søndag, februar 01, 2009

Stille søndagstur

Jeg lover det!! Jeg skal nok lade være med at skrive om løb HELE tiden ... det er jo næsten lige så kedeligt som at følge andre folks strikketøj maske for maske.

Så jeg har bestemt mig for at jeg hver weekend vil skrive et løbe-indlæg - og begrænse mig til det :)

Idag passerede jeg den magiske grænse ... min løbedistance blev to-cifret, for idag var min første 10 km løbetur i efterhånden 4 år. Og det betyder noget - om ikke andet, så mentalt for mig.

At det var pivende koldt, blæsende og at sneen i perioder piskede mit ansigt følelsesløst, tog ikke glæden ved dagens løbetur fra mig. Turen var bygget op som en forlængelse af 9 km turen fra sidste weekend: Op af Luthersvej, over Indre Ringvej og ned af Frants Hansens Alle. Ud af Egumvej, og ned af Vestre Ringvej ind mod byen igen. Gennem krydset med Vejlevej, og ned til Prangervej.

Da jeg drejede ind mod centrum af Prangervej, løb jeg frontalt ind i en mur af blæst. Puha. Turen ind til det sted, hvor Volden møder Prangervej, var HÅRD - mine ører var dybfrosne, og havde jeg haft hår i næsen, havde der hængt istapper i. Vinden piskede ind i ansigtet på mig, selvom jeg har kasket på, som skærmer for det værste. Pulsen var høj, og den blev ikke mindre høj af at forcere den lange trappe op til volden. Pyha.

Det blev faktisk først rigtig godt igen, da jeg kunne løbe af volden nede ved Kongens Port. Her kom jeg ud af den værste vind, og løb HJEMAD ... på ydersiden af voldgraven.

Det var lige der omkring min iPod valgte at gå i disco-mode: den smed Footloose på, og jeg fik samlet måsen op fra stien og kom nok op i fart til at følge rytmen. Smilende, mens jeg drømte salige drømme fra min ungdoms fester. Footloose kunne dog ikke holde hele vejen hjem ... så iPod'en valgte at give mig en dosis Earth Wind and Fire: Let's groove tonight. Det var inspirerende, selvom benene her begyndte at mærke trætheden. Det sidste stykke hjem løb jeg sammen med Nenas 99 luftballoner - og på det tidspunkt var jeg begyndt at overveje, om min lille spillefyr var gået i hak :)

Men godt hjem kom jeg, i en tid der var HELT i orden med mig - nemlig 1 time 6 minutter. Drømmer om at løbe 10'eren på en time, og der skal jeg nok også nå til. Det skal nok bare være en dag med lidt mindre kuling, tror jeg.

Det var rigtig dejligt at komme ud af løbetøjet og i et VARMT bad ... det er sq første gang jeg jeg har oplevet, at det varme vand, som ramte mine skuldre, blev afkølet så meget, at det føltes koldt, når det nåede ned omkring anklerne!

Nu sidder jeg og slapper af i sofaen med trofaste lappie på skødet ... benene er trætte men der er ikke noget der gør ondt. Det er blevet til 23 km i denne uge - næste uge står den på 25 km.

Er jeg meget mærkelig, når jeg allerede glæder mig til næste løbetur?

4 kommentarer:

conny sagde ...

Du er altså ikke spor mærkelig! Man synes tit, at en løbetur er en dejlig time-out. Og med et mål som 10 km = 1 time inden for rækkevidde, så skal du da bare derudaf!
Og for min skyld måtte du gerne skrive flere gange om ugen om dit løb! Det er vældig motiverende!

Lizelotte sagde ...

Hehe tak Conny ... jeg vil nu forsøge at begrænse mig lidt, men det er rart at vide at du synes det er motiverende :)

Lige nu fylder det bare rigtig meget for mig - fordi jeg er så glad for at jeg har fået en løberutine op at køre igen, og fordi jeg har et mål for det. Og så også fordi det bare har gået rigtig godt de sidste par uger.

Ja - en løbetur er en skøn timeout! Jeg plejer at sige, at jeg får ryddet godt op i mit hoved, når jeg løber ... tænkt ting igennem og vasket tavlen ren.

Annie Fryd sagde ...

Jo, du ER mærkelig, og det ER kedeligt. Kan vi ikke snakke om noget andet, der også kan få pulsen til at stige?

Lizelotte sagde ...

Hmmmm Annie .... hvad med .... styrketræning?