Ballon

Jeg har en ballon.

Det er en meget smuk ballon - jeg har den i en snor, og den ligner mest af alt den fineste sæbeboble. Alle regnbuens farver spiller i dens overflade, den reflekterer farverne fra himlen, havet og skoven.

Min ballon svæver - den er så let. Den slår sig i snoren, og vil fri. Den vil ud og prøve sine flyveevner, se, hvor højt, den kan nå. Den vil flyve, hvor den har lyst.

Men min ballon er skrøbelig og sprød, som den sæbeboble, den ligner. Jeg ved, at et lille prik kan få den til at springe, så jeg passer på den.

Ballonen slår sig i snoren. Men jeg holder den fast. Jeg er dens anker.
Den skal have tid - tid til at overfladen bliver sej og stærk.

En dag vil jeg slippe den, og den vil flyve. Jeg ved, den vil kunne klare sig selv, og at den vil kunne støde mod ting uden at gå i stykker.

Men nu skal jeg være min smukke ballons anker.
Af kærlighed og af omsorg.

Ballonen forstår det ikke. Jeg håber, den en dag vil forstå.