Stille undren

Hvorfor var det mon lige, at der stod en hoppende mand ud for Statoil igår - klædt ud som pingvin, en sort and eller måske et næbdyr på speed?

???

Det har jeg tænkt over lige siden. I dag er han heldigvis væk.

Påske-orkide?

Liljer fås i årstidsvarianter - påske- og pinseliljer.

I år tror jeg, at jeg kan byde på en påske-orkide - den står og knopper sig i mit køkkenvindue.

For dyllan da...

...jeg skal på arbejde i morgen ... og jeg har været til vinsamgening ... nej vinsmagning hedder det... pyha,,,

Så nu er jeg sq i vinklubbens bestyreslesæ fuck det møgord --- bestYRELSE.... som første quinde nogensinde... jojojo.... jeg skal nok liiige bringe noget ... folkelighed innd i den bestyrtelse...

engang når jeg blir ædru igen alsssså.... :o)

PS: Jeg er slet ikke fuld, mit tatstatur er bare i stykker...

Livsnyderen om at få latteren tilbage

Som tidligere nævnt, har jeg nogen tid været vred.

Irriteret, sur, agressiv. Undret mig over, hvad pokker min kolleger grinede og smilede ad, for det var da ikke sjovt.

Jeg har arbejdet med mig selv, og holdt timeout. Det har virket, kan jeg konstatere.

Min natur er lattermild. Jeg overlever på at se de skæve og skøre vinkler, og jeg har leet mig gennem mange kriser - nogle gange med tårer i øjnene. Jeg smiler meget, og griner helt ned i maven. Når jeg altså er mig selv, og det har jeg ikke været.

I går kunne jeg mærke - at latteren er tilbage. Som et forsinket forår.

Jeg hørte mig selv le ad de særeste, skøreste ting på arbejde. Jeg mærkede overskuddet til at dreje tingene en kvart omgang, så de blev skæve og absurde.

Dagen bliver lysere på den måde. Jeg har fået min latter igen.

Tilbage til firserne...

Lige for tiden snurrer en gammel ELO-cd i min bil-afspiller.

Det betyder, at jeg i tide og utide rykkes tilbage i tiden til de dage, hvor gulerodsbukserne var højeste mode, og hårgeleen lige var blevet opfundet.

Det betyder også, at jeg kommer frem til bestemmelsessteder ganske hæs, fordi jeg har skrålet med på "Sweet talkin' woman" og andre klassikere. Jeff Lynne og jeg passer nemlig rigtig fint sammen - ihvertfald i højeste gear og fuldregister.

Musikken bringer mine sidste folkeskoleår og de første gymnasieår tilbage. Det er både sødt og bittert.

Men musikken - den holder, ihvertfald i mine ører.

Hør selv Telephone Line eller Twilight - det er guf for en gammel firsertøs som mig ...

Travl weekend - men god...

Min mor har været her.

Vi har fejret Kristian.

Det har været hyggeligt.

....og så er det altså så svært at få tid til at blogge, når vejret viser sig fra sin bedste side...

Pyntet påskekurv

I torsdags var jeg til blomsteraften. Sådan en har vi nogle gange om året - det er min arbejdsplads' personaleforening, der afholder den. Instruktøren er en tidligere kollega, som har uddannet sig til blomsterdekoratør - nu er hun selvstændig med butikken Pilen og Blomsten.

I torsdags skulle vi lave pyntede påskekurve. Især den ene synes jeg er enormt sød. Det er en lille påskehare, som tager bad i en kurv med blomster.

Haren skulle vi selv binde af halm.



Her har jeg fået lavet hovedet færdigt, og sat ører på, og kaninen har fået arme ... eller forben, er det vel... Så skulle han op i kurven og sættes fast på kanten af den. Han var ikke meget for det, men måtte have noget beroligende.



Til sidst fik han både blomsterbad og et lille æg, og såmænd også nogle fine ben. De sidder nu ikke fast på ham, så han bliver, hvor han er. Benene er bare stukket ned i blomsterne :-)



Her er han lige blevet færdig. Men nu bor han på min skænk. Der står han flot...

Overlevelsesguide til børnefødselsdage

Ovenstående titel har jeg ledt forgæves efter på biblioteket.

I dag indtager 13 drenge i 11-års-alderen matriklen fra kl. 14.30 til 19.00.
Det bliver sikkert rigtig sjovt, men også dejligt, når de går hjem.

Kristian har nemlig fødselsdag i morgen. Han har glædet sig rigtig meget, både til i dag og i morgen. Min mor kommer og yder mig moralsk opbakning i dag - det er jeg glad for. Det er også LÆNGE siden hun var her sidst.

Send mig medfølende tanker i ovennævnte tidsrum...

Honey how you've grown...

Youtube ... hjælp, sikke en tidsrøver, når man som jeg elsker musik!

