Unik?

Liselotte er tilsyneladende ikke helt slået igennem som navn i USA.

HowManyOfMe.com

There are 0 people with my name in the U.S.A. How many have your name?

I Danmark var der i 2007 3.914 personer med samme navn som mig .....

Godt jeg bor her og ikke i USA. Tænk på, hvor tit jeg så skulle forklare mit navn :-)

FERIE!!

Kristian er taget i sommerhus med sin far.
Bodil har været en tur i sommerhus med sin far, og er nu taget på besøg hos sine bedsteforældre.
Andreas passer på Daisy & Co. i Gråsten.

VI HAR FERIE!!!!!!!!!!
....hver dag fra 16 til 8.....

Det er jo ikke fordi vi ikke elsker ungerne og nyder, at de er der.
Engang imellem er det bare fedt at de ikke er.

....så det .... :-)

Og vi afbryder sønnetilbedelsen....

...med et lille indlæg om et rejselystent bonusbarn.

Brunos datter, Christina, tilbringer pt. 4½ uge i Kina (!!!) sammen med sin veninde, Cathrine.

Cathrine og Christina har kendt hinanden siden de som ret små mødtes i skolen her i Fredericia. De har delt tykt og tyndt, og i en periode boede de også sammen i Odense - mens Cathrine gik på gymnasiet (som hun i øvrigt tog med 3 højniveaufag og høje karakterer)og Christina tog en også ret flot HF-eksamen.

Nu er de to seje bananer futtet af til Kina. At de skal klare sig helt selv - selvom de ikke er voldsomt gamle (midt i tyverne) og oven i døve - er ikke nogen hindring. Tjah. De forstår jo sådan set også lige så meget kinesisk som vi andre gør.

På Christinas blog kan man følge med i turen - det er ikke så lidt, de to tøser får flakket rundt.

Hjemme sidder så deres kærester og glæder sig til at få dem tilbage igen :-)

Jeg glæder mig til at se billeder og høre "live" beretning fra Christina fra turen!

Fans af Andreas...

...må absolut se dette videoklip, hvor poden laver vagtskifte med sine buddies.

Han er en af dem, der vandrer væk til sidst . . faktisk den der står tættest på kameraet, og længst ind mod vagtstuen.

Danser med bjørne

Det var ikke fordi jeg følte mig overvældende kvik, da jeg vågnede i morges.
Men Kristina var håbefuldt kommet hertil i går, og jeg vidste også, at det betød en masse for Andreas, at vi kom ned og så hans vagtskifte i dag.

Og da jeg først kom ud af sengen, var det faktisk helt okay.

Så vi kørte til Gråsten, Kristina, Bruno og jeg. Da vi ankom, gik vi ned til slottet. Der stod en garder - en af Andreas' kolleger. Der var ingen skilte om hvor og hvornår vagtskiftet var - kun et hvidt skilt med "INGEN ADGANG - POLITIET".
Det er vist sådan, at haven er åben, når familien ikke bor på slottet. Det gør de dog for tiden.

Jeg talte med Andreas i torsdags, og han fortalte, at han havde set Dronningen. Hun kom ud for at ryge (ha - naturligvis!) og Andreas præsenterede gevær (det skal de). Så TALTE HUN TIL HAM... hun sagde: "Videre, garder" som signal til, at han ikke behøvede at præsentere gevær mere.

Så nu har han snakket med Dronningen. Sådan lidt envejs..

Der kom flere folk til, og rygtet ville, at det altså var her, det ville foregå.
Kl. 12 viste det sig heldigvis at være rigtigt. Vi så Andreas skifte vagt, tog billeder og en masse film, og så fulgte vi efter dem, da de marcherede op gennem byen (håber ikke den stakkels dreng blev alt for pinligt berørt, da Kristina og jeg besluttede, at en hurtig spurt nok skulle bringe os på siden af dem...).

Her er han så - Andreas på vej gennem Gråsten by, iført blåt og bjørn. Han er for lækker! Og det er ham under den lyserøde pil...



