søndag, september 23, 2007

Livsnyderfilosofi

Godmorgen - godmorgen.

Her er Livsnyderen. Det er ganske tidligt for en livsnyder at være oppe på en søndag, men vi sætter ændringer i gang i dag i vores systemer, og når vi snakker netbank, skal den testes TIDLIGT - for der er jo folk, der bruger den på alle mulige og umulige tidspunkter - og den lukker altså op her kl. 6 om morgenen...

De seneste dage har det her indlæg rumlet rundt inde i hovedet på mig. Det handler om, hvorfor jeg har valgt at være en livsnyder, og hvordan jeg er det.

Jeg har nok altid haft en livsnyders tilgang til tilværelsen. Men da jeg skulle navngive min blog, som jeg vidste skulle være en hverdagsblog, funderede jeg over et navn. Jeg tænkte: Hvad er det, som kendetegner mig som person - hvordan er det, jeg gerne vil leve mit liv?

Jeg tror på et liv inden døden. På, at vi skal sætte pris på det liv, vi er i nu, og ikke udskyde alt til i morgen, eller leve livet med blikket fast rettet mod fjerne mål. Vi skal huske at nyde livet - lige nu - så godt vi kan.

Så "Livsnyder" var det ord, der meldte sig. For mig beskriver det en positiv attitude til tilværelsen.

Da jeg var noget yngre, end jeg er nu - i 1989 - var jeg alene med en lille dreng, og igang med sidste semester af edb-assistentuddannelsen. På det tidspunkt havde et større antal nyoprettede edb-skoler spyet assistenter ud gennem nogle år, og markedet var mættet. Der var simpelthen ikke meget arbejde at få. Derfor var jeg startet i god tid - 3-4 måneder inden eksamen - med at søge jobs i hele Jylland. Jeg boede dengang i Skive - egentlig lidt langt fra familien, som boede i nærheden af Aalborg.

Naturligvis ville jeg gerne til Aalborg, men jeg vidste også, at chancerne var små, og at jeg skulle være glad for at få et job. Så jeg sendte fem-seks ansøgninger afsted, til hele Jylland.

Jeg blev kaldt til ikke mindre end to samtaler - den ene i Sydbanks edb-afdeling (hed det dengang - nu hedder der IT) og den anden hos Lego i Billund. Det sidste var til et vikariat.

I Sydbank gik det så godt, at de ringede allerede ret tidligt næste morgen for at høre, om de måtte sende mig en ansættelseskontrakt. Det måtte de gerne. Jeg ringede afbud til Lego, for jeg ville hellere fastansættes hos Sydbank.

Sydbank. Det ligger altså i Aabenraa. Der er rigtig, rigtig langt til Aalborg, både fysisk og kulturelt - og sprogligt! Men jeg var glad, for nu vidste jeg, at jeg havde job 1. februar 1990.

Min mor har senere fortalt mig, at hun gøs. Der sad jeg, glad og ubekymret, og havde fået job helt nede ved "Æ Grens". Jeg skulle have lejlighed, dagplejeplads - jeg skulle flytte mit habengut og mig selv og min unge. Jeg sagde til hende: "Det skal nok gå. Jeg finder en lejlighed - det falder på plads."

Og det gjorde det også - det flaskede sig for mig, som det normalt gør.

Min mor mente dengang, at det flasker sig for mig, fordi jeg har den der tilbagelænede tillid til at tingene nok skal gå. Og fordi jeg ikke har 117 forudintagede, fastgroede holdninger til, hvordan løsningen skal være.

Det illustrerer egentlig meget godt det, at være livsnyder - synes jeg. For det handler ikke nødvendigvis om Amarone-rødvin og Valrhona-chokolade, eller cubanske luksuscigarer (uf!).

For mig er livsnyderlivsstilen en holdningssag. Det handler om noget ganske simpelt - at nyde det man gør, og gøre det, man nyder. At vælge at fokusere på det, som er positivt. At huske at glæde sig, og at selvom livet er en rejse, skal man huske at være til stede i nuet.

Naturligvis er der i løbet af et liv masser af ting, som man er nødt til at gøre - ting, man ikke synes er sjove, givende eller behagelige. Man kan dog vælge at lade dem fylde så lidt som muligt. Dermed mener jeg ikke, at man skal fortrænge alt ubehageligt - men den dag, hvor man er nødt til at vente i en kø eller et venteværelse (kedeligt), kan man vælge at fokusere på det interessante menneske, man talte med, det gode vejr, man kunne se ud på, det gode resultat, man fik af ventetiden ... der er muligheder nok.

