Jeg går lidt og griner af mig selv.
For han tog jo afsted i mandags - og det er ikke så længe siden. Inden da havde vi været sammen dag og nat i en hel uge, stort set.
Og jeg ved også godt, at 3 dage er kort, og at mange undværer kærester og mænd meget længere end det.
Sagen er bare, at jeg savner ham sådan! Og jeg glæder mig bare SÅ meget til, at han kommer hjem i aften.
Det bliver sent - nok så sent, at jeg er gået i seng og sover. Men jeg ved, at jeg vågner, når han smutter under dynen - og så skal han få verdens største kram.
Når han kommer hjem i aften.
3 kommentarer:
Hvor dejligt at læse ... sådan ku' jeg også få det med min mand! Han var afsted i 14 dage sidste år ... det var hårdt! Men dejligt at få ham hjem ... vi sov næsten ikke den første nat :-))
Det er dejligt at have nogen at savne! Især når man ved, at de også vil savne os, hvis vi er afsted!!
Jeg forstaar dig saa godt saa godt! Kasper kommer paa besoeg i morgen, har undvaeret ham i 17 dage. Det er laenge, men 4 dage kan foeles som ligesaa lang tid naar man savner og elsker.
Bruno er heldig :-)
Mona, 14 dage er lang tid - det prøvede vi TO gange sidste år! Men det er rigtigt - det er et dejligt gensyn så!!
Therese, godt han kommer og ser til dig!
Jeg tror også selv, han synes han er heldig :o) heldigvis!
Send en kommentar