Lige om lidt

Om ca. 11 timer starter min clockradio.


Jeg står op. Børster tænder. Hælder lidt vand i håret, og vækker mine søvnige unger.

Der er kulsort udenfor, selv her først i juli måned.


Vi samler de sidste ting sammen. Tager ting ud af køleskab og fryser, putter dem i køleboksen til bilen. Sørger for bil-guf og blade og bøger til underholdning undervejs.


Og ca. ½ time senere starter bilen sin lange køretur. Først med Bruno ved rattet (fordi jeg sagtens kan sove i bilen), og senere med mig som chauffør (når Bruno bliver træt).


Søndag morgen - ved 9-tiden - holder vi pause, nede forbi Hannover. Finder et sted hvor vi kan købe morgenbrød, og kører lidt væk fra motorvejen, så vi kan nyde det i en grøftekant.

Sådan starter vores ferier næsten altid. Det er blevet tradition, og ungerne brokker sig aldrig det mindste over det tidlige starttidspunkt eller den lange køretur. Det er en del af vores ferie.

For "vores" er det - og "vi" er vi, selvom vi er en sammenbragt familie, hvor vi ikke alle deler gener. Vi er glade for vores traditioner - dem som er VORES - de binder os sammen.

Jeg ved, vi får en fed ferie. Vi er næsten klar. Jeg er ved at bage rugbrød og gulerodsboller, til at dele mellem os og vores hus-sitter, som ikke skal komme til et tomt køleskab. Kristina har været så sød at love at passe på vores hus, vores dyr og vores blomster. Andreas vil være her, i det omfang han har fri, og når han ikke har, ved jeg, at hun kan trække på Lasse, hvis hun har brug for hjælp.

Mon ikke også hun får veninder på besøg undervejs, hvis vejret bliver godt er der jo ikke langt til stranden herfra.

Lige her og nu har feriefornemmelserne rigtig meget meldt sig hos mig. Jeg glæder mig til campingpladsen i Cevennes, som vi forventer at ankomme til mandag. Søndag aften overnatter vi et sted i Alsace ... som vi plejer :-)