Min lille søde skummetmælksduftende dreng.
Jeg skulle vække ham inden jeg kørte i dag, for Kristian møder først kl. 10 om fredagen.
Det lille væsen sov sødt med pjusket lyst pandehår på puden, og et fredfyldt udtryk i ansigtet. Jeg satte mig ned og strøg hans kind, mens jeg blidt sagde: "Godmorgen lille skat".
Drengen vågner og ser på mig med et kærligt smil. Jeg smiler tilbage, og han rækker armene op for at give mig et kram.
Men.... hvad er det? Svedlugt???
Han var i bad i går aftes, og nu lugter han af sved. Hjælp - han er min mindstemand - kun 11 år!! Det er da for tidligt? Hvad bliver det næste??
Skægstubbe???
6 kommentarer:
Jeps - bare du vender ryggen til ham et øjeblik, er der skægstubbe. Det går alt, alt for hurtigt med de unger!
Begynd du bare at spare sammen til en barbermaskine til barnet :-).
Nej - alvorligt talt. Du har helt ret, det går ALT for hurtigt.
Men det er nu også meget fedt når man ikke længere skal tænke børnene ind i alt hvad man gør og planlægger, men har sin fulde frihed.
Så intet skidt - uden at det er godt for noget.
Det værste er de dage, hvor man kommer til at tænke på at timerne med "de små" aldrig kommer tilbage. Så man skal passe på dem som det pureste guld.
:-) Den lille mand
:-) Snart har du kun teenagerbørn og et voksen barn, du er ved at blive gammel ;-)
....de bliver så store. Og hvor kom de rynker ved øjnene fra?
Det er ikke rynker - det er medaljer!
Uddelt fordi du smiler meget og gerne ...
:-))
Send en kommentar