onsdag, november 08, 2006

Åndehullet

Det løfter ånden at holde onsdag aften med X-tetten - selv når det kun er for en kort bemærkning, som det var i aften, hvor dirigent Lone var halvsyg og snottet.

Vi sang og snakkede og pjattede os igennem julerepertoiret - to skjønne engelske og et par danske - og jeg bliver så glad.

1xtetten

Hjemme igen lyttede jeg til en optagelse fra en tidligere julekoncert, hvor vi lavede en meget smuk og avanceret version af "Silent Night". Her synger vores virkeligt dygtige sopran Majbrit sig helt op i engleskyerne - hendes rene, klare stemme og de cremede og lidt skæve harmonier giver mig gåsehud.

Nej - underdrivelse. Silent night i den version giver mig tårer i øjnene. Så smuk er den.

På samme CD er en anden af mine julefavoritter, nemlig "When you wish upon a star". De gange, vi har optrådt med den har der bare været dødsstille et par sekunder, inden publikum klapper. Den er stærk, er den, og vi kan den bare rigtig godt.

På den måde kan jeg glæde mig over X-tetten. Også når jeg ikke er sammen med disse dejlige piger, som både er veninder, legekammerater og medvokalister.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åhh, jeg ville ønske jeg kunne være med på en lytter, for de sange ER nemlig meget smukke! :o)

Lene sagde ...

De sange er også bare smukke.
Vi skal desværre ikke synge så mange jule sange, men mere gospelsange, men glæden ved at synge, den er der, og jeg bliver også fyldt op om onsdagen. :-)

Lizelotte sagde ...

Ja man bli'r glad, gør man...