Bruno mobber mig godtnok lidt med, at jeg er så stolt som en pave af min flotte søn. Han griner af mig - men pyt. Det kan ikke ødelægge min moderlige glæde over at ha' sådan et pragteksemplar til at føre arvemassen videre ;-)

For lidt siden ringede han. Han sagde, at vi ikke var ALT for pinlige, og at han i øvrigt kommer hjem om en times tid ... han kunne køre med en kammerat hertil, som er i bil. Så får han en overnatning hjemme. Jeg tror nok, at var hårdt tiltrængt, for det har været en lidt skør uge for ham uden ret meget søvn, hvile eller fritid. Den smule fritid de har, bruger de på vedligehold af deres grej (pudsning af støvler, taske osv). Men i morgen har han rigtig fri.

Ellers har der gået rygter om, at man ikke fik lov at komme hjem den første måned. Det var da heldigvis kun et rygte :-)

Hej igen, verden!

Hvis I undrer jeg over min tavshed på bloggen, er det fordi jeg lige har været "unplugged" et par dage.

Onsdag aften var jeg vældig træt. Ondt i hovedet. Flad som en pandekage, kort sagt.
Jeg slog det hen - det er "den tid på måneden", og så plejer en god nats søvn at hjælpe.

Jeg vågnede dog torsdag morgen med en voldsom hovedpine, og en mave der kørte.
Så torsdag gik nærmest i en tåge for mig. Jeg sov. Vågnede og vaklede ud for at kaste op. Konstaterede at mavesyre er grønt. Vaklede i seng igen. Sov. Vågnede fordi hovedet gjorde ondt. Sov igen. Kastede op.

...faktisk virkede Mikael Rasmussens afgang fra TdF som en mindre sag, sammenlignet med min elendighed.

Omkring kl. halv otte i går aftes vågnede jeg og kunne ikke helt finde ud af hvad tid på døgnet det var. Jeg vaklede ud på toilettet, kastede op - - og derfra var det ligesom om det lige så stille gik fremad. Hovedpinen lettede. Kvalmen svandt.

Kl. 11 i går aftes tog jeg en lille tør bolle, og drak en dåsecola. Det var nu også rigeligt.

I dag er jeg nogenlunde tilbage i de levendes land - kraftesløs som et spædbarn og træt som et alderdomshjem, men hovedpinen og kvalmen er væk, og jeg kan spise lidt igen.

Der er nu ikke noget bedre end at være næsten rask igen - når man har været syg!

Tour de hvad-for-noget?

Jeg tør godt sige det: Jeg elsker cyklesporten.

Jeg elsker scenariet "Manden mod bjerget". Jeg ser så meget cyklesport, at jeg ofte kan genkende en rytter på hans måde at sidde på cyklen.

Fra de første løb i marts til det sidste i oktober, følger jeg troligt sporten på tv, når det er muligt - og kan vi får en live-etape af Post Danmark Rundt med, gør vi også det.

Men for ... pokker (nu er det her jo en pæn blog) hvor er jeg træt af alt det doping-fis! Og af kloge hoveder som siger at NU er det slut for cyklesporten.

Jeg synes Vino er et fjols, ligesom alle de andre, der har dopet sig - inklusive Bjarne Riis (håber han virkelig ER blevet klogere) og min ex-helt Ivan Basso. Jeg er træt til døden af NYE dopinghistorier, og snotirriteret over, at jeg ikke engang RIGTIG kan glæde mig over den måske-salmonellafrie Kylling, som pt. har påskedresset på i turen. Det er svært at bevare begejstringen.

Og dog.

Når det går løs - når bjergene er udenfor kategori, når en er en mand selvom han ikke vejer over 60 kg, når strategiske dramaer udspilles på de spinkle kulfiberrammer, når pulsen dunker både i sofaen og på bjerget - når jeg sidder og følger med, så glemmer hovedet al dopingsnakken, og så elsker jeg min cykelsport.

Og jeg håber, at al den her ballade for gjort den så ren som elitesport nu kan blive.

Allerede ferietrængende??

For første gang i mange år kom jeg på arbejde efter min ferie - og kunne rent faktisk huske mit password!

Ellers plejer jeg

1) møde tidligt, så jeg rigtig kan få ryddet op i mails mv. inden de andre kommer
2) opdage, at jeg har glemt mit password
3) sidde med hånden under kinden og vente på, at dem, der skal give mig nyt password møder på arbejde....

Men i år kunne jeg huske det!

Jeg må ikke ha' slappet nok af - jeg trænger nok til ferie??

