Jeg tør godt sige det: Jeg elsker cyklesporten.
Jeg elsker scenariet "Manden mod bjerget". Jeg ser så meget cyklesport, at jeg ofte kan genkende en rytter på hans måde at sidde på cyklen.
Fra de første løb i marts til det sidste i oktober, følger jeg troligt sporten på tv, når det er muligt - og kan vi får en live-etape af Post Danmark Rundt med, gør vi også det.
Men for ... pokker (nu er det her jo en pæn blog) hvor er jeg træt af alt det doping-fis! Og af kloge hoveder som siger at NU er det slut for cyklesporten.
Jeg synes Vino er et fjols, ligesom alle de andre, der har dopet sig - inklusive Bjarne Riis (håber han virkelig ER blevet klogere) og min ex-helt Ivan Basso. Jeg er træt til døden af NYE dopinghistorier, og snotirriteret over, at jeg ikke engang RIGTIG kan glæde mig over den måske-salmonellafrie Kylling, som pt. har påskedresset på i turen. Det er svært at bevare begejstringen.
Og dog.
Når det går løs - når bjergene er udenfor kategori, når en er en mand selvom han ikke vejer over 60 kg, når strategiske dramaer udspilles på de spinkle kulfiberrammer, når pulsen dunker både i sofaen og på bjerget - når jeg sidder og følger med, så glemmer hovedet al dopingsnakken, og så elsker jeg min cykelsport.
Og jeg håber, at al den her ballade for gjort den så ren som elitesport nu kan blive.
2 kommentarer:
Jek kan sagtens følge dig mht doping i cykelsporten. De gange, jeg har fulgt et løb på tv, har jeg mærket en stigende irritation, det har til tider halvvejs ødelagt programmet for mig. Puk
Det er så trist, at kyllingen er blevet smidt af holdet - jeg synes det hele mistede sin magi. Men jeg kigger stadig med, selv om der ikke er den samme spænding om udfaldet - øv også! :-(
Send en kommentar