Tjuhej, hvor det går!

Den ene dag tager den anden for tiden, og jeg fatter ikke, hvor de der dage bliver af.

Aftenerne går med forældremøder, bestyrelsesmøder, transport af børn til dette og hint, vasketøjet, som pludselig presser sig på - og så engang imellem en enkelt aften, hvor vi falder om i sofaen.

I går sad jeg ved aftenbordet og sukkede. Skulle til forældreaften i Kristians klasse, som jeg har været det så mange gange før. Og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt gad.

Det er jo de samme informationer - stort set - som sidste år, den samme dagsorden, det samme kaffe ... endda det samme klasseværelse! Det er sikkert rigtig motiverende og vigtigt for læreren, men jeg må indrømme at her med barn nr. 3's forældremøde nr. 14 kniber det lidt at holde gejsten for denneher mor.

Jeg ville hellere have været hjemme - ved mine unger, og ved min mand, som tidligt i morges kyssede mig og kørte sydpå - han skulle afsted med sin direktør til adskillige møder forskellige steder i Tyskland, og de havde et fly fra Hamborg, de skulle nå.

Men afsted skulle jeg, der igår. Heldigvis (undskyld, klasselærer!) var jeg nødt til at gå kvart i ni - for Bodil var færdig til Drama, og jeg ville ikke have hende til at vente alene inde i byen. Og da min bil er på værksted med en blokeret fordør, var der kun mig og opellaen til at hente hende.

Så der blev tid til at putte Kristian forsvarligt i seng, sidde og hygge i sofaen til nyhederne, og komme tidligt i seng selv - ihvertfald tidligere end normalt.

Men for hulen, hvor flyver dagene bare afsted.

Må se at få fundet den pedal, hvor man regulerer hastigheden.