I torsdags var jeg på kursus i iterativ softwareudvikling - og det, man kalder agil softwareudvikling.
En hel dag, hvor vi sad på vores numser og sugede til os. Men det var spændende, og tiden gik lynhurtigt.
Når planerne og opgaverne passer sammen, ser det ud som man kan se ovenfor. Flot ikke? Undrer du dig over, hvad systemudvikling har med æg og stearinlys har med hinanden at gøre? Det gjorde vi andre faktisk også ...
Indtil underviseren masede 8 æg ned i 6-ægs-bakken. Nu ved vi, hvorfor han lige skulle have papir under æggebakken inden han illustrerede situationen med for mange opgaver i en iteration...
Så simpelt kan det gøres. Man kan tilføre flere æg-holdere/æggebakker (ressourcer) eller fjerne nogle æg (opgaver) - så går det op. Man kan bare ikke mase alt for mange æg ned i en æggebakke... det er jo nærmest essensen i projektledelse :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar