opskrift på brunkager i dag.
De blev vellykkede, så vi bager nok nogle flere ;-)
I morgen skal vi til København. Vi skal besøge Christinas kæreste, Mette, som for en uge siden har fået en ny nyre. Vi gør lidt en tur ud af det - måske tager vi i Tivoli, eller besøger Eksperimentariet.
Kameraet skal med, så mon ikke I kan forvente at høre lidt mere om turen på søndag... :-)
De blev vellykkede, så vi bager nok nogle flere ;-)
I morgen skal vi til København. Vi skal besøge Christinas kæreste, Mette, som for en uge siden har fået en ny nyre. Vi gør lidt en tur ud af det - måske tager vi i Tivoli, eller besøger Eksperimentariet.
Kameraet skal med, så mon ikke I kan forvente at høre lidt mere om turen på søndag... :-)
torsdag, november 16, 2006
Livsnyderen bliver opslugt
Hey .. har faktisk slet ikke tid til at sidde her.
Og nej - det er IKKE fordi jeg har travlt med at nurse min syge mand tilbage til godt helbred igen, han er faktisk så meget i bedring, at han går på arbejde igen i morgen.
Jeg har fået pakke fra Amazon .... nemlig med den nye Stephen King.
Der var også et par Isaac Asimov, som jeg bestilte, når jeg nu alligevel VAR i gang, og skulle betale porto. Havde en komplet samling engang, men den blev jeg skilt fra, fordi jeg gerne ville beholde alle mine King-bøger.
Har læst de første 100 sider godt og vel, og den er god.
Desværre har jeg på fornemmelsen, at den kommer til at vare alt for kort. ;-)
Og nej - det er IKKE fordi jeg har travlt med at nurse min syge mand tilbage til godt helbred igen, han er faktisk så meget i bedring, at han går på arbejde igen i morgen.
Jeg har fået pakke fra Amazon .... nemlig med den nye Stephen King.
Der var også et par Isaac Asimov, som jeg bestilte, når jeg nu alligevel VAR i gang, og skulle betale porto. Havde en komplet samling engang, men den blev jeg skilt fra, fordi jeg gerne ville beholde alle mine King-bøger.
Har læst de første 100 sider godt og vel, og den er god.
Desværre har jeg på fornemmelsen, at den kommer til at vare alt for kort. ;-)
tirsdag, november 14, 2006
Sikke noget rod...
Jeg troede faktisk, at min post om livsenergi-testen var mislykkedes - og så lå den bare to gange...
Der er kludder i html'en, og jeg kunne ikke finde ud af at rette i det i går. Jeg HADER, når de leverer sådan noget juks fra et websted. :-(
Bruno er stadig sløj - han ligger hjemme og forsøger at komme sig. Jeg er heldigvis ikke syg, for jeg har masser, jeg skal nå her på arbejde... selvom jeg burde ha' Brunos første sygedag. Den stakkels dreng ligger helt alene hjemme - og han er kun 47...
Der er kludder i html'en, og jeg kunne ikke finde ud af at rette i det i går. Jeg HADER, når de leverer sådan noget juks fra et websted. :-(
Bruno er stadig sløj - han ligger hjemme og forsøger at komme sig. Jeg er heldigvis ikke syg, for jeg har masser, jeg skal nå her på arbejde... selvom jeg burde ha' Brunos første sygedag. Den stakkels dreng ligger helt alene hjemme - og han er kun 47...
mandag, november 13, 2006
Min naturlige livsenergi
Inde hos Susling så jeg en test, hvor man kunne finde ud af, hvilken filosof, man er.
Det var kedeligt - jeg var nemlig også Heidegger... Så jeg tjekkede i stedet ud, hvad min livsenergi er... resultatet kommer her:
You are a Dynamic Supportive: Charismatic, warmhearted, sincere, reliable, humorous, compassionate, strong yet gentle -- all these words describe Dynamic Supportives. The Dynamic Supportive energy is typified in therapists, doctors, conciliators, clergy, teachers, and communicators. Dynamic Supportives are independent, intuitive, and good at bringing people together, sometimes serving as bridges between Dynamics and Adaptives.
...nu uden html mv, da den blev så bred, at den fuckede med min sidebar...
Min type passer jo faktisk ret godt til det jeg laver - som bindeled mellem bankfolk og IT-folk, har jeg brug for at bygge bro nogen gange...
Det var kedeligt - jeg var nemlig også Heidegger... Så jeg tjekkede i stedet ud, hvad min livsenergi er... resultatet kommer her:
You are a Dynamic Supportive: Charismatic, warmhearted, sincere, reliable, humorous, compassionate, strong yet gentle -- all these words describe Dynamic Supportives. The Dynamic Supportive energy is typified in therapists, doctors, conciliators, clergy, teachers, and communicators. Dynamic Supportives are independent, intuitive, and good at bringing people together, sometimes serving as bridges between Dynamics and Adaptives.