Men også en facilitet, som gør, at jeg kan dele et af mine favoritbands med jer.
De hedder Steely Dan, og er amerikanske. De var især store i USA i 70'erne, men har også lavet cd'er i dette årtusinde - og de er lige så tilbage-i-skoene-cool som de altid har været.

Her kan du høre sangen Cousin Dupree (og teksten er her).... fra cden Two Against Nature fra 1999. Jeg så den live på deres Two Against Nature Tour i København. Det var stort, og for hulen, hvor jeg trak gennemsnitsalderen ned den aften!

UPDATE: Har du fået smag for det ... er her lige et link til en ægte klassiker, nemlig Babylon Sister (og Alex - jeg tror lige det er noget for dig ;-) teksten er her

Fotosafari

I går havde jeg ærinde inde i Fredericia, og jeg valgte at ta' cyklen - vejret var så dejligt.

Jeg stoppede kort for at beundre Fredericias gamle stationsbygning. Det er mange år siden, togene kørte ind og ud der - nu er der kontorer, men bygningen er lige smuk. Det var en ambitiøs bygmester, ham der lavede alle de krummelurer - og jeg ELSKER det der ur!



På vejen videre hjem slog jeg et smut omkring havnen. Jeg er nok blevet smittet af min mands fascination af en arbejdende industrihavn. Der er så meget at se på dernede - store skibe, de mange containere som ligner kæmpestore legoklodser, med alle deres eksotiske navne på.



Kranerne, som står skarpt mod himlen sådan en sprød og kølig forårsdag. Det er som et pust af den store verden færdes dernede - og jeg færdes forsigtigt, for der er ikke mange nysgerrige fotocyklister som mig. Det er mest lastbiler, som afleverer og henter containere, og de der sjove containerflyttere.



Der er lastbiler, som kører ind under de der store maskinerier, hvor de bliver fyldt op med korn eller andet, som er læsset af skibene.



Og igår var der også solen, som spillede i vandpytter og havnevand. Det var lige til at blive i godt humør af.



Det blev jeg også - og godt hjemme igen lavede Andreas the, så vi kunne nyde en kop sammen med de chokolademuffins, som hoppede ned i min taske, da jeg cyklede forbi Den Gyldne Ovn...

Fredericia og Rio de Janeiro

En forretningsindehaver i byen gjorde mig engang opmærksom på, at Rio de Janeiro og Fredericia har noget helt specielt til fælles.

Vi stod i hans butik, og var kommet til at tale om vores bys fortræffentligheder, da han gjorde mig opmærksom på, at Fredericia, ud over Rio, er den eneste by i verden, som har en badestrand lige for enden af hovedgaden.

Jeg synes det var en sjov og overraskende pointe - det ligger ikke lige for at sammenligne lille, provinsielle Fredericia med verdensbyen Rio - men det fik mig til at le.

Og at der er noget om det - kommer man ikke uden om. Her er udsigten fra enden af Prinsensgade, som er, om ikke hovedgaden i byen, så ihvertfald en af de gennemgående gader i Fredericia.

Hvis du ser til højre:



Og til venstre:



...men lad være med at sige det til nogen. Jeg vil gerne have fingre i et byhus indenfor voldene, inden ALLE opdager, at Fredericia er meget federe end både Kolding, Vejle og Middelfart...

Det hedder det altså!

Nogen får sig en god griner over, at jeg bor i TREKANTSOMRÅDET...

Det hedder det altså. Trekanten er ikke spor fræk, men udgøres af Kolding, Fredericia og Vejle.
Så det er altså ganske uskyldigt.

Fotografisk bevisførelse forefindes her på, at det ikke bare er noget småsjofelt, jeg finder på at kalde min region.



Og så kan de da vist også godt klare sig uden mig herude - nu de har fået et videncenter?

Ferien er bestilt - solen venter.

Vi har bestilt ferie nu - 10 dage på denne campingplads i Cevennes.

Vi glæder os til sol og lavendler og lade dage i Campletten....

Elvere i mit køkken...

Torsdag aften var der pludselig en smuk elverpige i mit køkken - med spidse ører og det hele!

Jeg blev helt forskrækket, men genkendte så min datter, som var klar til en aften med rollespil i den lokale fritidsklub.

Hun er en anelse mere sofistikeret end sin lillebror - han maler sig kulsort i hovedet, tager en sort kappe på, og så er han sortelver...

Lørdagsplaner ...

Næste lørdag skal vi fejre Kristians 11 års fødselsdag, med kage og boller og hele moletjavsen. Der kommer familie og fejrer ham, og han skal selvfølgelig have gaver og føsda'ssang

Lørdagen efter skal Bruno og jeg sammen med bedsteven Carsten og hans kæreste, og vist nok også med Alex, ind og se Pink Floyd Project på teatret...

Så der er lørdage nok at se frem til. Herligt.

Du kan nå det endnu...

...at deltage i min "Blogtjek 2007". Klik på "Svar mig" ude i sidebaren... så bli'r jeg glad... :-)

Livsnyderens gode hårdag

YES - jeg turde!

