fredag, september 28, 2007

Den forgangne og den nye...

Sidste weekend bød på en rigtig dejlig tur til Silkeborg - og en sejltur med en ældre dame ... nemlig hende her:

P1030784

Vi havde lækkert vejr, søndag eftermiddag, og vi fik kaffe og kransekage, og der var åben bar i forstavnen.

P1030807

Sejlturen tog et par timer ... der er så flot, derude ved Himmelbjerget. Vi nød vejret og selskabet, som var Brunos kolleger. Det var nemlig en firmaudflugt.

P1030818

Skyerne truede lidt ... men de opførte sig ordentligt. Efter et par timer lagde vi til ved Hotel Julsø. Det er en sjov gammel bygning, men udsigten fra terrassen, hvor vi fik velkomstdrink, kan man ikke sige noget grimt om.

P1030824

Maden var fantastisk lækker! Italiensk buffet, med dejlige chilenske vine til - UHM! Og vi hyggede os voldsomt - faktisk opdagede en af Brunos kolleger og jeg, at vi havde boet naboer på et bestemt kollegie i Skive - hvis altså ikke det var fordi han havde boet der 4-5 år før mig :-)



Denne weekend står i familiens tegn. Det skal I nok få mere at høre om - men ikke før på søndag. Fra nu af holder blogejeren nemlig weekend :-)

2 kommentarer:

Lene sagde ...

God weekend til dig og familien. jeg troede det kun var i konkurrencedanse at de prøvede at få folk væk med alle kneb ;-)

Anonym sagde ...

Silkeborg og søerne, naturen, uhmmm. God weekend kære Lizelotte.