Når vi kører sydpå

Vi er næsten altid på bilferie, og turen er stort set altid gået til Sydeuropa - primært Sydfrankrig.

Der er langt. Rigtig langt. Men vi forsøger at gøre turen til en del af ferien, at gøre den hyggelig, en tradition, med gentagelsens og genkendelighedens charme.

Vi har altid vækkeuret til at ringe kl. 3 om natten. Så står vi op, børster tænder, bader måske lige, og så kører vi. For stort set alt er nemlig pakket i bilen, og de ting, der skal i "håndbagagen" udvalgt og klart. Ungerne tager hovedpuder og dyner med ind i bilen, så de kan sove lidt videre.

I år havde vi valgt at pakke vores dyne, så vi sov med vores soveposer. Alt gik bare glat, og kl. 3.29 trillede Opelen ud af indkørslen, skarpt forfulgt af "pletten" - vores sommerresidens.

Grunden til, at vi kører så tidligt, kan siges kort. Man kan også nøjes med at vise, hvordan den nordtyske motorvej ser ud lidt i 5 om morgenen:



Vi satser altid på at nå syd for Hannover, inden vi stopper for at spise morgenmad. Vi kører som regel af motorvejen, og finder en bager, og også gerne et hyggeligt og idyllisk sted, hvor vi kan slappe af og nyde omgivelserne, inden vi kører videre.

I år kørte vi ind i en lille tysk landsby, hvor vi fandt en bager, og lige ved siden af, en lille flod, hvor vi kunne sætte os på en bænk og snakke med ænderne, mens vi spiste.



Der var også et offentligt toilet - så vi kunne allesammen få tisset af, inden vi trillede videre.

Undervejs er ungerne som regel et mønster på godt humør, tålmodighed og søskendekærlighed. Der er ingen plagen og øffen, og de finder på skøre ting og sjove lege, som får tiden til at glide lidt bedre på motorvejen. Her har Kristian fundet en måde at sætte solskærmen op, så den ALTID skærmer for solen...



Af en eller anden grund havde Bodil isoleringstape i blå og rød med ... spørg ikke!!
Denne kom dog til sin ret - det blev til Piphans og Gøj - to fjollede fugle, som hen ad vejen også fik vinger og andet, inden de blev til små sammenkrøllede tapekugler.



Ihvertfald gik tiden. Vi fik os lidt frokost på en rasteplads,og sidst på eftermiddagen kunne vi rulle ind på en campingplads ved den nordfranske by Dôle. Vi havde lige fået slået pletten op, så blev det regnvejr! Godt teltet er hult - vi hyggede os indendøre med stearinlys og lækker bolognaise og spaghetti!



Næste morgen skinnede solen - det var dejligt, selvom pletten ikke kunne nå at tørre helt, inden vi pakkede den sammen. Og det var dejligt at vide, at vi var nået så langt sydpå, at vi kun havde 500 km at køre. Vi var faktisk allerede i Cevennes ved 16-tiden om eftermiddagen - og pladsen var lige så dejlig, som den så ud til på internettet.

Vores tur sydpå var dermed slut - og endnu engang gået uden de store problemer i form af bilkøer, ægteskabelige kriser eller mekaniske problemer.

Blå fest i moderens fravær

ADVARSEL: Dette indlæg er rent moder-blær ;-)


Mens vi var i Cevennes, indtraf den helt store begivenhed for min garder-søn.
Blå fest.

Jeg har aldrig hørt om det før - vi har ikke tradition for gardere i familien, men det er vist meget stort. Det er en fest for dem, der arbejder ved Livgarden - og det er med blå uniform til herrerne og gallakjoler til damerne.

Selvfølgelig var Kristina og Andreas med. Jeg har hørt meget om blå fest i løbet af foråret - og Kristina havde det helt store projekt i gang med en kjole, sådan en med flere lag og stivet skørt osv.

Om eftermiddagen gik garderne parade gennem Kolding by, og var bl.a. på Koldinghus, hvor Grev Ingolf sagde et par ord.

Andreas havde pudset knapper og strøget pressefolder (UDEN sin mor) - og resultatet var rigtig flot - er du i tvivl, er ham til venstre min unge:



De fik fine nye hvide paradehandsker - dem, de har øvet eksersits med er rykket i stykker og tilsmudset af blod og andet godt - det lyder som hårdt arbejde.