Nu har jeg gået og taget mig sammen i flere måneder. Endelig lykkedes det.
Så meget lå der på gulvet:



Det tog LANG tid, for ud over at klippe alt håret af, lagde frisøren 3 forskellige farver ind i mit hår - nu er det sq forår!! Billedet er ikke særligt optimalt - bliver skiftet ud til et bedre når jeg får taget et...

Det er GODTNOK en sjov fornemmelse af ryste på hovedet nu...

Jeg elsker messenger!

Især efter at jeg har fået Roberta tilføjet på min kontaktliste!!

Hvor har jeg savnet at onlinesladre med hende... :-)

Niveabrune stænger?

For nogen tid siden fik jeg et tilbud om at få lov til at være Nivea Summer Beauty Ambassador.

Det lyder måske lidt af eksotiske rejser og modelbilleder ved en kokosnødde-strand, men det var såmænd bare et tilbud om at teste selvbrunere - og måske, hvis jeg havde lyst, at skrive lidt om det på min blog.

Nu er jeg i forvejen bruger af selvbrunere, da jeg ikke vil udsætte min aldrende hud for solariebelastningen (af frygt for at komme til at ligne en sveske i utide), så det lå jo lige for at sige JA TAK!

Min erfaring med selvbrunere er ikke så lang, men ved et lykketræf fandt jeg i september det helt ultimative produkt - troede jeg i første omgang. Det var fra Piz Buin - en væske, som blev pumpet ud som et let skum. Let at fordele jævnt, gav en god og fhv. holdbar farve.
Der var dog et minus: når man havde brugt halvdelen af flasken, kunne pumpen ikke mere. Den første fik jeg byttet til en ny pumpe, men denne gik OGSÅ i stykker halvvejs igennem. Så det.
Så 2. gang fik jeg den tilsvarende creme, og den kan jeg ikke anbefale - ihvertfald ikke til ben og arme. Jeg lignede en giraf, når jeg brugte den - ihvertfald mønstret (forestil dig en lav og let overvægtig giraf med muskuløse ben...).

Så tilbuddet fra Nivea kom som kaldet.

Jeg lagde ud med den lyseste af cremerne. Og man skal måske være mere skummetmælksfarvet end mig, for jeg synes ikke, den gav ret meget farve hen over de 5 dage, som loves på flasken. Men en lækker, velduftende creme, som fugter godt.

Siden har jeg brugt den mørkeste. Den er nem at fordele jævnt, og den giver en fin farve. Som den lyse creme dufter den dejligt og fugter fint. Eneste bagdel er holdbarheden. Den er ikke ret lang. På benene skal man ihvertfald have en tur med hamphandsken en gang om ugen for at "viske ud" og starte forfra, for pludselig bliver man små-skjoldet...

Men til prisen vil jeg sige, at det er et fint produkt. Jeg har set den til 45 kr. i Føtex.

Så, Nivea. Jeg er klar til at teste noget mere :-)

Hvordan føles kvindelighed?

Ovre hos Simon læste jeg et indlæg om at føle sig som en rigtig mand.

Egentlig synes jeg, at Simon normalt virker som sådan en, men det kikser lidt for ham i det indlæg, synes jeg - han føler, at han mister sin mandighed, fordi kvinder er medbestemmende, når der vælges ting, som han tilsyneladende synes er mandeagtige - fladskærme, pc'er og den slags. Så han søger tilflugt i sin mandeidentitet ved at eje den RIGTIGE Gillette-skraber ... og når han står og barberer sig med den, føler han sig som en rigtig mand.

Jojo... jeg ved godt indlægget er for sjov :-)
Men jeg kunne naturligvis ikke lade være med at mobbe Simon lidt - og mene at han istedet for at jagte følelsen af mandighed, bare skulle VÆRE en mand. Min kommentar gik sådan her:

Det er lidt mærkeligt, det der behov for at føle sig som en rigtig mand.
Jeg går da fx. aldrig rundt og tænker “Ih, hvor jeg føler mig som en rigtig ægte
kvinde lige nu.”
Kvinde er noget jeg er. Ikke noget jeg går rundt og føler.
Jeg er nogen gange lykkelig, andre gange ked af det eller vred, men jeg tror
faktisk ikke jeg ved hvad det vil sige at føle sig “kvindelig”.
Så måske sku’ I drenge bare opgive at “føle jer som ægte mænd” - og nøjes med at være mænd?

Sandt for dyden forstod jeg faktisk heller ikke helt, hvad han mente. Heller ikke, da han uddybende spurgte mig, om jeg da ikke følte mig kvindelig, når jeg shopper med veninder, eller er til noget wellness-noget?