Der er tider i livet, hvor livet gør ondt. Man er nødt til at være i den smerte, at leve den igennem, og når man så kommer ud på den anden side (for det GØR man, siger Livsnyderen), føles solskinnet og lyset ekstra godt. Og man har lært lidt mere om at sætte pris på det, man har.

Jeg er sådan en, som godt kan dukkes. Jeg kan være fortvivlet og nede og trist. Men jeg popper op til overfladen igen. Rejser mig som en af de tumlinge, mine unger havde som små. Og glæden kan jeg næsten altid finde et eller andet sted.

Solstrejf i en vandpyt. Det gode glas vin. Mine ungers og min mands kærlighed. Gode venners selskab. Blødt regnvand imod mit ansigt. Hvile efter en lang dag.

Der skal faktisk så lidt til, for at være en Livsnyder.

19 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Sikke et godt indlæg.

Det er lige præcis det der, jeg forsøger at lære. For det kan se nok så skidt ud, men det løser sig altid. Måske bliver det ikke lige det, jeg havde forestillet mig eller drømt om, men det løser sig. Jeg har aldrig prøvet, at det ikke gjorde.

Jeg bekymrer mig alt for meget om det, jeg ikke kan ændre på, istedet for nyde alt det gode, jeg har lige nu og her.

Du har sat en masse tanker i gang lige her fra morgenstunden. Tak for det!

Kh en livsnyder-wannabe ;-)

Lene sagde ...

God morgen dit dejlige menneske :-)
Jeg plejer også at kendetegne mig selv som tumlingen, man kan slå til og som rejser sig igen :-)
Dejligt indlæg Lizelotte, tak og det kunne godt være prædiken i dag ;-)

Lizelotte sagde ...

Velbekomme, Anne - du skal nok få det lært. Skal vi få indført en livsnyder-certificering??

Godmorgen Lene! Prædikener er for de organiserede ... jeg filosoferer bare ;-) og tak for rosen!

Anita sagde ...

Fantastisk godt og dejligt indlæg at starte søndagen med. Tusind tak for det!

Jeg er også en livsnyder, kan jeg så regne ud. Har langt om længe lært, at man ikke altid skal tage sorgerne på forskud, være for fastgroet i sine holdninger (især ikke de negative) og at man skal forsøge at få det bedste ud af enhver situation, der måtte se lettere håbløs ud.

Jeg kan takke to personer for at bringe dette livssyn til mig - Hr. Monsieur Stenstrop og BS. Hvis ikke jeg havde lyttet til dem, så... ;o)

Rigtig god søndag til Jer :o)

Susan sagde ...

Dejligt indlæg og dejlige tanker at lægge sig til at sove på :-) Det handler nemlig om at huske det gode, være i nuet og tro på at det selvfølgelig nok skal gå - for det går jo altid på den ene eller den anden måde.

Jeg plejer at betegne mig selv som en korkprop, der godt nok kan dykkes under vandet, men som altid kommer op igen.

therese sagde ...

Tak for den skønne morgenlæsning!!

Thomas sagde ...

God Søndag. Godt og glædeligt indlæg. Det første jeg læser af dig, men ser frem til flere.

Nina sagde ...

Så kom jeg også lige forbi her, og må straks sige tak for et meget fint indlæg. Det er også min erfaring, at man slipper godt afsted med mange ting, hvis man ikke er forudindtaget, negativ, forventer det værste. Jeg prøver også at efterlever det der med at alting nok skal gå. Det er lykkedes mig på mange områder, men det har været sværest for mig i arbejdsmæssig sammenhæng. Nu øver jeg mig rigtig meget i at sige til mig selv, som min far lærte mig: Du er undværlig! Forstået på den måde, at laver man en fejl, så består verden alligevel, ikk´? Og det hjælper på magisk vis, uden at man naturligvis skal gå hen og blive ligeglad. Men netop at tage hvad der kommer og ikke være bange for at fejle.
God søndag til dig, jeg kikker helt sikkert forbi igen :o)

fisker & fernández sagde ...

Amen! Fantastisk godt beskrevet; positivitet og troen på, at det nok skal gå samt det at handle er de vigtigste ingredienser for at være i stand til at kunne nyde livet. Materielle goder forsøder sikkert livet, men de giver så absolut ikke større nydelse i længden :-)

Ha' en god søndag!

Johnnie sagde ...

Nemlig!