...nu uden html mv, da den blev så bred, at den fuckede med min sidebar...
Min type passer jo faktisk ret godt til det jeg laver - som bindeled mellem bankfolk og IT-folk, har jeg brug for at bygge bro nogen gange...
TV for vennerne
Jeg har nået min tolerancetærskel for film, serier, reklamer mv. indeholdende Casper Christensen, Iben Hjejle, Frank Hvam, Lars Hjortshøj og hvem der nu ellers indgår i Caspers private vennekreds.
Jeg har på det seneste udholdt et par afsnit af Klovn, som jeg har hørt, skulle være sjovt. Men det er jo bare mere skåret over præcis samme læst, som alt, hvad den "crowd" dér har lavet.
Selvsmagende, indforstået, plat. TV for vennerne.
Er der flere danskere tilbage, der rent faktisk gider at se/høre Casper C. og Co.?
Jeg gør ihvertfald ikke...
Det er nok noget, der nemt sker i Danmark. Fordi Danmark er så lille. Ligesom da man dårligt kunne sende en ny film på gaden, uden at Paprika Steen og Mads Mikkelsen var med.
Normalt bærer jeg det med anstand. Men det kræver altså, at de meget eksponerede parter har et talent og en selvkritik, når de tager opgaverne på sig, som gør det udholdeligt.
Klovn - nej tak. Min opkastgrænse er nået.
Jeg har på det seneste udholdt et par afsnit af Klovn, som jeg har hørt, skulle være sjovt. Men det er jo bare mere skåret over præcis samme læst, som alt, hvad den "crowd" dér har lavet.
Selvsmagende, indforstået, plat. TV for vennerne.
Er der flere danskere tilbage, der rent faktisk gider at se/høre Casper C. og Co.?
Jeg gør ihvertfald ikke...
Det er nok noget, der nemt sker i Danmark. Fordi Danmark er så lille. Ligesom da man dårligt kunne sende en ny film på gaden, uden at Paprika Steen og Mads Mikkelsen var med.
Normalt bærer jeg det med anstand. Men det kræver altså, at de meget eksponerede parter har et talent og en selvkritik, når de tager opgaverne på sig, som gør det udholdeligt.
Klovn - nej tak. Min opkastgrænse er nået.
Svagelig lille fyr
Min store, stærke mand, som ellers meget sjældent er syg, er gået ned med flaget - en mave-ting har fået krammet på ham.
Han påstår, at han ikke kan blive så syg, at han mister appetitten - men det er altså sket i dag. Jeg noterer til erindring i kalenderen!
Vi har alle sammen pylret lidt om ham, og mon han så ikke begynder at komme til sig selv i løbet af i morgen?
Den lille stakkel...
Han påstår, at han ikke kan blive så syg, at han mister appetitten - men det er altså sket i dag. Jeg noterer til erindring i kalenderen!
Vi har alle sammen pylret lidt om ham, og mon han så ikke begynder at komme til sig selv i løbet af i morgen?
Den lille stakkel...
søndag, november 12, 2006
I aften...
...står den på:
- en opringning og en sludder med min mor ... hvis hun ikke for "en gangs skyld" er optaget
- et par kopper dejlig roibush-the
- Hidalgo med sprøde Viggo på TV
....aaaaah!
Håndarbejde
Det er snart jul .. eller ... det nærmer sig ihvertfald!
Jeg er gået i gang med lidt julehåndarbejde - et rødt køkkenhåndklæde med hjerter, og dertil røde og hvide grydelapper med et stort hjerte på.
Håndklædet er færdigt. Når jeg har hæklet den anden grydelap-forside, hækler jeg hvide bagsider, og hækler på som baggrund for de røde forsider. Det bli'r julet.
Og designet har jeg selv fundet på :o)
Jeg er gået i gang med lidt julehåndarbejde - et rødt køkkenhåndklæde med hjerter, og dertil røde og hvide grydelapper med et stort hjerte på.
Håndklædet er færdigt. Når jeg har hæklet den anden grydelap-forside, hækler jeg hvide bagsider, og hækler på som baggrund for de røde forsider. Det bli'r julet.
Og designet har jeg selv fundet på :o)
Kaffekagen
I går aftes nød vi denne kage, som er krydret og klæbrig og sprød på toppen.
Oven i er den nem at bage - og jeg vil gerne dele opskriften med jer andre kageelskere:
Kaffekagen:
3 dl stærk kaffe
300 g sukker
1 tsk kanel
½ tsk stødte nelliker
2 dl rosiner
60 g margarine
...koges sammen i en gryde i 3 minutter, og køler af ca. ½ time.
Herefter tilsættes:
200 g. mel
1 tsk natron
evt. lidt vanillesukker
Rør godt sammen - det vil gerne klumpe, så jeg må ofte have piskeriset frem og røre med.
