søndag, oktober 28, 2007

Efterår = strikketid

Der er ingen tvivl - når det bliver mørkt og koldt udenfor, melder trangen til knitrende strikkepinde sig.

Som tidligere nævnt har jeg været udfordret af et faktisk ret nemt mønster - men i noget svært garn - tyndt og uldent, som filtrer sig sammen og er svært at trævle op, når noget går galt. Men med sved, eder og tålmodighed lykkedes det - og nu kan jeg slynge mit lune, florlette tørklæde om halsen...

P1040232

Rundt om i verden strikker gud og hvermand Woodland-tørklæder. Jeg har meldt mig på banen - jeg prøver at blive lidt bedre til at strikke og læse opskrifter, og så er overkommelige ting som halstørklæder jo en herlig ting.

Woodland-mønstret er nu slet ikke svært - jeg har lagt opskriften fra mig og knitrer derudaf. Mit tørklæde er lidt tæt - garnet er nok i det tykkeste til pindene, men sådan bliver det så med dette tørklæde. Jeg tror jeg har nok af den råhvide kid-mohair til at strikke et woodland, men først ville jeg øve mig i den billigere garn... og pænt ser det jo ud.

P1040231

Det kommer med i bilen i dag, når vi kører på visit hos Brunos forældre. Bent havde fødselsdag dagen før vi kørte på efterårsferie, så vi skylder en fødselsdagsvisit.

Dejligt på en doven søndag - at jeg ikke behøver tænke i aftensmad :-)

5 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Smukke ting, Liselotte :-)

Du skulle vist have været med på lagersalg i går :-)

Lizelotte sagde ...

Jeg havde desværre lovet Bodil at køre i storcentret og shoppe tøj ... og så har jeg i øvrigt en del garn i forvejen, jeg skal have strikket af. Men dine billeder lokker godtnok!!!

Lene sagde ...

Hvor ser de lækre ud begge to, men hvorfor kan jeg ikke få Annes fil frem, så jeg kan få opskriften? Nå men jeg har jo også en trøje, der skal strikkes :-)

Tina - omme i London sagde ...

Nej, hvor er de smukke, begge to!
Jeg har netop i aften siddet og tegnet en chart over Woodland moenstret,da jeg synes det er saa meget lettere end at strikke efter selve opskriften. Nu maa der garn paa pindene!

Lizelotte sagde ...

Det er garanteret nemmere, Tina - men jeg fandt nu at det ret hurtigt sad i fingrene. Det er ikke så svært...

God fornøjelse med din woodland :-)