I morgen får vi besøg af nogle mennesker, som vi ikke har mødt før - ihvertfald ikke IRL. Det er en blogger og hendes mand, som besøger os (med mindre de sner totalt inde), og vi skal have nogen hyggelige, sjove og spændende timer sammen.
Jeg kan egentlig godt lide at lave mad når jeg har tid til det, og det har jeg. Med en fridag idag, og lørdag oven i, bør det være til at overskue.
Oven i er jeg gået "the safe way" med en type mad, som jeg har prøvet at lave før - nemlig det indiske køkken.
Jeg elsker indisk mad! Der er kæmpe variation at hente, men uanset hvor du dykker ned i den indiske madkultur, finder du et orgie af smag ... skønne, subtile krydderier der kildrer dine smagsløg, fuldbringede smagspaletter som forfører og henrykker din gane - konsistenser og farver som er skabt til at hænge i din mund som et smukt minde i timevis.
Indisk mad er for mig det mest sensuelle og smukke køkken. Det er i sandhed sexet mad. Tilberedt omsorgsfuldt, kødretter der bobler i timer i saucer, som er skabt af de krydderier, du selv har svitset og malet i din krydderikværn. Sprødt duftende krydet brød. Ris, som du aldrig har fået det før - kogt med hel kanel og krydret med alverdens gode sager.
Jeg håber, vores gæster ikke bliver forhindret af at komme pga. sneen. Men hvis de gør, så holder vi vores eget sensuelle madorgie i garam masala, gurkemeje, kardemomme, safran og karry....
3 kommentarer:
Uhmm ... lyder lækkert! Jeg har ikke så stor erfaring med indisk mad, men det er da en fejl, kan jeg godt se :-).
Velbekomme - håber ikke sneen var for slem. Herovre på djævleøen kan vi knap se den mere. Til gengæld er det koldt!
Her er et par cm, de ligger fint ... og her er også rigtig koldt :)
Indisk mad kan varmt anbefales herfra ... men det behøver jeg vel ikke at sige :D
Næsten ingen sne, men hundekoldt er det. Hvad kan så være bedre end inspirerende selskabelig hygge med herlige varme mennesker og hot indisk mad? Det blir grangiveligt rigtig hyggeligt! :0)
Bekræftelsesordet er pompoema, det lyder næsten som sådan et græsk erotisk tempel...
Send en kommentar