søndag, september 02, 2007

Pas på, terrorister!

I kan godt opgive det! For Andreas passer nemlig på Daisy & Co., mens de er i sommerhus på Marselisborg.

Vi var oppe for at se vagtskifte - med min mor og Bodil og Kristian, for de var nemlig ikke med, da vi oplevede det i Gråsten.

Vi startede oppe ved Garderhuset, hvor garderne bor, når de er der for at passe på kongefamilien. Vi kom lidt før 11.30, og der stod de allerede og var ved at forberede sig. Vi stillede også op, og spottede straks Andreas - han vinkede nemlig til os.

Vi så på, mens de fik ammo i deres gøbs, og mens de trak de hvide handsker på .. og vi så sørme også, da Andreas fik friseret sin bjørn:

P1030668

Gad vide, om de bruger hårprodukter til de der bjørne??
Jeg var stillet op for at kunne tage billeder, og resten af familien stod og ventede spændt på, at de skulle blive klar.

P1030669

Langt om længe var de klar med forberedelserne, og så marcherede de afsted med fløjte og trommer - lige forbi mig. Jeg nåede at flytte mig, inden jeg blev marcheret ned :-)

P1030676

Vi fulgte med dem ned til Marselisborg. Og vi kom da også tæt nok på, til at vi kunne se lidt, selvom der godtnok var mange mennesker. Bemærk på dette billede den ualmindeligt pæne unge garder yderst til venstre.

P1030684

Når garderne står vagt, er de delt op i 3 hold. De står vagt i 2 timer, og så har de 4 timers "fri". Andreas var på første vagtskifte, og han skulle stå ude foran. Hold da op - - et billede af min søn med bjørn på foran et ægte rødt skilderhus... det var en fristelse jeg ikke kunne modstå.

P1030688

Kristian og Bodil syntes også det var ret fantastisk. Faktisk så meget, at de blev lovlig ivrige og kom for langt ind af porten. Så Andreas måtte vinke dem ud på bedste bryske gardermaner. Jeg tror nu ikke, de blev særligt bange.

Da vagtskiftet var ovre, fik vi mulighed for at kommunikere en lillebitte smule med Andreas. Sagen var, at han dagen før havde bedt mig bage en squashkage, han kunne tage med og dele med gutterne - men han havde glemt at få den med, da jeg kørte ham til toget. Vi aftalte dog, at jeg skulle prøve at tage den med, så ville han finde ud af en måde vi kunne aflevere den på.

Han snakkede derfor med sergeanten, som sendte en garder ud for at hente den. Folk kikkede lidt, da der kom sådan en granvoksen fyr ud, og jeg overrakte ham en plasticpose fra Netto med kommentaren "Garder - præsenter squashkage" - og et smil.
Han var sød og sagde tusind tak ... det er jo bare store knægte, de der gardere...

På det tidspunkt havde vi så også kikket på gardere i en times tid, så vi var klar til at finde noget frokost et sted. Vi sagde pænt farvel til Andreas, som kunne se frem til at gå frem og tilbage tværs over indkørslen de næste to timer.

I det mindste kunne han se, hvor han skulle gå - for der er slidt en blank stribe på tværs, hvor garderne altid går. Det må nu være lidt kedeligt for den, der har vagt mellem kl. 2 og 4....

P1030691

8 kommentarer:

Unknown sagde ...

Dejligt indblik i en fremmed verden. Kan godt forstå du er stolt, over sønnen, det ser jo hammergodt ud.

Lizelotte, hvordan får du dine billeder til at åbne i flickr, når man klikker på dem? Kæmpe hjælp, som jeg vil blive enormt glad for, om du ville røbe. Jeg har store problemer med dette klikkeri.

Lizelotte sagde ...

Yes, Sister Bonde, han er for lækker!

Jeg plejer at sætte dem ind i posten ved at vælge billedet i Flickr, klikke på "Different sizes", vælge mellem størrelse og klippe det html som så står under billedet.
Så sætter jeg det html ind i posten, og så virker det som du kan se her på bloggen...

Måske gør du noget andet?

Unknown sagde ...

Smart - det må jeg prøve - tusind tak for din tid.
Jamen jeg henter dem jo bare fra mit billedearkiv på pc'en, og det virker ikke.

Lizelotte sagde ...

SB, du har en flickr-konto, ikke? Hvis du har, skal du jo først loade billederne op i flickr...

Unknown sagde ...

Den er jeg med på LL ;o)

Unknown sagde ...

Virker ikke - lige meget hvilken link fra billedet jeg kopier. Opgiver - basta.
Endnu engang tusind tak for din tid.

Lizelotte sagde ...

...mærkeligt!

Lene sagde ...

Mormor og søskende var nok ikke til at skyde igennem, han ser også sej ud :-)