Om aftenen var der fest, først i blå uniform og galla, senere skiftede de til almindeligt festtøj. Her er Andreas og Kristina:



Andreas' bedste buddy er fra Vodskov oppe ved Aalborg, og her hænger de ud i baren:



De ser ret tilfredse ud!

Jeg snakkede med Andreas om søndagen - via sms. Begejstringen for festen, og den store oplevelse, det havde været, var nem at spore. Dejligt at det ikke blev en skuffelse - nu har de snakket om den fest siden april...

Livsnyderen i bjergene...

SÅ!! Er jeg tilbage.

Efter en dejlig ferie, som jeg nok skal fortælle mere om.

Det var dejligt at komme hjem til et hus, som føltes beboet - og alle blomsterne havde overlevet, takket være Kristina (og hendes mor, som havde dubleret Kristina som blomsterpasser, da hun var et par dage på Amager).

Nu er jeg i gang med en større udfordring - nemlig de bjerge af vasketøj, som vi har hjembragt. Godt, at der er vejr til at tørre tøj udenfor.

Om lidt vil jeg få uploaded billeder til PC'en, og så får I lige et kik på Cevennes ... der var virkelig skønt!

Mig og kaffe...

Jeg elsker kaffe, så jeg kunne ikke modstå at tage .... KAFFE-TESTEN!

You Are a Plain Ole Cup of Joe

But don't think plain - instead think, uncomplicated You're a low maintenance kind of girl... who can hang with the guys Down to earth, easy going, and fun! Yup, that's you: the friend everyone invites. And your dependable too. Both for a laugh and a sympathetic ear.

What'>http://www.blogthings.com/whatkindofcoffeegirlareyouquiz/">What Kind of Coffee Girl Are You?

Lige om lidt

Om ca. 11 timer starter min clockradio.


Jeg står op. Børster tænder. Hælder lidt vand i håret, og vækker mine søvnige unger.

Der er kulsort udenfor, selv her først i juli måned.


Vi samler de sidste ting sammen. Tager ting ud af køleskab og fryser, putter dem i køleboksen til bilen. Sørger for bil-guf og blade og bøger til underholdning undervejs.


Og ca. ½ time senere starter bilen sin lange køretur. Først med Bruno ved rattet (fordi jeg sagtens kan sove i bilen), og senere med mig som chauffør (når Bruno bliver træt).


Søndag morgen - ved 9-tiden - holder vi pause, nede forbi Hannover. Finder et sted hvor vi kan købe morgenbrød, og kører lidt væk fra motorvejen, så vi kan nyde det i en grøftekant.

Sådan starter vores ferier næsten altid. Det er blevet tradition, og ungerne brokker sig aldrig det mindste over det tidlige starttidspunkt eller den lange køretur. Det er en del af vores ferie.

For "vores" er det - og "vi" er vi, selvom vi er en sammenbragt familie, hvor vi ikke alle deler gener. Vi er glade for vores traditioner - dem som er VORES - de binder os sammen.

Jeg ved, vi får en fed ferie. Vi er næsten klar. Jeg er ved at bage rugbrød og gulerodsboller, til at dele mellem os og vores hus-sitter, som ikke skal komme til et tomt køleskab. Kristina har været så sød at love at passe på vores hus, vores dyr og vores blomster. Andreas vil være her, i det omfang han har fri, og når han ikke har, ved jeg, at hun kan trække på Lasse, hvis hun har brug for hjælp.

Mon ikke også hun får veninder på besøg undervejs, hvis vejret bliver godt er der jo ikke langt til stranden herfra.

Lige her og nu har feriefornemmelserne rigtig meget meldt sig hos mig. Jeg glæder mig til campingpladsen i Cevennes, som vi forventer at ankomme til mandag. Søndag aften overnatter vi et sted i Alsace ... som vi plejer :-)

Er du vild, mand!

Det er dyrene i Skandinavisk Dyrepark ihvertfald!

Det er længe siden, at jeg har været i en dyrepark/zoo, der kommer i nærheden af denne her. Det er lykkedes dem, der kører parken, at kombinere dyrenes komfort - gode, store arealer og varieret terræn - med tilskuernes mulighed for at føle sig virkeligt tæt på.



