Det lyder besnærende, navnet. Som om cremen går ind og reparerer din DNA, og gør din hud ung igen.
Cremen er da også lækker. Duftende og appetitlig i en dæmpetblå krukke. Behagelig på huden.
Jeg har dog et problem med alle de her "alders-" cremer. Hver gang jeg har syntes, at NU skulle jeg gøre noget godt for min hud - og har købt en rynkecreme (lad os kalde spaden for en spade, piger) er det samme historie. Jeg smører cremen ind i min hud - og så er jeg blank som lakken på nabosønnens gejlede golf. Jeg skinner som en lampe.
Eftersom jeg hader foundation og pudder, er dette en ubetinget ulempe. Og DNAge-cremen er ingen undtagelse. Så efter et par uger, hvor jeg irriteret har konstateret, at pudder var en nødvendighed, hvis jeg skulle se nogenlunde ordentlig ud, har jeg foræret cremen til min mor.
Jeg har en teori om, at min hud måske er for ungdommelig (jeg håber!) til de der rynkecremer. Den kan simpelthen ikke æde alt det guf, der er i cremen. Så nu har min mor fået det seneste forsøg - hun er 73, så mon ikke hun er gammel nok.
Natcremen beholder jeg. Jeg kan godt lide cremen, bare ikke skinne-effekten. Og Bruno er ligeglad med, om jeg er lidt blank i det, når jeg kommer i seng (bare jeg ikke har fodsid natkjole på ;-).
Øjencremen? Nja - jeg har aldrig rigtig fattet ideen i øjencremer. Jeg klarer mig fortrinligt med almindelig ansigtscreme - også i øjenområdet, og alle de katastrofer, diverse matas-ekspedienter har forsøgt at bilde mig ind ville indtræffe, er udeblevet.
Mine rynker?? De har det fint. Jeg har ikke den store tro på rynkecremer. Til gengæld tror jeg på at en sund, velplejet hud er pæn, uanset hvad alder man har.
Den eneste kur mod rynker, jeg hidtil har konstateret er effektiv, er når jeg tager min kontaktlinser af og ser mig i spejlet. Så er de sq pist-væk!!
3 kommentarer:
Det var da en super god kur. Men hvad saa med os der hverken har kontaktlinser eller briller - jeg tror bare jeg laaner Cathrines briller, saa er mine rynker ogsaa pist vaek :-)
@susan: Prøv nu bare med en creme, om det er Nivea DNAge eller en anden creme, det er ligemeget, bare huden får alternativt fedtstof. Der er faktisk en forklaring mere på det, som jeg - undrende - fandt, da jeg forsøgte at finde ud af, hvorfor mine fødder så underlige ud og fik røde knopper etc. Det kan være - og er ofte - almindelig hvid gærsvamp, som alle mennesker har.
Nogen er mere sarte overfor den end andre. Den hedder i fagsproget Candida-albicans, men det betyder altså blot hvid (gær)svamp. Den dør, når man smører creme på, for den har ikke en almindelig cellemembran, og derfor nedbrydes dens "cellevæg" og samtidig får man selvfølgelig blødgjort huden og fjernet tør, død hud, som typisk vil rynke. Rent intuitivt har jeg smurt noget i hovedet i 20 år inden jeg vidste noget om "Candida".
Nå - undskyld denne lange kommentar fra en vildt fremmed, men jeg håber naturligvis at det kan være en lille hjælp.
Susan, godt hun har briller :-)
Donald, velkommen her da :-) Jeg har brugt creme i ansigtet siden jeg var 20 - og har en vældig velplejet og sund hud. Men rynkecremerne er altså bare ikke for mig - de er for fede...
Send en kommentar