torsdag, marts 29, 2007

Livsnyderen om at få latteren tilbage

Som tidligere nævnt, har jeg nogen tid været vred.

Irriteret, sur, agressiv. Undret mig over, hvad pokker min kolleger grinede og smilede ad, for det var da ikke sjovt.

Jeg har arbejdet med mig selv, og holdt timeout. Det har virket, kan jeg konstatere.

Min natur er lattermild. Jeg overlever på at se de skæve og skøre vinkler, og jeg har leet mig gennem mange kriser - nogle gange med tårer i øjnene. Jeg smiler meget, og griner helt ned i maven. Når jeg altså er mig selv, og det har jeg ikke været.

I går kunne jeg mærke - at latteren er tilbage. Som et forsinket forår.

Jeg hørte mig selv le ad de særeste, skøreste ting på arbejde. Jeg mærkede overskuddet til at dreje tingene en kvart omgang, så de blev skæve og absurde.

Dagen bliver lysere på den måde. Jeg har fået min latter igen.

7 kommentarer:

Anita sagde ...

Du ligner også én der er dejlig lattermild og dit nye billede gør mig i godt humør.

Jeg er sikker på, jeg ville elske at grine sammen med dig en dag. Godt du har fået det tilbage igen! :o)

Lizelotte sagde ...

Anita, det må vi få arrangeret en dag :-)

Lene sagde ...

Det var dejligt at høre Lizelotte, og jeg kan kun tilslutte mig Anitas mening om dit billede. Og jeg har jo mødt dig og grint sammen med dig, og det var sjovt Anita :-)

Lizelotte sagde ...

Ja og det blir ikke sidste gang Lene - det er snart mc-sæson ;o)

Kontorchefen sagde ...

Kender godt det med at det virker tåbeligt og måske sårende at andre har dette overskud til at grine og være åh så positive, mens man selv ikke føler man er der. Kun alt for godt. Men ligesom Anita, du ser ud som en positiv og glad kvinde. Så nu er du vel i dit rette element igen. Dejligt at læse.

Pernille sagde ...

Orv, det var et godt indlæg at vende hjem til, Lizelotte! Herligt at vide, at foråret nu osse er nået til Fredericia - selv om jeg aldrig har mødt dig, har jeg nu en ret klar idé om, at varianten 'Lizelotte uden latter' er HELT ved siden af...!

conny sagde ...

Velkommen tilbage til latteren.
Kender udmærket fornemmelsen af at være ved at udvikle sig til "sur gammel sag". Det hjalp faktisk lidt at læse dit indlæg. Og mon ikke også en god lang påskeferie hjælper :-)