Hæld kagen i en franskbrødsform og bag i 40-50 minutter ved 175 grader.
Kagen smager faktisk allerbedst, når den er blevet kold.
Oven i er den nem at bage - og jeg vil gerne dele opskriften med jer andre kageelskere:
Kaffekagen:
3 dl stærk kaffe
300 g sukker
1 tsk kanel
½ tsk stødte nelliker
2 dl rosiner
60 g margarine
...koges sammen i en gryde i 3 minutter, og køler af ca. ½ time.
Herefter tilsættes:
200 g. mel
1 tsk natron
evt. lidt vanillesukker
Rør godt sammen - det vil gerne klumpe, så jeg må ofte have piskeriset frem og røre med.
Hæld kagen i en franskbrødsform og bag i 40-50 minutter ved 175 grader.
Kagen smager faktisk allerbedst, når den er blevet kold.
En duft af orienten
I går var Bruno og jeg "nødt" til at tage en lille udflugt til Århus.
I foråret ødelagde jeg nemlig mine cykelsko-overtræk, da jeg væltede på min racer, og nu er det snart ved at være den tid, hvor tæerne bliver MEGET kolde, hvis ikke der er overtræk på.
Da vi også synes, at det er længe siden, vi har oset cykeldimser sidst, kørte vi en tur til Århus til Roadbikeshop. Bruno brugte en del tid der, på at gå rundt og ae på nogen fede mountainbikes. Han skal have en ny i løbet af det næste års tid, men han er ude i det frygtelige dilemma, som enhver naturligvis kan sætte sig ind i: Full suspension eller hardtail??
Kort sagt går det ud på, om han skal have affjedring "bag i" cyklen eller ej. Det er naturligvis en komfortmæssig og køremæssig fordel, men det vejer jo noget! Så det går han og tænker over, og så aer han lidt på den Specialized Epic med full suspension, som han bager på, og så går han over og nusser den smukke Rivette-cykel, som er hans hardtail-favorit.
Og sådan får han tiden til at gå, mens jeg får fundet de rigtige skoovertræk samt en ny computer til min mtb. Og - indrømmet - snuset lidt rundt hist og pist.
Efter endt cykel-shopping foreslog jeg, at vi lagde vejen om Bazar Vest, så kunne vi få os en sandwich med arabisk brød (læs: en durumrulle) hos vores favorit-udbyder der.
Bruno var heldigvis med på den.
Jeg elsker at komme i Bazar Vest! Der dufter skønt og fremmedartet derinde, og der er så utroligt mange ting at se på. Samt du kan købe lækkert tyrkisk brød, store sække med ris, sjove specialiteter og grøntsager frisk fra grossisten.
Denne gang var det nu noget helt andet, jeg købte:
Jeg forelskede mig vildt og inderligt i dette tørklæde, som sælgeren påstod var håndlavet. Det ved jeg ikke, om er rigtigt, men jeg tror på, det er et ægte pashmina, for det føles bare som silke og uld og helt rigtigt. Det var så smukt, at jeg måtte eje det, og min fornemmelse af, at det passer perfekt til min seneste festkjole, viste sig at være rigtig.
Desværre havde jeg ikke kameraet med i Bazar Vest. Det lover jeg at huske næste gang!
Men prøv det selv. For uden den meget søde tørklædesælger, var der også den smilende tyrk, som solgte os grøntsager, og som kom til at sige beløbet til os på tyrkisk, fordi han lige havde ekspederet en hel stime landsmænd.
Vi blev enige om, at det må skyldes vores etniske udseende... :-)
Der er en dejlig stemning derude - her mødes danskere og etniske danskere på den mest harmoniske vis. Der smiles og snakkes og pruttes vist også lidt med priserne. Det må jo ske, når Tyrkiet møder Jylland!
Er man til den slags, kan man smovse i kebab og köfte og tyrkisk konfektkage, og du kan købe krydderier i enhver afskygning. Mums!
Vi gik glade derfra, og blev enige om snart at komme igen...
I foråret ødelagde jeg nemlig mine cykelsko-overtræk, da jeg væltede på min racer, og nu er det snart ved at være den tid, hvor tæerne bliver MEGET kolde, hvis ikke der er overtræk på.
Da vi også synes, at det er længe siden, vi har oset cykeldimser sidst, kørte vi en tur til Århus til Roadbikeshop. Bruno brugte en del tid der, på at gå rundt og ae på nogen fede mountainbikes. Han skal have en ny i løbet af det næste års tid, men han er ude i det frygtelige dilemma, som enhver naturligvis kan sætte sig ind i: Full suspension eller hardtail??
Kort sagt går det ud på, om han skal have affjedring "bag i" cyklen eller ej. Det er naturligvis en komfortmæssig og køremæssig fordel, men det vejer jo noget! Så det går han og tænker over, og så aer han lidt på den Specialized Epic med full suspension, som han bager på, og så går han over og nusser den smukke Rivette-cykel, som er hans hardtail-favorit.
