Jeg har lige taget hul på weekenden.
Jeg har nemlig en fridag idag! Eller ... fri er så meget sagt. Jeg regner med at få gjort huset rent og løbet en lille tur på 12 km, og måske forberedt et par ting til den middag, vi har i morgen aften.
Vi skal have ledelsesgruppen med ægtefæller ud til en middag, for at fejre Brunos 50 års fødselsdag. Festen for familie og venner holder vi til sommer, har vi bestemt. Så vi bliver 8 mennesker, og der skal laves lækker mad, og sådan noget nyder man jo bedst når huset er rent, og man har forberedt mest muligt på forhånd.
Det er søde og hyggelige mennesker, så jeg glæder mig. Der er vist ikke nogen af dem, som har set vores hus før, og det glæder vi os da også til at vise frem :)
Lige nu ligger fredagen foran mig. Godtnok skal jeg have lavet en masse, men jeg har allerede klaret en maskinfuld vasketøj og stuen mangler kun en støvsuger for at være præsentabel.
God weekend til jer allesammen.
3 kommentarer:
Jeg glæder mig til at der mig der kan løbe 12 KM :)
Træner du til halv-marathon? Hvor langt satser du på at løbe optil?
Simon, jeg har meldt mig til Lillebælt ½ maraton som er 2. maj.
Jeg løber efter et program - tror nok den længste tur er på 18 km, et par uger før.
Det er hyggeligt at gå og nusse på sådan en fridag - og at forberede en lækker middag til folk man kan li' er heller ikke at foragte!
Også god weekend til dig.
Send en kommentar