søndag, oktober 21, 2007

Sygebesøg

I dag fandt Bodil og jeg forbi Kolding Sygehus.

En af hendes venner er indlagt på 2. uge - med et blodsukker der ikke opfører sig ordentligt! Han har haft sukkersyge siden han var lille, men i august mistede han sin mor, som ellers var den, der kunne styre det.

Nu ligger han så der. Og humøret har det ikke for godt. Han er stadig på vej igennem en forfærdelig stor sorg, og har brug for den opmuntring mit lille fjollebundt af en datter kan bringe.

Han har fortalt hende mange alvorlige ting, meget om sin mor og om sine følelser, men de kan også godt grine igennem. Pjatte. Fjase og fjolle. Og når de ting, han fortæller, bliver for store for Bodil at rumme, går de videre til mig. Vi har tudet sammen over det, og jeg har prøvet at hjælpe Bodil med at hjælpe.

Jeg er stolt af min omsorgsfulde og rummelige datter, men jeg bekymrer mig også lidt. Kan hun klare det? Ja, siger hun selv. Og alle de bekymringer, jeg har omkring det, tilbageviser hun roligt. Så længe hun har mig at dele det med, siger hun - så kan hun sagtens.

"Jeg er glad for at kunne støtte ham," siger hun "Det er hårdt at høre, men det giver mig også meget at lytte og hjælpe - og at kunne få ham til at le."

Hun er sej og dejlig.

Og jeg tror på hendes klasselærer, som siger, at hun på mange punkter er meget moden. Hun omtalte hende som "socialt og fagligt det stærkeste kort, jeg har i klassen".

Hendes ven er heldig - at have Bodil som ven. Det tror jeg også godt, at han ved.

4 kommentarer:

Johnnie sagde ...

En personlighed markerer sig. Flot! :-)

(Ja, jeg ved godt at jeg gentager mig selv).

Lizelotte sagde ...

Det er helt OK, Johnnie!!
Ja - det er forunderligt, når vore små bløde poder pludselig bliver til rigtige mennesker ... især når det er mennesker, vi godt kan lide. Og kan være stolte af.

Carina sagde ...

finder lige avisen frem, der var idag en artikkel om en ung mand med sukkersyge som fik hjælp til at få styr på det selv....
den er her http://jp.dk/arkiv/?id=1137692
det er om en metode som hedder guidet egen-beslutning, men jeg kan se at den desværre kun er på prøvestadiet i københavn til unge diabetikere, men den giver allerede nu gode resultater.
Det må være ualmindelig svært at have en kronisk sygdom som teenager, så man skiller sig ud, når man så oven i købet oplever en stor sorg så må det være svært at bære.
Din Bodil er en fantastisk veninde, men det behøver jeg jo ikke fortælle dig.

Lizelotte sagde ...

Tak Carina - artiklen er på vej ud i printeren, og vi tager den med ned til drengen, når vi besøger ham igen.