Og sådan får han tiden til at gå, mens jeg får fundet de rigtige skoovertræk samt en ny computer til min mtb. Og - indrømmet - snuset lidt rundt hist og pist.
Efter endt cykel-shopping foreslog jeg, at vi lagde vejen om Bazar Vest, så kunne vi få os en sandwich med arabisk brød (læs: en durumrulle) hos vores favorit-udbyder der.
Bruno var heldigvis med på den.
Jeg elsker at komme i Bazar Vest! Der dufter skønt og fremmedartet derinde, og der er så utroligt mange ting at se på. Samt du kan købe lækkert tyrkisk brød, store sække med ris, sjove specialiteter og grøntsager frisk fra grossisten.
Denne gang var det nu noget helt andet, jeg købte:
Jeg forelskede mig vildt og inderligt i dette tørklæde, som sælgeren påstod var håndlavet. Det ved jeg ikke, om er rigtigt, men jeg tror på, det er et ægte pashmina, for det føles bare som silke og uld og helt rigtigt. Det var så smukt, at jeg måtte eje det, og min fornemmelse af, at det passer perfekt til min seneste festkjole, viste sig at være rigtig.
Desværre havde jeg ikke kameraet med i Bazar Vest. Det lover jeg at huske næste gang!
Men prøv det selv. For uden den meget søde tørklædesælger, var der også den smilende tyrk, som solgte os grøntsager, og som kom til at sige beløbet til os på tyrkisk, fordi han lige havde ekspederet en hel stime landsmænd.
Vi blev enige om, at det må skyldes vores etniske udseende... :-)
Der er en dejlig stemning derude - her mødes danskere og etniske danskere på den mest harmoniske vis. Der smiles og snakkes og pruttes vist også lidt med priserne. Det må jo ske, når Tyrkiet møder Jylland!
Er man til den slags, kan man smovse i kebab og köfte og tyrkisk konfektkage, og du kan købe krydderier i enhver afskygning. Mums!
Vi gik glade derfra, og blev enige om snart at komme igen...
Fredagsnydning for mor og datter
Jeg er ellers ikke særligt vild med at komme i storcentret.
Først skal jeg parkere, og så skal jeg albue mig gennem tonsvis af mennesker, mens jeg gør mig umage for ikke at komme til at skubbe til nogen af de stakkels små børn, som ikke har samme overblik, som jeg selv har med min højde på omkring 173 cm.
Men engang imellem er det hyggeligt - faktisk er det næsten altid hyggeligt, når det er i følgeskab med Bodil.
I fredags besluttede vi os spontant til en osetur i Kolding Storcenter - der var nogen småting, vi manglede i Panduro Hobby. Og så ku' vi jo lige så godt...
Der blev oset godt igennem! Der blev også gået til den i prøverummet - og hvor er det IRRITERENDE, når ens mor tager billeder op over kanten... hahaha...!
Jeg købte det her tørklæde ... det var mere, end jeg kunne modstå. Det vil stå perfekt til min sorte habitjakke, når jeg skal være pæn - og lige ødelægge det pæne lidt på den fede måde.
Det var ellers vildt, der inde i New Yorker - der var så mange, at vi måtte stå i kø for at Bodil kunne komme i prøverummet. Men generelt var det mødre (på min alder) med deres døtre (Bodils alder og opefter), så vi kunne stå og smile lidt til hinanden. Tøjet var ihvertfald ikke lige mig, bortset altså fra det tørklæde :-)
Vi blev temmelig lækkersultne. Så Bodil fik en stor is, og jeg fik mig en gang æblekage og kaffe.
Jeg fik også lov til at prøve Bodils nissehue.
I Pandure fik vi købt decoupage-maling, for Bodil har lovet at om-decoupere alle mine æsker, i mere tidssvarende farver. Sikke en luksus, at hun bare lige kan lave dem om engang imellem. Billeder følger!
Det var egentlig meningen, at vi skulle købe ind til aftensmad, men 17.30 ringede Bruno og foreslog, at vi bare bestilte pizza. Han havde været ude at cykle mtb med nogen fra klubben, og var tydeligvis ikke lige i humør til at lave mad ... så sådan blev det - ikke den værste slut på fredagsnydningen at guffe løs af pizza, som jeg ikke selv har haft bøvl med at lave....
Først skal jeg parkere, og så skal jeg albue mig gennem tonsvis af mennesker, mens jeg gør mig umage for ikke at komme til at skubbe til nogen af de stakkels små børn, som ikke har samme overblik, som jeg selv har med min højde på omkring 173 cm.
Men engang imellem er det hyggeligt - faktisk er det næsten altid hyggeligt, når det er i følgeskab med Bodil.
