...men hjemme bedst.
Sådan føles det ihvertfald, når man kommer hjem til sin EGEN seng, efter en i øvrigt rigtig dejlig uge på ferie.
Vi ankom hjem igår ved 22-tiden - på vejen hjem havde vi nemlig gjort ophold i Storvorde, hvor min mor gav eftermiddagskaffe og aftensmad. Min søster og hendes familie kom op og spiste med, og der blev hygget igennem.
Kl. 20 kørte vi hjemad - vi vidste jo, at bilen skulle tømmes og huset varmes op. Så vi trillede sydpå - til musikakkompagnement. Først af Tina Dickow - vi har lige købt "Count to ten", og den skulle høres. Det var godt ... vi er begge vilde med denne lille blonde dansker, der lyder som et mix af Joni Mitchell og Bonnie Raitt.
Dernæst brød vi selv ud i sang - Bruno og jeg fik sunget os gennem et potpourri af gamle dansktopsange. Det startede ved Skanderborg, hvor Bruno brød ud i "Gid du var i Skanderborg og blev der" - og så var tonen bogstaveligt talt lagt...
Senere gik vi lidt over i noget Shubidua og Sebastian, for så kunne ungerne også være med, og vi smed også lige "Solen er så rød" ind over - den elsker Kristian!
På den måde gik turen hjem lidt hurtigere. Bodil væltede lige i seng - hun var træt. Kristian fik startet sin PC og sit TV op - han var i underskud.
Vi andre pakkede ud og satte vasketøj over - og forsøgte at holde varmen i det kolde hus.
Men hvor var det godt at komme i egen seng!
Det syntes Andreas også - han kom hjem igår, og skal afsted igen i morgen. Han er pt. på detachement på Rosenborg, hvor han passer på majestæten. Det bliver mest til enkelt-fridage, og sådan har det været noget tid. Bøvlet, når man først har en time ind til København, og så skal hjem derfra.
I morgen farer Bodil til København med sin klasse, og Bruno til Tyskland til messe. Så skal Kristian og jeg passe på hinanden.
Det kan vi garanteret også godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar