Er der andre end mig, der har opdaget det??
Det er ikke på grund af de der små blomster, der står og nikker i min baghave. Det er heller ikke fordi det allerede er lyst 7:30 om morgenen.
Det er luften. Den er blevet mildere, blødere. Med et strejf af lunhed. Og så er det fuglene, som har indtaget de stadig bladløse træer, hvor de synger (eller skræpper ... som det umusikalske bæst der sad i pæretræet i haven i morges) af karsken bælg.
Jeg kunne mærke det, da jeg gik hjem fra byen i dag. Folk smilede lidt mere, og det var lige som om der var lidt mere fjedren i mine skridt.
Det er forår lige straks ... det er lige om hjørnet!
2 kommentarer:
Jep ... jeg har bemærket det, de små fugle er begyndt at synge, og nu er det LYST når man går hjem!
Glædeligt forår :-)
Jeg har også bemærket at der er forår i luften. Min kæreste har aldrig været så lækker og forelsket. Det er det dejligste forår nogen sinde :-)
Send en kommentar