Det kan bare ikke blive ved. Så i dag lokkede jeg mig selv ud på en løbetur, ved at kombinere nogen af de bedste ting jeg ved:
* løbetur i skoven
* fotosafari på en smuk sensommerdag
Man kan nemlig sagtens løbe med et lille kamera i hånden - især når man ikke løber særligt langt, og det gjorde jeg ikke i dag. Jeg havde besluttet at være ultrafornuftig, så jeg ikke ender med at gå som en handicappet i morgen.
Noget af det bedste ved at løbe ovre i skoven, på den anden side af Lillebælt, er at du har skoven på den ene side og vandet på den anden. Tænk at løbe der, med fuglekvidder i det ene øre, bølgeskvulp i det andet, og næseborene i overload med duftene af skov og strand - på en gang. Det er skøøønt!
Skoven er stadig grøn, luften var lun, men med den friskhed og skarphed, som kendetegner september. Lyset er så smukt på denne årstid.
Der var faktisk hvide toppe på bølgerne, og lidt brænding at se i dag! Det blæser altså en del, når Lillebælt ser sådan ud. Nede ved campingpladsen var det ved at tynde ud i campisterne - en mand gik og pillede sin satellitmodtager ned, og det var tydeligt, at campinglivet lakker mod enden for i år.
Det er en del af charmen ved den løberute, at man kan følge årets gang på campingpladsen, når man løber forbi. Jeg bliver så glad, når de første campister dukker op i april!
Det er utroligt, så få mennesker man møder sådan en søndag lige over middag. Billedet ovenfor var jeg nødt til at tage - for at have en undskyldning for at stoppe et sekund og få vejret - det gik nemlig OPAD indtil jeg kom dertil. Puha! Jeg er ude af form!
Men kan himlen være smukkere, sådan en sensommerdag? Jeg tror det ikke!
Lidt længere henne var jeg igen nødt til at stoppe. Jeg mødte nemlig en, der bevægede sig langsommere end mig! Han havde ikke løbesko på - faktisk havde han slet ikke nogen fødder, han kunne have dem på. Var han en snog, en stålorm ... har vi nogle naturkyndige, der kan gi' et bud?
Her er han lidt tættere på. Han blev ikke spor sur over, at jeg fotograferede ham lige ind i ansigtet.
Han så nu ikke farlig ud, for han var ikke tykkere end en blyant - og vel sine 25 cm lang.
Tilbage ved bilen var jeg så fornuftig at strække grundigt ud. Så gik den ellers hjem i bad - og jeg trængte! Lige om lidt er mit løbetøj - og Brunos cykletøj, for han trillede en tur - klar til at hænge ud på snoren. Det er jo perfekt tørrevejr i denne weekend!
Jeg må snart afsted igen. Der er dejligt, derude.
9 kommentarer:
tak for turen, hvor er der smukt. Jeg tror vejret har været bedre hos jer end hos os.
Det har været dejligt, men blæsende!
Vi må gå tur derovre engang, Lene.
Hallo! for nogen dejlige billeder - var det sommeren, der ville sige farvel? Der er godt nok også smukt omkring din bopæl. Vand er dejlig natur.
Og øv, hvor kan du give mig dårlig samvittighed. 2 uger er det siden, jeg sidst var ude at løbe. Og det kan mærkes.
Håber du kommer godt i gang efter den lille skade.
Conny, det var så smukt og sensommerligt. 2 uger - så skal du ikke have dårlig samvittighed. Jeg har ikke løbet siden sommerferien - min sidste løbetur før idag var i den Sydfranske sommerhede... Så det var også lidt hårdt i dag!
Til gengæld har jeg styrketrænet og brugt cirkelstepperen flittigt ude i forever --- men røg så af sporet efter min Rom-tur...
Åh hvor var det dog nogle dejlige billeder. Selv ville jeg nok tage den i gå-tempo (har en lille snert af noget gigt, som øjeblikkeligt sætter mig på et sidespor, hvis jeg prøver på at løbe), og så tage en tur i fitness-centret i stedet. Det var jeg så også i lørdags ...
HAR DU SET ... at de sender statsbesøg i aften på DR1 (det mener jeg ganske bestemt at jeg læste i avisen her til morgen) ??
- Og så tror jeg forresten det er en stålorm, ham din lille foto-ven. Snoge har gule prikker i nakken.
Nej hvor dejligt, kan se du nød din løbetur lige så meget som jeg nød min cykeltur forleden! Vejret arter sig også her idag, så det kan være, jeg skal tage en tur! Problemet er, at jeg aldrig når længere end stalden *S* - men jeg har lovet mig selv, at jeg skal op til slottet - Eremitagen altså!
Det ER en stålorm :-)
Og et rigtig fint eksemplar af slagsen. Dens langsomme fart kan sandsynligvis tilskrives at den ikke var "varmet op" endnu. Det var ret køligt om natten, så måske havde den lille vekselvarme fætter ikke lige fået puttet sig lunt nok.
For den interesserede kan jeg supplere med lidt ekstra-info:
Ligesom firbenet kan stålormen smide halen, hvis føler sig tilstrækkelig truet!
Den er nemlig ikke en slange, men en øgle - blot uden for- og bagben.
Desuden er den fredet, så det var godt, du ikke trampede på den ;-)
Hej Lotten, velkommen her :-)
Jeg syntes nok den lignede. Vi havde en stålorm på kost en overgang, mens jeg var barn - og det var tit mig der fodrede den med fluer og andet godt. Den kunne rigtig godt lide at ligge inde på maven af mig - under skjorten. Og jeg vidste faktisk også godt, at stålormen dybest set bare er et benløst firben...
Kunne ikke drømme om at trampe på den - det var jo en sød lille fyr, synes jeg...
Jeg har krybdyrs-skræk så orm, slange, øgle eller ej.. jeg ville nok ha´ spænet en mindre verdensrekord, hjem hvis jeg havde set den.. Bare billedet, hu ha, kuldegysning!
Send en kommentar