Lige siden har jeg spekuleret over - er der tider, hvor jeg føler mig som en ægte kvinde?
Jeg har tænkt og tænkt - og nej - det tror jeg ikke, der er.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke er feminin, og at jeg ikke gør kvindeting. Jeg går op i mit udseende, jeg barberer mine ben, og ifører mig gladeligt umagelige sko for at se godt ud. Det får mig dog ikke til at føle en destinkt kvindelighedsfølelse. Jeg føler mig måske lækker, fordi jeg har gjort noget ud af mig selv. Jeg føler mig måske fyldt af kedsomhed, fordi det altså TAGER det der kvarter at barbere stængerne ordentligt - men spændende er det altså ikke (heller ikke selvom min skraber er en Gillette - sådan en Venus-en, som er lyserød og med et ben-egnet håndtag).

Jeg er gået til yderligheder for at forsøge at finde en situation, hvor jeg føler mig kvindelig.

For eksempel - når min elskede folder mig ind til sit brede bryst og kysser mig lidenskabeligt (og det gør han sq STADIG ret ofte - efter 6½ år!). Så burde jeg vel føle mig ultra-kvindelig? Nøh. Når jeg mærker RIGTIG godt efter, vil jeg kunne opremse følgende:

1. Stor kærlighed
2. Lykke fordi han er SKØN og MIN
3. Hjertebanken
4. Følelsen af tryghed
5. Ja okay - og gør han det grundigt nok, kunne man nok osse blive lidt småliderlig...

Men jeg bliver jo ikke mere kvindelig af det? Så hvorfor skulle jeg føle mig som en rigtig kvinde? Jeg er jo en kvinde, både når jeg bliver kysset af min skat, og når jeg ligger med røven i vejret og mosler med et stik bag ved PC'en.

Kan I huske den der gamle R&B sang "You Make Me Feel Like A Natural Woman"? Jeg har aldrig rigtig fattet pointen med den. Kvinden synger, at hun først kom til at føle sig som en ægte kvinde, da hun mødte denne hersens mand. Altså, i min bog lyder det vildt mærkeligt. Men er det sådan, jeg skulle føle, når jeg shopper med veninderne?

Måske er det der, kæden hopper af for mig. Jeg kan simpelthen ikke huske, at jeg har shoppet sammen med veninderne - siden jeg forlod puberteten. Jeg shopper ikke. Jeg går ud for at købe noget, jeg mangler. Nogle gange mangler jeg bukser. Så køber jeg bukser. Og ja - jeg kan også finde på at impulskøbe tøj, men jeg går ALDRIG ud og "sjåpper". Sådan på cafe latte-måden.

I det hele taget opfatter jeg mig selv som menneske først og fremmest. Og som kvinde sekundært. Og jeg føler enormt mange ting. Glæde, frustration, sorg, triumf, kærlighed, nydelse, irritation .... hele paletten. Men mit udgangspunkt er, at jeg er et menneske. Måske er det derfor, at jeg ikke kender den der med "Nøjsa, hvor føler jeg mig altså quindelig i dag!"

Jeg har en ret direkte tilgang til mange ting, som nogle ville karakterisere som maskulin. Jeg er direkte i min kommunikation med andre. Jeg har nørdede præferencer i bøger og film som f.eks. science fiction, og så er der jo lige mine 4 hyldemeter Stephen King-bøger (på engelsk). Jeg elsker at køre gocart og noget af det sjoveste, jeg har prøvet, er at rapelle. Jeg elsker vilde rutchebaner. Men jeg kan også lide at bage og nørkle med håndarbejde, og ser gerne chick-flicks.

Måske mangler jeg en patch i min styresoftware. Men faktum er: Nej - jeg føler mig aldrig rigtig kvindelig. Jeg er bare kvinde - og det er egentlig godt nok for mig.

Terapeutisk pedalering

I dag har jeg besøgt den bedste terapeut, jeg kender.

Nemlig den høje himmel over markerne og de små, snoede veje. Lokket af det fantastiske vejr sadlede jeg min trofaste jernged, og tog den med mig ud i det fynske forår.

Lillebæltsbroen lignede et løfte. Himlen og vandet og landet var bare så smukt som det lå der og missede med øjnene i den klare sol.



Det var ikke en træningstur, som når jeg kører på min racercykel. Jeg styrede ned ad små grusveje og sjove stier, og snoede og snirklede mig på den vej langs kysten syd om Middelfart.

Forbi feriebyen, de nye lejlighedsklodser og roklubben. Mit øje mødte alle steder smukke motiver, som tvang mig til at stoppe og nyde.



Et godt stykke ude efter golfbanen valgte jeg at krydse ind i landet igen. Kørte ad landevejen ud til Svenstrup strand. Der kan jeg ikke komme videre fra, så jeg kørte tilbage af mit eget spor. Krydsede hovedvejen, kørte under motorvejen, og krydsede til sidst Bogensevejen.

Ude midt på en vestfynsk mark følte jeg mig fri som et forår. Jeg kørte parallelt med hovedvejen, som var så langt borte, at bilerne var støjfri skinnende corgi'er. Himlen var urimeligt blå, og en fugl hang oppe over marken og sang - og sang - og sang. Solen varmede mit ansigt, og hvis nogen mødte en cyklist i blåt, med en lys hestehale og et stort, stort grin, så var det bare mig.