Det kan i den grad anbefales! Vi nød især isbjørnene og de brune bjørne - og fik også fortalt, at Bent Jørgensen (ham fra Kbh. Zoo) har udtalt, at deres bjørneområder er i verdensklasse.
Dyrene ser godtnok også ud til at hygge sig og have det godt.



Hvis du har været i en traditionel zoo, og har set en mølædt, apatisk bjørn trave rundt i dens betoncirkel, vil dit hjerte fryde sig ved at se bjørne der leger, svømmer, løber rundt og spiller tossede. De ser faktisk glade ud!



De tre brune bjørne på billedet her galopperede rundt, op i træet, ned igen, en hurtig slåskamp - det var herligt at se på. Et andet sted i anlægget lå der et par bjørne mere og sov lidt. Der var plads til det hele.

Der var også klappedyr. Den her fætter var vældig nærgående - den havde gerne fisket foderet ud af min lomme, hvis den havde vidst hvordan en lynlås virker.



Billedet er IKKE med zoom. Han var på vej hen for at tjekke, om kameraet mon kunne spises...

Der var også vildsvin, diverse hjortevildt, ulve, vildsvin og meget mere. Og det var bare så pænt, velholdt og dejligt - og alle dyr havde plads.
Vi tog glade afsted, og hvis det lykkes dem at få isbjørneunger i vinter, skal vi helt sikkert derop igen til foråret!

Lugten af ...

Jeg kan konstatere, at en elverdronning efter en uge uden bad lugter temmelig meget som man forestiller sig, at en ork lugter.

Puha.

Det var næsten lige så slemt, som dengang jeg hentede 5 uvaskede cyklister i Vejle.

Men hun har haft det rigtig sjovt - og taler nu sjællandsk, fordi hun har gået sammen med en flok rollespillere fra Roskilde :-)

Den lille forskel

Jeg ser lige på DR2, at den kontroversielle professor Helmut Nyborg er blevet frikendt for uredelighed i forhold til sin forskning - ja, lige præcis den, som i 2005 gav ham en del klø, fordi han udtalte at

1. der er flere højt intelligente mænd end kvinder
2. mænd er gennemsnitligt mere intelligente end kvinder

Hvorvidt han har ret eller ej, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Han uddyber i øvrigt i aften, at pkt. 1 bl.a. kommer af, at mænds spredning på intelligensskalaen er større end kvinders - der findes altså også flere dumme mænd end dumme kvinder. Hvor interessant kønsfordelingen for matematisk/logisk intelligens så lige er i den store sammenhæng, skal være usagt.

Den lille forskel, der virkelig morede mig i aften, var at den journalist, som på DR2 var vært ved en debat med bl.a. Peter Lund Madsen, blev ved med at kalde professoren Harald i stedet for Helmut.

Så kloge-professoren kom op til flere gange til at blive omtalt "Harald Nyborg".

Mon journalisten havde hjemme-forbedringer i tankerne - eller noget??

Molbohistorier

Vi har lige nuppet et par dage på Mols.

Campletten blev lige prøvekørt inden vi smutter på "rigtig" ferie, med en tur til Ebeltoft.
Vi endte på noget, som hedder Elsegårde Camping - en lille plads, som varmt kan anbefales, da den både er hyggelig og pæn.

Forunderligt nok var vejret rigtig fint. Vi spillede minigolf, og Bruno vandt selvfølgelig :-/



Der var ellers noget stil over Kristian - han spiller jo golf, sådan rigtigt. Men Bruno vandt altså alligevel - han er for heldig!

Der er bare så smukt i det område. Bakket og grønt og dejligt - det var lige til at blive helt fjollet over.



Vi fandt et udsigtspunkt, hvor man kunne se langt. Jeg synes udsigten er perfekt på dette billede.



Solen blev ved at kikke frem bag skyerne, og markerne var fulde af valmuer og kornblomster og margueriter - jeg tror der må have været noget økologisk brug, for normalt er der ikke så mange blomster, langt inde i markerne.

Valmuer er så smukke, og Kristian plukkede en til mig. Han fik således lært, hvor kort tid sådan en valmue holder, når først den er plukket. Så fremover lader han dem nok stå og være smukke, der hvor de gror.