I fredags besluttede vi os spontant til en osetur i Kolding Storcenter - der var nogen småting, vi manglede i Panduro Hobby. Og så ku' vi jo lige så godt...
Der blev oset godt igennem! Der blev også gået til den i prøverummet - og hvor er det IRRITERENDE, når ens mor tager billeder op over kanten... hahaha...!
Jeg købte det her tørklæde ... det var mere, end jeg kunne modstå. Det vil stå perfekt til min sorte habitjakke, når jeg skal være pæn - og lige ødelægge det pæne lidt på den fede måde.
Det var ellers vildt, der inde i New Yorker - der var så mange, at vi måtte stå i kø for at Bodil kunne komme i prøverummet. Men generelt var det mødre (på min alder) med deres døtre (Bodils alder og opefter), så vi kunne stå og smile lidt til hinanden. Tøjet var ihvertfald ikke lige mig, bortset altså fra det tørklæde :-)
Vi blev temmelig lækkersultne. Så Bodil fik en stor is, og jeg fik mig en gang æblekage og kaffe.
Jeg fik også lov til at prøve Bodils nissehue.
I Pandure fik vi købt decoupage-maling, for Bodil har lovet at om-decoupere alle mine æsker, i mere tidssvarende farver. Sikke en luksus, at hun bare lige kan lave dem om engang imellem. Billeder følger!
Det var egentlig meningen, at vi skulle købe ind til aftensmad, men 17.30 ringede Bruno og foreslog, at vi bare bestilte pizza. Han havde været ude at cykle mtb med nogen fra klubben, og var tydeligvis ikke lige i humør til at lave mad ... så sådan blev det - ikke den værste slut på fredagsnydningen at guffe løs af pizza, som jeg ikke selv har haft bøvl med at lave....
fredag, november 10, 2006
Rimelighed
Hun synes, at hun kan selv. Hun synes, at jeg er overbeskyttende, og at alle andre må meget mere end hun må.
Jeg sørger for at lægge nogen rammer, hvor jeg er rimeligt sikker på, at hun ikke kommer i nogen situationer, hun ikke selv kan håndtere.
Vi er ikke enige, men derfor er vi alligevel gode venner - det meste af tiden.
Sådan skal det nok være. Men det er godtnok sejt nogen gange...
Jeg sørger for at lægge nogen rammer, hvor jeg er rimeligt sikker på, at hun ikke kommer i nogen situationer, hun ikke selv kan håndtere.
Vi er ikke enige, men derfor er vi alligevel gode venner - det meste af tiden.
Sådan skal det nok være. Men det er godtnok sejt nogen gange...
onsdag, november 08, 2006
Åndehullet
Det løfter ånden at holde onsdag aften med X-tetten - selv når det kun er for en kort bemærkning, som det var i aften, hvor dirigent Lone var halvsyg og snottet.
Vi sang og snakkede og pjattede os igennem julerepertoiret - to skjønne engelske og et par danske - og jeg bliver så glad.
Hjemme igen lyttede jeg til en optagelse fra en tidligere julekoncert, hvor vi lavede en meget smuk og avanceret version af "Silent Night". Her synger vores virkeligt dygtige sopran Majbrit sig helt op i engleskyerne - hendes rene, klare stemme og de cremede og lidt skæve harmonier giver mig gåsehud.
Nej - underdrivelse. Silent night i den version giver mig tårer i øjnene. Så smuk er den.
På samme CD er en anden af mine julefavoritter, nemlig "When you wish upon a star". De gange, vi har optrådt med den har der bare været dødsstille et par sekunder, inden publikum klapper. Den er stærk, er den, og vi kan den bare rigtig godt.
På den måde kan jeg glæde mig over X-tetten. Også når jeg ikke er sammen med disse dejlige piger, som både er veninder, legekammerater og medvokalister.
Vi sang og snakkede og pjattede os igennem julerepertoiret - to skjønne engelske og et par danske - og jeg bliver så glad.
Hjemme igen lyttede jeg til en optagelse fra en tidligere julekoncert, hvor vi lavede en meget smuk og avanceret version af "Silent Night". Her synger vores virkeligt dygtige sopran Majbrit sig helt op i engleskyerne - hendes rene, klare stemme og de cremede og lidt skæve harmonier giver mig gåsehud.
Nej - underdrivelse. Silent night i den version giver mig tårer i øjnene. Så smuk er den.
På samme CD er en anden af mine julefavoritter, nemlig "When you wish upon a star". De gange, vi har optrådt med den har der bare været dødsstille et par sekunder, inden publikum klapper. Den er stærk, er den, og vi kan den bare rigtig godt.
På den måde kan jeg glæde mig over X-tetten. Også når jeg ikke er sammen med disse dejlige piger, som både er veninder, legekammerater og medvokalister.
tirsdag, november 07, 2006
48 meningsløse spørgsmål
First name?
Liselotte
Were you named after anyone?