Fra Kauslunde snirklede jeg mig ad veje og omveje frem, til jeg fandt et skilt, der pegede mod Strib. Der var lidt modvind, men jeg følte mig som en af de glade ponyer, jeg cyklede forbi - på græs for første gang i år. Jeg mødte et par Baghjulere, som jeg kendte, ude ved Vejlby Fed. De var på vej den anden retning, men vi hilste glad.

Vejen gik gennem Strib, og ad vejen langs bæltet ind mod Middelfart. Solen fik Lillebælt til at glitre og jeg blev blændet af solstrejf fra vandet, trods mine cykelbriller.

På vej tilbage over Lillebæltsbroen mødte jeg en af vejens farende svende med barnevogn og det hele. Vi hilste pænt, og jeg følte mig lidt i familie med ham - et med vejen og glimtvis fri.

Næsten ovre stoppede jeg og vinkede farvel til Fyn.



Det var nu også godt at komme hjem - med næsten 50 km i benene, en stank af gnu i næsen da svedtrøjerne skulle over hovedet, og et bad og lidt mad lokkende ...

Mine ben summede lidt, da jeg spiste min frokost, siddende i en campingstol på terrassen.
Ah.

Ikke-opsparet vrede

Jeg sad tidligere og genlæste mit indlæg om min kontrovers med 3F.

Jeg fortryder ikke en linie jeg skrev, og jeg mener, at min henvendelse er berettiget. Men samtidig kan jeg huske den vrede, jeg følte koge og boble i mig. Følelsen i maven. Hvordan jeg talte hurtigere, og tænkte hurtigere.

Den vrede er ofte boblet op på det seneste. Ofte i situationer, hvor jeg blot burde have undersøgt situationen nærmere og sørget for, at der blev rettet op på noget.

Det er typisk også det, jeg har gjort. Men jeg har gjort det med glohed vrede boblende i maveregionen - vrede mod nogen, som har begået en fejl, ikke for at gøre ondt eller genere nogen - måske af dovenskab eller uvidenhed, men bestemt ikke som en personlig vendetta mod mig.

Den vrede, jeg har følt i situationen, har ikke altid været berettiget. Den burde have været irritation, allerhøjst. Men jeg har taget ting ind, ladet det blive personligt. Blevet vred.

Det ligner mig dårligt, og er nok et godt signal på, hvor tynd min hud er for tiden. Hvor kommer al den vrede fra?

Jeg skal i kontakt med min evne til at trække vejret dybt ned i maven og tage tingene roligt. Vrede klæ'r mig så dårligt.

I Dantes helvede...

Jeg er ikke særlig nervøs. Det skal man vel tro på himmel og helvede for at blive :-) Jeg er højst lidt stolt af at score "very high" på "lustful" - *GG*

The Dante's Inferno Test has banished you to the Second Level of Hell!
Here is how you matched up against all the levels:

Level	Score
Purgatory (Repenting Believers)	Very Low
Level 1 - Limbo (Virtuous Non-Believers)	Low
Level 2 (Lustful)	Very High
Level 3 (Gluttonous)	Low
Level 4 (Prodigal and Avaricious)	Moderate
Level 5 (Wrathful and Gloomy)	Low
Level 6 - The City of Dis (Heretics)	Very High
Level 7 (Violent)	Very High
Level 8- the Malebolge (Fraudulent, Malicious, Panderers)	Moderate
Level 9 - Cocytus (Treacherous)	High

Take the Dante's" Divine Comedy Inferno Test

Hexen der forsvandt (igen)

Jeg savner vores allesammens Hex.

Hvor blev du af, Henriette?

Livsnyderen vs. 3F

Man skal høre meget, før ørerne falder af.

Og I fredags blev Andreas ringet op af det vikarbureau, han er ansat i og fik at vide, at han SKULLE melde sig ind i 3F NU - ellers ville tillidsmændene komme og smide ham ud, når han mødte på arbejde på mandag.

Hvad f....? Mig bekendt er eksklusivaftaler ikke lovlige her i landet, så det fattede jeg jo ikke meget af.

Andreas er ansat ved et vikarbureau, og han skal være på sin nuværende arbejdsplads - Coca Cola - i få uger endnu. Så jeg fatter jo bare slet ikke sådan en fremgangsmåde, og det fik mig lige LIDT ud af røret. Jeg tilbød derfor Andreas, at jeg ville undersøge sagen lidt nærmere.

Først ringede jeg til vikarbureauet. De sagde bare, at ude hos Coca Cola er de åbenbart meget skrappe med det der med fagforening. "Men det er jo ulovligt," sagde jeg. Det vidste damen tilsyneladende ikke. Eller også var hun ligeglad.

