Den lugter lidt for kraftigt af lakrids.
Mærkelig lugt - men derudover kan jeg ikke sige noget som helst negativt om selvbruneren fra Eucerin, som jeg fik sammen med en bunke andre produkter fra Nivea.
Lige nu har jeg nemlig en smuk, jævn, gyldenbrun farve på mine før så sensommerblege ben (og arme - og i ansigtet).
Et andet plus ved cremen er, at den er hvid (ikke grumset-brun) og fordeler sig nemt. Jeg har ikke en eneste girafskjold eller stribe ... og jeg synes faktisk, at den holder bedre end Nivea-selvbruneren - der er ikke den der pludselige nu-falder-jeg-af-effekt, som jeg havde med den. Jeg synes, at denne creme fader lidt mere jævnt end Nivea-cremen, som jeg ellers syntes godt om.
Jeg vil klart kunne finde på at købe Eucerin-selvbruneren igen - ingen tvivl om det.
Så jeg er ved at være nået igennem de produkter, jeg fik. Ansigtscremerne var jeg ikke så vild med - de var for fedtede til mig, det gjorde ikke så meget med natcremen, men hvem har lyst til at skinne som en lygte? Ikke mig. Måske var det hudtypen, den var gal med ... jeg ved det ikke.
Solprodukterne var lækre - dem fra Eucerin. Kristian havde stor glæde af den med høj solfaktor, da vi var i Frankrig, og de andre blev også flittigt brugt. Især den, som man sprayer på - vi er store fans af spray-på-solcreme.
Læbepomaden har Bodil nakket - og hun fik også den uparfumerede hudlotion fra Eucerin, hun er nemlig sart med parfumerede sager, og slår nogen gange ud, hvis hun får parfumeret creme på. Hun har været glad for den, og bruger den faktisk også i ansigtet. Den er mild og god, siger hun.
Showerolien fra Eucerin er nok ikke lige min kop te. Føler mig ikke som om jeg bliver ren, når jeg bruger den ... sæbe skal ikke være fedtet. Nu bruger jeg den som tilsætning til fodbade ... det kan den godt bruges til, men den får ikke plads i min bruseniche.
Så nu har jeg faktisk prøvet det hele. Gad vide, om der vanker mere?
5 kommentarer:
Det var da bestemt ikke det værste, sådan at blive testperson via sin blog. Godt gået!
Jeg kunne også godt trænge til en gang kunstig farve på flaske, må ige op i skabet og se hvad jeg har. :-)
Hehe.. kan være, man skulle til at anmelde produkter. Lyder som en god tidsfordriv. :)
Anbefalinger til selvbruner falder også altid på et tørt sted. Jeg har mildest talt ikke haft gode erfaringer med dem, jeg har prøvet. Enten er farven ujævn eller også skaller de af og smitter af på tøj mv. Højst upraktisk. Og når man nu er naturlig (lig)bleg og ikke er meget for solarie, er selvbruner ellers sådan et fint koncept..
Valdemarsro, velkommen her. Ja, det er ikke småting jeg har oplevet og fået ud af at blogge :-)
Lenore, jeg vil gerne være lækkerbrun, men har ditchet solariekonceptet - det er simpelthen for usundt, og så vil jeg ikke så gerne ha' flere rynker end højst nødvendigt..... så jeg arbejder mig gennem selvbrunerne. Indtil videre er denne her den bedste, og jeg har prøvet den et par gange...
Jeg arbejder på at acceptere, at jeg tilhører den hvide race :/
Helle, det har jeg for længst accepteret - men jeg nægter at være skummetmælksfarvet. For der er jo ikke noget der hedder "den skummetmælksfarvede race", vel?
Send en kommentar