Jeg har nogen gange tænkt på at udnævne "ugens blog".
Men det ville være for svært, og helt uretfærdigt. Der er mange blogge, jeg læser, som gør mig glad for, at jeg har fundet vej til blogland. Som får mig til at tænke, eller smile indvendigt, eller begge dele.
Jeg har mødt mange dejlige mennesker via min og deres blog.
Selvom jeg ikke vil udnævne en "ugens blog", vil jeg alligevel tilegne dette indlæg til en blogger, som er noget særligt - for mig, ihvertfald. En voksen, eftertænksom kvinde, med et tvist af løssluppenhed de rigtige steder. En blogger, som tog sine første, tøvende blogskridt efter jeg selv havde gjort det, og som har fundet sin stil og sin tone.
Denne blogger er Lene - som oppe i de nordjyske kartoffelmarker skriver i et tempo og med en varme og dybde, som gør mig glad - og lidt stolt af, at hun er min grandkusine (som jeg dog endnu ikke har mødt IRL).
Lene, du skriver så dejligt, og på en måde, så man tydeligt fornemmer personen bagved. Der er ro og dybde i dine indlæg, og du er nok det stik modsatte af en "tøseblogger".
Bliv ved med det!!
Så denne uges "livsnyderpris" ... går til Lene. Og jeg garanterer, at der ikke kommer en udnævnelse hver uge... :-)
6 kommentarer:
Jeg kan ikke helt formulere det.. men Lizelotte, du fik mig til at smile på den gode måde da jeg læst det her. Smukt indlæg. Tak for at DU spreder gode vibrationer!
Det gjorde jeg også Lizelotte - og jeg er enig i udnævnelsen - der klappes :-)
Lizelotte, du er da en dejlig kvinde, her sidder jeg og smiler og tuder lidt sådan en alt for tidlig morgen. Tak skal du ha, og jeg kan jo kun tilslutte mig acq's kommentar, du er en af dem jeg nyder at læse. :-)
:-) I lige måde, Lene!
Jeg tilslutter mig fuldt ud tildelingen. Jeg læser også med glæde med på Lenes blog.
Hjertebloggeri er godt for sjælen! Lene er god for menneskeheden!
Send en kommentar