Så ringede jeg til 3F. Jeg forklarede situationen. At min søn sådan set kun havde et par uger tilbage derude, og jeg synes det var lidt overgearet. Og om de var klar over, at der på en af deres arbejdspladser blev håndhævet en regel, som var ulovlig??

Hende, jeg talte med, var sådan set enig. Hun syntes, at jeg skulle ringe til ham, som er ansvarlig for industriområdet - han havde fri fredag. Det sagde jeg, at jeg helt sikkert ville. Hun lovede til gengæld, at Andreas kan melde sig ind nu, og melde sig ud igen, når han har sidste arbejdsdag - og at han ikke bindes til en længere periode.

Jeg forventer, at 3F gør noget ved det. Hvis ikke ham, jeg taler med på mandag, vil committe sig til det, ringer jeg til Ekstra Bladet. Eller en anden avis, som vil fortælle om, hvordan Coca Colas fagforeningspampere bryder reglerne.

Det er jo ikke fordi jeg ikke synes, vi skal bakke op om fagforeningerne. Jeg er jo selv medlem af den fagforening, som forhandler overenskomst på min arbejdsplads, og jeg har i mange år været tillidsmand, og har også været ret involveret i fagforeningspolitik.

Men jeg er i DEN grad modstander af tvang. Hvis fagforeningerne ikke kan få medlemmer, er det fordi deres vare ikke er god nok. Længere er den ikke.

Og jeg er tændt. Kom an, 3F.

Fredag fantastic....

I denne uge har Andreas arbejdet aften - fra 14 til 22.30. De fleste morgener er han kommet op og har spist morgenmad sammen med resten af familien. Det nyder vi - den periode, han arbejdede på posten, så vi ham aldrig til morgenmad, fordi han fik fri kl. 00.30.

En morgen var han endda så tidligt oppe, at han fik til opgave at purre Kristian. Behøver jeg sige, at Kristian var MEGET motiveret for at vågne??



Vi skulle have gæster i går - Alex og Marie. Alex er min kollega, og tidligere med-tillidsmand, og de har været mine venner i mange år efterhånden. Ad åre er de også blevet Brunos. Vi har det altid forfærdeligt hyggeligt, så det var set frem til med stor glæde!

Der skulle laves lidt god mad, men jeg havde ikke mere travlt, end at der også blev til en ægte gang fredags-eftermiddags-nydning med varm cacao og boller ... uhm :-)



De blev indtaget ved spisebordet, med udsigt til de dejlige tulipaner, min mor sendte mig torsdag - de bliver inderligt nydt, og omhyggeligt sat på det kølige gæsteværelse om natten.



Kristian og Bodil var i vældigt fredagshumør, og kunne ses i kærlig søskendetæthed...



Jeg nåede at få lavet alt klar, inden Alex og Marie kom. Simreretter, der passer sig selv, er en herlig opfindelse! Og forretten, som var en kokossuppe med lime, var forberedt ved at ALT var skåret i stykker og puttet i plasticbøtter i køleskabet - det var en smal sag at stege og blande og gøre klar.

Vi havde en fantastisk hyggelig aften. Der blev drukket dejlig rødvin fra Ellul-Ferrieres, som vores gæster havde med, og hen på aftenen tog vi en virtuel tur rundt på øen Islay ... vi har en svaghed for whisky fra det område, så flaskerne med Lagavulin, Laphroig, Ardbeg og Bowmore kom på bordet. Uhm! Det er gode sager.... jeg elsker de røgede, kraftige Islay-whiskyer, men kan bestemt også godt lide den Dalwhinney vi har i skabet - den er rundere og mildere, men også MEGET drikkelig!

Jeg kunne faktisk lide dem så godt, at jeg vågnede med et dunkende hoved kl. 3. Pyha. Godt, at hovedpinepillerne er opfundet!!

Trods hovedpine må jeg sige - at tid med gode venner, det er ægte livsnyder-tid...

Kvindernes kampdag

Har jeg et forhold til kvindernes kampdag? Nej.

Synes jeg at ligestilling er et uinteressant, antikveret emne? Nej.

For gu' har vi da ej ligestilling. Indrømmet, vi er nået et stykke, men vi har f.eks. stadig ikke lige løn. Vi har stadig en masse tankebarrierer - ved begge køn - der begrænser os (og også mændene).

Jeg er ved at brække mig ved at læse Mads Christensen sige (var det i Jyllands Komposten?) at han syntes liiiiige de danske kvinder skulle ta' at tænke LIDT på, at i den 3. verden er der LANGT flere ALVORLIGT undertrykte kvinder, end der er i Danmark.
Underforstået: at tale om, at vi ikke har ligestilling i DK, er noget "pjat".

Han sku' ha' cigaren op på tværs, skulle han!!

Det er godt for vores børn, at barselsorloven er blevet længere.
Men det er ikke godt for vores pigebørn, at deres mødre i langt de fleste tilfælde er dem, der tager orloven (fordi de er lavest lønnet, typisk) - for det skævvrider unge, fødedygtige kvinders muligheder og værdi på arbejdsmarkedet i forhold til mændenes.