Nej - men jeg skulle egentlig have heddet Lotte. Så sagde min moster, at det var et hestenavn, og så blev jeg til Liselotte. Det er også i orden.
When did you last cry?
Det var over en bog jeg læste, hvor en tapper hund døde - pinligt, ja. ;-)
Do you like your handwriting?
Den kan både skrives og læses smertefrit - så det kan jeg.
What is your favorite lunchmeat?
Kylling. Gerne sammen med bacon!
If you were another person, would you be friends with you?
Ja. Hvem svarer egentlig nej til sådan et spørgsmål?
Do you have a journal?
Jeg skrev dagbog fra jeg var 7 til jeg var omkring 27. Nu blogger jeg - så der er er hul fra de 27 indtil februar i år :o)
Do you still have your tonsils?
Nix - mine mandler røg i 1990 efter jeg havde haft halsbetændelse med en måneds mellemrum i ½ års tid.
Would you bungee jump?
Ja for hulen - og jeg gør det en dag! Det tætteste jeg har været på, var sidste sommer hvor jeg prøvede at blive skudt ud i sådan et sæde i en elastik - det var VIIIIILDT sjovt!
What is your favorite cereal?
Havregryn ovenpå frugt, med skummetmælk og rosiner - uhm!
Do you untie your shoes when you take them off?
Som regel ikke.
Do you think you’re strong?
Som en bjørn.
What is your favorite ice cream flavor?
Karamel og kaffe.
Shoe size?
38
Red or pink?
Ligesom Regitze snupper jeg begge to. Til hver sin tid.
What is your least favorite thing about yourself?
Når jeg er for kujonagtig til at gå efter noget, jeg gerne vil.
Who do you miss the most?
Min far som døde i 1999.
What color pants, shirt and shoes are you wearing?
Sorte sweats, orangerød sweatshirt og sorte strømper - ingen sko. Jojo - det er slap-af-tid...
Do you want everyone to send this back to you?
Nej.
Last thing you ate?
En banan, da jeg kom hjem fra spinning kl. 20.
What are you listening to right now?
Lyden af Kristians kørespil ... hov, han skal da i seng!!
Favorite smell?
Brunos hud når han har ligget i solen - uhm.
Who was the last person you talked to on the phone?
Pyha - det var en kontakt i et af "mine" pengeinstitutter, på arbejde.
The first thing you notice about people you are attracted to?
Helheden. Om man kan mærke, hvem de er bag facaden.
Do you like the person you stole this from?
Jeg kan ihvertfald lide hendes blog og hendes kommentarer hos andre :-)
Favorite drink?
God rødvin. Når det er varmt - kold fadøl...
Favorite sport?
Vintercup på mountainbike!
Eye color?
Brune - den variant, der hedder "hazel" på engelsk.
Hat size?
Aner jeg ikke!
Do you wear contacts?
Ja. Jeg føler mig blind uden mine linser!
Favorite food?
Indisk i alle varianter.
Scary movies or happy endings?
Gysere - i rå mængder, tak.
Summer or winter?
En af hver, tak.
Favorite dessert?
Sveskekompot som min mor laver den - desværre giver den gyseligt meget tarmluft...
Who is most likely to respond?
En anden ekshibitionist...
Least likely to respond?
Bruno!
What books are you reading?
Lige pt. er det mest lette krimier - har købt en stak billigt.
What’s on your mouse pad?
Har ingen.
What did you watch last night on TV?
Nyheder og sport...
Favorite sounds?
Når mine børns stemmer er glade.
Rolling Stones or Beatles?
Beatles.
The furthest you’ve been from home?
USA.
What is your special talent?
Leder stadig efter det.
Where were you born?
I Dronningborg ved Randers.
Who sent this to you?
INGEN - jeg stjal det af Regitze!
Liselotte
Were you named after anyone?
Nej - men jeg skulle egentlig have heddet Lotte. Så sagde min moster, at det var et hestenavn, og så blev jeg til Liselotte. Det er også i orden.
When did you last cry?
Det var over en bog jeg læste, hvor en tapper hund døde - pinligt, ja. ;-)
Do you like your handwriting?
Den kan både skrives og læses smertefrit - så det kan jeg.
What is your favorite lunchmeat?
Kylling. Gerne sammen med bacon!
If you were another person, would you be friends with you?
Ja. Hvem svarer egentlig nej til sådan et spørgsmål?
Do you have a journal?
Jeg skrev dagbog fra jeg var 7 til jeg var omkring 27. Nu blogger jeg - så der er er hul fra de 27 indtil februar i år :o)
Do you still have your tonsils?
Nix - mine mandler røg i 1990 efter jeg havde haft halsbetændelse med en måneds mellemrum i ½ års tid.
Would you bungee jump?
Ja for hulen - og jeg gør det en dag! Det tætteste jeg har været på, var sidste sommer hvor jeg prøvede at blive skudt ud i sådan et sæde i en elastik - det var VIIIIILDT sjovt!
