I foråret ødelagde jeg nemlig mine cykelsko-overtræk, da jeg væltede på min racer, og nu er det snart ved at være den tid, hvor tæerne bliver MEGET kolde, hvis ikke der er overtræk på.
Da vi også synes, at det er længe siden, vi har oset cykeldimser sidst, kørte vi en tur til Århus til Roadbikeshop. Bruno brugte en del tid der, på at gå rundt og ae på nogen fede mountainbikes. Han skal have en ny i løbet af det næste års tid, men han er ude i det frygtelige dilemma, som enhver naturligvis kan sætte sig ind i: Full suspension eller hardtail??
Kort sagt går det ud på, om han skal have affjedring "bag i" cyklen eller ej. Det er naturligvis en komfortmæssig og køremæssig fordel, men det vejer jo noget! Så det går han og tænker over, og så aer han lidt på den Specialized Epic med full suspension, som han bager på, og så går han over og nusser den smukke Rivette-cykel, som er hans hardtail-favorit.
Og sådan får han tiden til at gå, mens jeg får fundet de rigtige skoovertræk samt en ny computer til min mtb. Og - indrømmet - snuset lidt rundt hist og pist.
Efter endt cykel-shopping foreslog jeg, at vi lagde vejen om Bazar Vest, så kunne vi få os en sandwich med arabisk brød (læs: en durumrulle) hos vores favorit-udbyder der.
Bruno var heldigvis med på den.
Jeg elsker at komme i Bazar Vest! Der dufter skønt og fremmedartet derinde, og der er så utroligt mange ting at se på. Samt du kan købe lækkert tyrkisk brød, store sække med ris, sjove specialiteter og grøntsager frisk fra grossisten.
Denne gang var det nu noget helt andet, jeg købte:
Jeg forelskede mig vildt og inderligt i dette tørklæde, som sælgeren påstod var håndlavet. Det ved jeg ikke, om er rigtigt, men jeg tror på, det er et ægte pashmina, for det føles bare som silke og uld og helt rigtigt. Det var så smukt, at jeg måtte eje det, og min fornemmelse af, at det passer perfekt til min seneste festkjole, viste sig at være rigtig.
Desværre havde jeg ikke kameraet med i Bazar Vest. Det lover jeg at huske næste gang!
Men prøv det selv. For uden den meget søde tørklædesælger, var der også den smilende tyrk, som solgte os grøntsager, og som kom til at sige beløbet til os på tyrkisk, fordi han lige havde ekspederet en hel stime landsmænd.
Vi blev enige om, at det må skyldes vores etniske udseende... :-)
Der er en dejlig stemning derude - her mødes danskere og etniske danskere på den mest harmoniske vis. Der smiles og snakkes og pruttes vist også lidt med priserne. Det må jo ske, når Tyrkiet møder Jylland!
Er man til den slags, kan man smovse i kebab og köfte og tyrkisk konfektkage, og du kan købe krydderier i enhver afskygning. Mums!
Vi gik glade derfra, og blev enige om snart at komme igen...
3 kommentarer:
Hvor er det smukt, Lizelotte!
Je kan godt forstå, du måtte eje det.
:-)
Ja ikke ... det lå bare - et godt stykke nede i en bunke - og råbte på mig!
Det lugtede ikke ret godt - af hengemt og røg og støv - men efter en time i dansk efterårsblæst, dansende på snoren, er den dårlige lugt væk!
Liselotte, du kan få lov at ae det, næste gang vi ses :-)
Send en kommentar