Jeg er ikke betonrødstrømpe, og jeg er ikke som Susling blevet tidligt indoktrineret af bombastiske frigørelsesdamer. Min mor var en kernefamiliemor fra Jylland, og jeg tror ikke HELT wicca var slået så massivt igennem i hendes kredse.

Og jeg har i høj grad afsmag for kvindebevægelsen (og alle bevægelser i øvrigt), når den i for høj grad kommer til at ligne religion. Derfor har jeg et let distanceret forhold til sådan noget som en international kampdag.

Af den grund vil jeg i stedet for den knyttede næve sende et venligt V-tegn i retning af jer andre (og i særdeleshed Søster Susling) og sige: HEJ SØSTER... hvor end du er...

Et pust fra fortiden

Jeg er lidt hypersensitiv for tiden. Dufte, lyde, en stump af en sangtekst - det bevæger mig så meget.

I går, da jeg kørte ind til Fredericia for at hente Bodil efter hendes dramalektion, startede jeg cd-afspilleren, og denne sang tonede frem:

Kloden
drejer stille rundt i nat
på kommoden
ligger Soya og Karen Blixen
månen skinner ind- på din kind
dine strømper ligger smidt
på ryggen af min lænestol
og tankerne tikker af
jeg døser hen
efter endnu en dag

Gaden
spiller sin musik for mig
som en summen i det fjerne
fra en stjerne
skyggerne får liv
sejler bort på en sky af cellofan
der ga' mig nykker hele dagen
nu ligger jeg og gemmer mig
cooler af
efter endnu en dag

Kloden
drejer stille rundt i nat
på kommoden
ligger Soya og Karen Blixen
drømme lister frem
og står på lur
og de nikker og hvisker kom
når det er mig der står for tur
og jeg følger med
stikker af
fra endnu en dag

Det er sådan en smuk sang - en af de Gas-sange, der flytter mig allermest. Den ramte mig midt i hjertet på en tid, hvor jeg var meget ung og påvirkelig. At høre den en regnvåd martsaften, i mørket i bilen, hensatte mig til en anden tid.

Hvor verden var stor og fuld af mysterier. Hvor min mave kildrede fordi livet foran mig var et eventyr. Hvor sommeren varede næsten evigt og jeg kunne blive et med tusmørket ved stranden uden at prøve. Jeg var fri inden i men udvendig bundet af de regler, der følger med, når man er elsket barn.

Sangen emmer fred og blidhed. Og den lagde sig varmt og blødt om mit hjerte i går.

Motorik ønskes...

...eller måske ville en hjerne være på sin plads?

Alt er bare gået galt for mig i dag. Jeg startede med at møde på arbejde - og da jeg stod med mit adgangskort ude ved døren, og slog op i databasen for at finde adgangskoden .... fik jeg bare en NOTFOUND tilbage. Det tog mig vel ½ minuts tid at overbevise søgemaskinen bag øjenbrynene om, at den GODT kunne huske den adgangskode - som jeg i øvrigt har haft i en 6-8 år ....

Her til aften kulminerede min hjernedødhed ... først fyldte jeg fint salt i saltkværnen, og fik derved hældt MEGET salt på de sagesløse koteletter, vi skulle have til aften.
Ærgrerlig og sur hældte jeg det dumme salt i vasken, og fandt kværnsaltet frem. Det gik naturligvis hverken værre eller bedre, end at jeg mistede kontrollen over min hældebevægelse og SCHWUUUSH (meget anvendelig lyd) var der kommet ca. dobbelt så meget fransk havsalt ud af kassen, som der kunne være i saltkværnen....

Så gik det ud over broccolien, som skulle koges. Den blev skåret i stykker og lagt i gryden, og der blev tændt op. Først da den sydende lyd havde stået på nogen tid, og en mystisk lugt bredte sig i køkkenet, gik det op for mig, at jeg nok også skulle have hældt vand ved....

Er der nogen, der har set min hjerne? Jeg tror, jeg har forlagt den...

X-tetten vælter hytten...

Vi tog Nr. Aaby plejecenter med storm i går :-)

Det var et enormt hyggeligt arrangement. Mange af de ældre havde selv sunget eller spillet i mange år, og de var et positivt og lydhørt publikum. I pausen mellem settene fik vi kaffe og kage sammen med de fremmødte, og en sludder fik vi også ... det var hyggeligt.

Den gode stemning gjorde os godt tilpasse, så vi kunne yde vores bedste - og når vi er bedst, er vi tilbage i skoene, har masser af overskud og kontakt med publikum .... sjovt og hyggeligt arrangement, et dejligt publikum ... hvad kan man så ønske sig mere?

Men 2 gange ½ time - det er dobbelt så meget som vores normale optræden. Så vi var godt brugte, da vi var færdige...

Og udsigten for den kommende uge...

Jeg ser ind i en rigtig travl uge.