Mit svar på et af de evige filosofiske spørgsmål er at meningen med livet er livet!

Altså ikke en masse "udenomsting" som rigtig mange gør til et mål, men fokus på at livet som sådan er målet, at det skal være så godt som muligt.

Bliver stående lige meget hvad der ramler sammen om mig, var overrasket over et af politiets spørgsmål da jeg blev afhørt om at min kæreste (en målrettet livsnyder til det sidste) måtte vælge sin sidste dag, en dejlig sommernat. De ville vide om jeg også havde tænkt på at også at gøre en ende på det. Nej da!

Forøvrigt er mit favorit-supermarked Irma, som netop profilerer sig som en butik for livsnydere :-)

Pia sagde ...

Tak for en dejlig beskrivelse, til eftertanke, for jeg vil uden tvivl kunne bruge dine skrevne ord, dit livssyn, selv om jeg da forsøger at forholde mig positivt til livet. Livet ér skønt, der ér meget at glædes over, også de dage som kræver lidt ekstra energi, ind imellem tror jeg bare at jeg kan glemme, i øjeblikket.

Indlæg som disse er medvirkende til at huske på alt det jeg godt ved, men som kan gleme lidt i en travl tid:)

Fortsat god søndag:)

Valdemarsro.dk sagde ...

Det var da et dejligt indlæg! Du har virkelig fået sat nogle fine ord, på dét der også er mit begreb for en ægte livsnyder.
-en god Amarone og Valrhona chokolade er inkluderet i en glæde, jeg ikke siger nej tak til ;-)

Beologen sagde ...

Mon Napoleon var lige så positiv som dig, Liselotte?
Vel næppe, men mænd mangler også af og til evnen til at forholde sig følelsesmæssigt til sund fornuft :-)

Mona sagde ...

Kære Lizelotte.
Hvor er jeg glad for at jeg læste Jyske Bank nyt dén dag ... og fandt dig igen - og dermed din blog.
Jeg kan allerede nu se dig som en viis gammel dame, som også når rynker og andet af den slags indfinder sig, altid vil se de lyse sider - og bringe dem videre til andre. Lige til du lukker dine øjne for sidste gang.
Og jeg fornemmer - at det f...me ikke er fordi du ikke har haft modgang på din vej.
Tillykke med din livsindstilling - jeg prøver også at lære det. Og det går den rigtige vej!
Knuz fra mig !

Deborah sagde ...

Tak for et fint indlæg! Du har så ganske ret. Det nytter ikke, at holde fast på sin forudindtagede meninger, om hvordan det SKULLE være! For det bliver sjældent sådan, men det går jo nok endda! Faktisk har jeg ovre hos mig også lovet et indlæg om netop det, så det må jeg vist hellere får skrevet snart.... God aften!

christina sagde ...

Godt indlæg, Lotte! Jeg har også bestemt at være mere positiv og ikke fokusere på det negative, som jeg vist har gjort den sidste tid med min bachelor. Men nu er det gået i den rigtige vej, forhåbentligt, så vil jeg se mere positivt i det. Og så, ja livet er dejligt! :)

Lizelotte sagde ...

TAK til alle jer for gode kommentarer, og velkommen til dem af jer, som er nye.

Dejligt at I modtager mit indlæg som I gør - jeg var bange for at virke frelst og selvfed, som om jeg sad med alle løsningerne og kunne "livsnyde" mig ud af alting.

Og ja, Mona ... jeg har grædt mine tårer haft min andel modgang.

Og Valdemarsro ... man skal ikke kimse af de materielle livsnydergoder heller ;-)

Beo, mænd er lidt handicappede på nogen områder... men mon ikke vi supplerer hinanden som køn?

Hanne sagde ...

Hej Liselotte,
Tak for et dejligt indlæg om livsnyderi. Som Storm P har sagt:
"Hvis du er glad, er det din egen skyld. Der er nok at være ked af". En af vores fælles kolleger som nu er pensionerede skulle have sagt (hvor talen var på "man skulle være 25 år igen") "åh, nej. At skulle alt det igennem igen!".
Kort sagt: Selvom der er mange opgaver og episoder der skal arbejdes med, så vælger man selv om man ser "udfordringer" eller "forhindringer". Jeg har de senere år også lært at være livsnyder. Det er nu også let at for mig være livsnyder: Den dejligste mand, den sødeste søn, den bedste datter og pragtfulde kolleger.

Lizelotte sagde ...

Hanne, vi er nogle urimeligt priviligerede kvinder - måske har vi endda fortjent det ;-)