Vi nød også Ebeltoft by - jeg har faktisk aldrig været der før, men den er så idyllisk, at det næsten bliver for meget! Små, brolagte stræder med lave huse, hvor stokroserne er lige ved at tage magten.



Det velholdte og smukke trives fint side om side med idyllisk forfald, som nærmest ligner noget fra idyl-siderne i Bo Bedre ... eller sådan noget.



Jeg håber de vil lade den dør være, lige som den er.

Der var rigtig dejligt og smukt over det hele, og da vores øjne var mættede med indtryk (og vores maver mættede af en kæmpe belgisk vaffel med softice), kørte vi videre.
Vi havde nemlig besluttet at besøge Skandinavisk Dyrepark - og det fortrød vi ikke.

Men mere om det senere.... :-)

Nivea DNAge

Det lyder besnærende, navnet. Som om cremen går ind og reparerer din DNA, og gør din hud ung igen.

Cremen er da også lækker. Duftende og appetitlig i en dæmpetblå krukke. Behagelig på huden.

Jeg har dog et problem med alle de her "alders-" cremer. Hver gang jeg har syntes, at NU skulle jeg gøre noget godt for min hud - og har købt en rynkecreme (lad os kalde spaden for en spade, piger) er det samme historie. Jeg smører cremen ind i min hud - og så er jeg blank som lakken på nabosønnens gejlede golf. Jeg skinner som en lampe.

Eftersom jeg hader foundation og pudder, er dette en ubetinget ulempe. Og DNAge-cremen er ingen undtagelse. Så efter et par uger, hvor jeg irriteret har konstateret, at pudder var en nødvendighed, hvis jeg skulle se nogenlunde ordentlig ud, har jeg foræret cremen til min mor.

Jeg har en teori om, at min hud måske er for ungdommelig (jeg håber!) til de der rynkecremer. Den kan simpelthen ikke æde alt det guf, der er i cremen. Så nu har min mor fået det seneste forsøg - hun er 73, så mon ikke hun er gammel nok.

Natcremen beholder jeg. Jeg kan godt lide cremen, bare ikke skinne-effekten. Og Bruno er ligeglad med, om jeg er lidt blank i det, når jeg kommer i seng (bare jeg ikke har fodsid natkjole på ;-).

Øjencremen? Nja - jeg har aldrig rigtig fattet ideen i øjencremer. Jeg klarer mig fortrinligt med almindelig ansigtscreme - også i øjenområdet, og alle de katastrofer, diverse matas-ekspedienter har forsøgt at bilde mig ind ville indtræffe, er udeblevet.

Mine rynker?? De har det fint. Jeg har ikke den store tro på rynkecremer. Til gengæld tror jeg på at en sund, velplejet hud er pæn, uanset hvad alder man har.

Den eneste kur mod rynker, jeg hidtil har konstateret er effektiv, er når jeg tager min kontaktlinser af og ser mig i spejlet. Så er de sq pist-væk!!

Jeg nåede det!

En dejlig løbetur inden det begyndte at regne.

Benene var allerede lidt mindre tunge end sidste gang. Kunne begynde at nyde det så småt - benenes rytmiske pumpen på asfalten, duften af skoven og lydene. Fornemmelsen da asfalten afløstes af blød skovsti.

Jeg har lyst til at skrive, at jeg aldrig holder lang løbepause igen. Men jeg ved også, at det er rent overmod. Livet kommer indover, og så mangler overskuddet. Fjollet egentlig, når jeg nu ved hvor meget overskud jeg får af at løbe. Det bider sig selv i halen.

Men jeg vil ihvertfald skrive, at jeg har til hensigt at holde mig i gang - få en løberutine op at køre her mens jeg har ferie.

I øvrigt kan jeg enormt godt lide at løbe i regnvejr. Beslutningen - den der virkelig nåede bunden af maven - om at begynde at løbe igen, kom en dag, da jeg sad til et møde, i et lille indelukket lokale. Døren stod åben ud til verden, hvor det var lummervarmt, og det regnede.

Det er perfekt vejr at løbe 5 km i. Lunt regnvejr. Hvor duften af jorden bliver så stærk, og støvet lægger sig. Uhm. Man skal bare huske kasketten, for det er træls at løbe, blændet af vand i øjnene.