Der er aften-aktiviteter næsten hver dag, og fredag aften kulminerer det med et hyggeligt vennebesøg, hvor der skal laves lækker mad og hygges igennem.

I aften starter vi med et synge-job - jeg kan lige nå at hente unger til badminton, så skal jeg afsted til Middelfart, hvor vi skal synge en blanding af dansk og jazz/rytmisk for en flok forhåbentlig glade pensionister.

Og lige pludselig er det fredag.

Så hvis der er lidt stille på bloggen, er jeg ikke i krise, eller holder pause fra bloggen. Jeg har bare travlt :-)

Hav det godt derude!

Tilbageblik på en søndag

Schwuuuuuushhh!!

Så var den weekend altså gået. Er det virkelig hele to dage siden, at jeg tænkte "Aahhh - det er fredag og fyraften!" og tussede hjem til mit hus og mine poder? Tjah, tilsyneladende!

Fredagen gik med den flere gange planlagte og flere gange aflyste tur i Ikea. Jeg har lovet Kristian en ny seng for LÆNGE siden, og nu skulle det altså være! Han fik valgt sig den, han ville have - en fin briks i hvid og bøg, mage til Bodils, med 3 skuffer under. Man får godt nok meget seng for et par tusser i Ikea.

På vej gennem butikken lød det over højttaleren, at alle Dankort-terminaler i hele DK var nede, og at vi nok skulle regne med lidt længere kø ved kassen. Det var nu ikke så slemt, for alle kasser havde en slæde, så det var muligt at betale med Dankort. Den søde, ustressede kvinde, som kørte mine varer igennem, fortalte at hun før havde arbejdet i Bilka - der havde de TRE slæder i hele butikken.

Jeg grinte fælt i skægget over, at jeg IKKE var i Bilka at handle fredag aften....



Vi fik samlet sengen i dag, og Kristian er godt tilfreds... han har fået møbleret om i samme ombæring, så hans værelse er blevet SÅ fint.

Lørdag havde vi gæster. Vores venner (og mine kolleger) Eva og Klaus, og deres 3 skønne unger, invaderede matriklen omkring kaffetid - og blev hængende på hyggeligste vis til omkring midnat.



Min kære mand fleksede sin børnetække-muskel og beviste, at han var totalt på omgangshøjde med Ludvig, som bliver 2 til sommer. Bruno var totalt charmeret - men mage til smilende, mild og omgængelig unge skal man da også lede længe efter!



De to store børn - Ellen, som er ... 4 tror jeg nok ... og William på 6 år, så vi ikke meget til. De så dvd-film og tegnede sammen med Bodil og Kristian, og der opstod et gensidigt tilbedelsesforhold mellem Ellen og Bodil. Bodil ville godt adoptere Ellen som sin lillesøster. Og Ellen syntes, at Bodil er FANTASTISK. Ikke mindst, da hun fik en make-over ... wow.



...men det ER altså svært at undgå læbestift på ærmet!

Vi blev som sædvanlig enige om, at der ikke skal gå nær så længe mellem vi ses i fremtiden! Og denne gang mener vi det :-)



Det var en rigtig dejlig dag og aften - og med lidt søndagsstemning slutter vi af for denne weekend...

Fødselsdagen, som blev glemt!

I går kom jeg i tanker om, at jeg for nogen dage siden rent faktisk kunne fejre denne blogs 1 års fødselsdag!

Da den blev ½ år, glædede jeg mig til at lave et jubilæumsindlæg! 1-års-dagen skulle fejres med fynd og klem, skulle den.

Men hverdagen vandt - da den 27. februar oprandt i tirsdags - dagen for mit jubilæum - tænkte jeg overhovedet ikke på det.... men jeg var selvfølgelig også en træt livsnyder lige den dag!

Så fødselsdagen blev glemt.
Bloggen overlevede det heldigvis.

Scoretekst

Han scorede for hårdt dengang - med denneher sang:

Ring Til Mig

Når alt andet svigter
så ring til mig, babe
Det er ikke altid så svært som du tror
Græsset er grønt og fuglene synger
Verden er ny og uendelig Stor

Himlen er blå
hjertet er frit
Se ud over kanten-
det hele er dit

Når skyggerne danser
tungt mod din rude
og regnen hvisker dit ansigt ud
så kender jeg stedet
hvor glæden begynder
som boblende latter
under din hud

Himlen er blå
Hjertet er frit
Se ud over kanten-
det hele er dit

Når drømmene svigter
så ring til mig. babe
Det er ikke altid så let som jeg tror
Græsset er udtrådt og alvoren tynger
Verden er ond og modbydelig stor

Fortæl mig om himlen
Lyv for mig lidt
Er der mer tilbage-
er noget af det mit?

Torsdagsplan

Planen for idag:

To timers spinning fra 17.30 til 19.30.

Derefter: hul på vasketøjsbunken samt afslapning i sofaen ... aaaaah!