What is your favorite cereal?
Havregryn ovenpå frugt, med skummetmælk og rosiner - uhm!
Do you untie your shoes when you take them off?
Som regel ikke.
Do you think you’re strong?
Som en bjørn.
What is your favorite ice cream flavor?
Karamel og kaffe.
Shoe size?
38
Red or pink?
Ligesom Regitze snupper jeg begge to. Til hver sin tid.
What is your least favorite thing about yourself?
Når jeg er for kujonagtig til at gå efter noget, jeg gerne vil.
Who do you miss the most?
Min far som døde i 1999.
What color pants, shirt and shoes are you wearing?
Sorte sweats, orangerød sweatshirt og sorte strømper - ingen sko. Jojo - det er slap-af-tid...
Do you want everyone to send this back to you?
Nej.
Last thing you ate?
En banan, da jeg kom hjem fra spinning kl. 20.
What are you listening to right now?
Lyden af Kristians kørespil ... hov, han skal da i seng!!
Favorite smell?
Brunos hud når han har ligget i solen - uhm.
Who was the last person you talked to on the phone?
Pyha - det var en kontakt i et af "mine" pengeinstitutter, på arbejde.
The first thing you notice about people you are attracted to?
Helheden. Om man kan mærke, hvem de er bag facaden.
Do you like the person you stole this from?
Jeg kan ihvertfald lide hendes blog og hendes kommentarer hos andre :-)
Favorite drink?
God rødvin. Når det er varmt - kold fadøl...
Favorite sport?
Vintercup på mountainbike!
Eye color?
Brune - den variant, der hedder "hazel" på engelsk.
Hat size?
Aner jeg ikke!
Do you wear contacts?
Ja. Jeg føler mig blind uden mine linser!
Favorite food?
Indisk i alle varianter.
Scary movies or happy endings?
Gysere - i rå mængder, tak.
Summer or winter?
En af hver, tak.
Favorite dessert?
Sveskekompot som min mor laver den - desværre giver den gyseligt meget tarmluft...
Who is most likely to respond?
En anden ekshibitionist...
Least likely to respond?
Bruno!
What books are you reading?
Lige pt. er det mest lette krimier - har købt en stak billigt.
What’s on your mouse pad?
Har ingen.
What did you watch last night on TV?
Nyheder og sport...
Favorite sounds?
Når mine børns stemmer er glade.
Rolling Stones or Beatles?
Beatles.
The furthest you’ve been from home?
USA.
What is your special talent?
Leder stadig efter det.
Where were you born?
I Dronningborg ved Randers.
Who sent this to you?
INGEN - jeg stjal det af Regitze!
Bodil med nyt look...
Bodil har LÆNGE snakket om, at hun gerne vil have en smart korthårsfrisure, og i går faldt så de lange lokker for frisøren.
Bodil før med langt rødt hår:
Det var lidt spændende - også fordi det var en ny frisør, men hun gjorde et forrygende stykke arbejde på Bodil, så der kan vi nok godt finde på at gå hen igen. Ikke fordi der var noget i vejen med vores sædvanlige frisør - Mae West i Fredericia - men efterhånden er det så besværligt at få en tid til en klipning derinde, at vi begyndte at se efter andre løsninger.
Det blev en helt ny og meget lokal frisør - salon Hair Do på Gl. Landevej i Erritsø. Hun kan anbefales.
Bodil efter:
Arggh - jeg får bare sådan en lyst til en smart korthårsfrisure...
Bodil før med langt rødt hår:
Det var lidt spændende - også fordi det var en ny frisør, men hun gjorde et forrygende stykke arbejde på Bodil, så der kan vi nok godt finde på at gå hen igen. Ikke fordi der var noget i vejen med vores sædvanlige frisør - Mae West i Fredericia - men efterhånden er det så besværligt at få en tid til en klipning derinde, at vi begyndte at se efter andre løsninger.
Det blev en helt ny og meget lokal frisør - salon Hair Do på Gl. Landevej i Erritsø. Hun kan anbefales.
Bodil efter:
Arggh - jeg får bare sådan en lyst til en smart korthårsfrisure...
Kontroversiel Imam rejser i protest
Her kan man læse om en, der er blevet sur over, at Jyllandsposten ikke er blevet dømt for de omdiskuterede Muhammed-tegninger. Så nu rejser han hjem.
Er der andre end mig som ikke er særligt kede af det? Og som håber, han tager et par af sine ekstremistiske venner med sig?
Jeg har intet mod muslimer - men dem, som er antidemokratiske og anti-ytringsfrihed, dem kan vi godt undvære her.
Er der andre end mig som ikke er særligt kede af det? Og som håber, han tager et par af sine ekstremistiske venner med sig?
