søndag, november 04, 2007

Livsnyderen - helt i skoven

Som jeg vistnok har nævnt tidligere, holder jeg ikke, som ellers planlagt, Vintercup-pause i år. Jeg fik nemlig et tilbud, jeg ikke kunne modstå, da Brunos makker, Carsten Bedsteven, trak sig. Bruno foreslog nemlig, at han og jeg skulle køre mix.

Jeg så det som en chance for at lære håndværket - det orienteringsmæssige. Det er jeg nemlig ikke særligt god til. Jeg kan da læse et kort, men oplevede sidste år, hvor meget man lærer ved at køre sammen med en, som kan sit kram.
Det var da jeg kørte prøveløb sammen med førnævnte Carsten - en rigtig sjov og lærerig oplevelse for mig.

Og dagen i dag var da også vejrmæssigt ganske perfekt til at køre på cykel!
Til gengæld var jeg ikke helt i top. Her taler jeg ikke om min fysiske form - den er ikke for god, men det ku' jo lissom ikke komme bag på mig. Men igår var jeg til et klassearrangement med Bodils klasse, og der sluttede vi af med at bowle. Undervejs trak det sammen i min nakke og højre skulder - og i nat sov jeg ELENDIGT, fordi jeg havde ondt i skidtet.

Så rent faktisk havde jeg taget smertestillende for at kunne dreje hovedet bare lidt i dag - og stillede dermed op dopet - uha uha. Kunne dog godt mærke, at de sager jeg havde taget ikke var præstationsfremmende ;-)

Det gik dog rimeligt godt. Vi blev, som det kan ses her, nummer 6 ud af 13 hold. Og vi tror på, at vi kan snuppe en post mere næste gang, vi skal køre sammen.

MEN nu er jeg træt. En elendig nattesøvn og smerter hele dagen trætter. Jeg skal vist ha' fat i vores massør ude på arbejde - han plejer at kunne gøre noget ved sådan en nakke...

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var dælme en flot debut i mixklassen. Tillykke med det - og god bedring :-)

Lizelotte sagde ...

Tak Helle ... vi var enige om, at vi godt kan gøre det bedre :-) Men nu må vi se!

Anonym sagde ...

Din stakkel. Rigtig god bedring til dig.
Kærlig hilsen
Mor

Lizelotte sagde ...

Tak mor :-) du er så sød!

Lene sagde ...

godt gået Lizelotte. Når Helle synes du har klaret det flot, så har du i hvert fald været GOD :-)

Håber du har det bedre i dag.

Lizelotte sagde ...

Høhø Lene ... for mig var det stort at jeg ikke fik tungen i forhjulet ...

Naaah nakken er ikke for god. Forsøger at ignorere den væk :-)