søndag, november 12, 2006

Kaffekagen

I går aftes nød vi denne kage, som er krydret og klæbrig og sprød på toppen.
Oven i er den nem at bage - og jeg vil gerne dele opskriften med jer andre kageelskere:

Kaffekagen:

3 dl stærk kaffe
300 g sukker
1 tsk kanel
½ tsk stødte nelliker
2 dl rosiner
60 g margarine

...koges sammen i en gryde i 3 minutter, og køler af ca. ½ time.

Herefter tilsættes:

200 g. mel
1 tsk natron
evt. lidt vanillesukker

Rør godt sammen - det vil gerne klumpe, så jeg må ofte have piskeriset frem og røre med.

Hæld kagen i en franskbrødsform og bag i 40-50 minutter ved 175 grader.

Kagen smager faktisk allerbedst, når den er blevet kold.
P1010662

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

uhm !!! Gir du et stykke??

Lizelotte sagde ...

Så skal du være hurtig, Therese - den er næsten væk :-)

Lene sagde ...

øv den kage får jeg ikke bagt, for jeg kan ikke li kaffe, heller ikke i kage. :-( den ser ellers så lækker ud

Lizelotte sagde ...

Lene, den smager slet ikke af kaffe, men mere af krydderkage og konfekt i en og samme smag. Mine børn kan ikke lide kaffe, men kagen - den kan de lide!

Anonym sagde ...

UUhhmm....
Skal gemmes i opskriftarkiv!
uuhhmm....

Lizelotte sagde ...

Den er go' Conny - og nem!

Anonym sagde ...

Jeg glæder mig allerede.
Dine morgenboller er fast inventar hos os med meget jævne mellemrum - med et par håndfulde solsikkekerner i.
De forsvinder i løbet af få dage!

Lizelotte sagde ...

Dejligt at høre, Conny :-) Jeg synes også, de er gode - de holder som regel heller ikke længe her!