Jeg har intet mod muslimer - men dem, som er antidemokratiske og anti-ytringsfrihed, dem kan vi godt undvære her.
søndag, november 05, 2006
Vintercup - november.
I går var vejret så dejligt, og jeg krydsede fingre for, at det holdt til i dag, hvor vi skulle køre første afdeling af vintercup med start i Erritsø.
Men nej. Det regnede i nat, og det regnede stadig i morges, da jeg stod op.
Bruno var for længst kørt - han skulle være ved Bakkeskolen tidligt i morges for at sætte borde op, for han er i det udvalg, som har med vintercup at gøre.
Trods alt gik det meget godt. Regnen stoppede næsten, inden Vibeke og jeg skulle starte kl. 10.28. Vi endte med 6 poster, heraf en svær orienteringspost, som gav ekstra. Alle spørgsmål rigtige. Men desværre undervurderede vi os selv, og kom for tidligt ind, 10 minutter. Vi kunne nok godt have nået den svære post, som vi overvejede.
Så ved vi det til næste gang.
Vi havde det sjovt, og vi er ret jævnbyrdige - lige dårlige til bakker og lige forsigtige/modige i skoven.
Bruno kørte solo - Carsten er desværre blevet syg, og måtte melde afbud til i dag. Jeg håber sørme, han snart bliver rask igen, den stakkel...
Bruno klarede sig dog fint - med 10 poster hængende som skalpe ved bæltet ... gid vi en dag bliver så gode og hurtige!
Jeg glæder mig til december...
Men nej. Det regnede i nat, og det regnede stadig i morges, da jeg stod op.
Bruno var for længst kørt - han skulle være ved Bakkeskolen tidligt i morges for at sætte borde op, for han er i det udvalg, som har med vintercup at gøre.
Trods alt gik det meget godt. Regnen stoppede næsten, inden Vibeke og jeg skulle starte kl. 10.28. Vi endte med 6 poster, heraf en svær orienteringspost, som gav ekstra. Alle spørgsmål rigtige. Men desværre undervurderede vi os selv, og kom for tidligt ind, 10 minutter. Vi kunne nok godt have nået den svære post, som vi overvejede.
Så ved vi det til næste gang.
Vi havde det sjovt, og vi er ret jævnbyrdige - lige dårlige til bakker og lige forsigtige/modige i skoven.
Bruno kørte solo - Carsten er desværre blevet syg, og måtte melde afbud til i dag. Jeg håber sørme, han snart bliver rask igen, den stakkel...
Bruno klarede sig dog fint - med 10 poster hængende som skalpe ved bæltet ... gid vi en dag bliver så gode og hurtige!
Jeg glæder mig til december...
Blogpause?
Der er mange, der holder blogpause.
Det har jeg egentlig også gjort. Lysten til at ytre mig, og tiden, har været minimal. Energien i den overskudstid, jeg har haft, har mest været til at smide mig i sofaen og stene ud - der er nu ikke noget som at flette ben i sofaen under et vattæppe og sludre med ham, jeg holder af, til at lade flade batterier op.
Ungerne har været ind og ud af huset. Min smukke datter kom uigenkendelig hjem i tirsdags, da hun havde været til rollespil i Børkop.
Den sorte farve var militær sløringsfarve - det tog et par dage, inden det var væk.
Jeg synes nu, hun er kønnere uden... :-)
Det har jeg egentlig også gjort. Lysten til at ytre mig, og tiden, har været minimal. Energien i den overskudstid, jeg har haft, har mest været til at smide mig i sofaen og stene ud - der er nu ikke noget som at flette ben i sofaen under et vattæppe og sludre med ham, jeg holder af, til at lade flade batterier op.
Ungerne har været ind og ud af huset. Min smukke datter kom uigenkendelig hjem i tirsdags, da hun havde været til rollespil i Børkop.
Den sorte farve var militær sløringsfarve - det tog et par dage, inden det var væk.
Jeg synes nu, hun er kønnere uden... :-)
onsdag, november 01, 2006
Med blandede følelser
Først slettede hun sin blog ved et uheld, men kom heldigvis tilbage.
Nu er Henriette stoppet med at blogge. Jeg kan sagtens følge dine tanker, men hvor kommer jeg til at savne din blog.
Kom forbi her engang imellem ... og send en mail, hvis du skulle få lyst. Du kan også møde mig på MSN, hvis du har lyst til at sludre lidt.
Frem for alt - god vind, Henriette - tak fordi du trods alt delte dine tanker med os andre for en tid.
Nu er Henriette stoppet med at blogge. Jeg kan sagtens følge dine tanker, men hvor kommer jeg til at savne din blog.
Kom forbi her engang imellem ... og send en mail, hvis du skulle få lyst. Du kan også møde mig på MSN, hvis du har lyst til at sludre lidt.
Frem for alt - god vind, Henriette - tak fordi du trods alt delte dine tanker med os andre for en tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)