Livet er mest for sjov. Det er alvor. Velkommen til en livsnyders bekendelser.
lørdag, september 30, 2006
Stræk den brune farve...
Som en brunøjet blondine har min hud valgt den gyldne middelvej - i ordets bogstaveligste betydning. Jeg får farve, og jeg bliver mere og mere brun - til et punkt, hvor jeg er nydeligt, men absolut ikke overvældende, gyldenbrun.
Jeg kender folk, som får farve som en italiensk blækspruttefisker. Men ikke mig. Jeg bliver gyldenbrun, og det er pænt - om end ikke så imponerende som mine mere mørkhudede bekendte.
Jeg har i mange år hørt til den del af befolkningen, som smugstarter sæsonen med lidt moderat farvetilføring i marts/april - jeg har frekventeret det lokale polet-solarie. Det samme har jeg gjort i september og oktober, for at holde lidt på den fine farve, sommeren har givet mig.
Nu har det fået ende. Diverse hudkræft-kampagner har langt om længe fået krammet på mig, og jeg har foræret mine overskydende poletter til Andreas (han får dem, når jeg finder dem :-).
Men jeg er stadig fint sensommergylden - dette år kommer det bare fra en flaske.
En gang hver eller hver anden uge tager jeg en tur med hamphandske, skrubbemaske og god bodylotion - og så finder jeg flasken frem. Jeg fordeler det velduftende skum på mine arme og ben og i mit ansigt, og i løbet af et par timer har jeg fået min sommerfarve: fin og gylden, og meget ægte at se på.
Og jeg behøver ikke bekymre mig om hverken forøget rynkedannelse eller hudkræft af den grund.
Hurra for Piz Buin ...
Et sikkert tegn på efterår
Så det må være efterår lige om lidt :-)
Det var med glæde i maven, at jeg pakkede tasken og fik alle remedierne med:
- cykelbukser
- ærmeløs top
- strømper
- pulsur
- drikkedunk
- lille håndklæde
- baderemedier
og drog afsted.
De faste spinnere var der selvfølgelig - en lidt ældre gut som hedder Kurt, og en sød, lidt genert fyr, som hedder Claus. De har begge to spinnet i al den tid, jeg er gået on-and-off, og i modsætning til mig spinner de året rundt. Men jeg KAN ikke få mig selv til at sidde og svede og indånde min egen kropslugt inde i et spinninglokale, når solen skinner udenfor!
Jeg blev naturligvis mødt med en kommentar fra Kurt om, at jeg sku' have været der for ½ time siden - til holdet "Ny på cykel". Ha-ha! Han fik en lige højre retur i form af kommentaren om at vi jo er NOGEN der kører på RIGTIG cykel, når vejret er til det.
Okay, det var lidt blær, men det lød godt. Og han kan jo ikke se, hvor lidt jeg har cyklet de sidste par måneder! På sin vis er det jo fedt at komme derud og blive genkendt ... og mødt med en frisk kommentar. Man er vel "en af gutterne". Og ja, det er jo fyre, jeg har svedt mig igennem en 3 timers marathon-spinning sammen med. Skulle hilse og sige, at det dælme er svært at få pulsen op den sidste times tid. For ikke at snakke om at få røven op ad sædet...
Det var fedt at sidde der og svede igen. Kunne se på pulsen, at jeg har været væk, men der er håb. Jeg kan konstatere, at jeg kan stå op 5 minutter mens pulsen er over 180 det meste af tiden. At den ryger så højt op, er udelukkende et tegn på at jeg er i dårlig form - men nu er jeg i gang med at spinne igen...
Følte mig ikke kørt ud på nogen måde, men mit venstre baglår begyndte at sende signaler om, at det følte sig misbrugt, da der var godt 10 minutter tilbage af timen. Så jeg kørte lige så stille ned i intensitet, strakte ud, og var i omklædningsrummet i tide til at nakke den gode bruser...
Og så var det, jeg opdagede, hvad jeg havde glemt. Nemlig plasticposen til spinningtøjet. Efter sådan en time er tøjet drivvådt og lugter som om det skulle til kemisk destruktion, og så er det rart at have en pose rundt om nede i tasken. Så jeg ofrede mit lille sved-håndklæde - det skulle vaskes alligevel.
Nu føles min krop brugt, men ikke træt. Og jeg har fået strakt ømheden ud af baglåret. Jeg er klar til resten af weekenden!
Og jeg er meldt til spinning igen på mandag... :-)
fredag, september 29, 2006
Fredag igen
Jeg glæder mig ekstra meget til min fredagsnydning i dag.
Der skal nydes igennem.
Vi trænger til det! ;-)
torsdag, september 28, 2006
Lige nu
...har jeg lyst til at hælde mit hoved mod nogens skulder og vræle (også gjort - tak piger)
...har jeg lyst til at trække dynen over hovedet og komme ud til foråret (men mon ikke jeg ville kede mig?
...har jeg lyst til at stille på softwaren så tiden går hurtigere (men jeg har aldrig været nogen teknikfreak)
...har jeg tusind spørgsmål og alt for få svar (og hvem siger også at svar er ... nåja, svaret?)
...har jeg en træls fornemmelse af ikke at slå helt til... (ØV)
Lige nu
...har jeg en fornemmelse af lys forude (og en tro på at det ikke er et modkørende tog).
...har jeg gang i en masse løsningsmuligheder (og opbakning de rigtige steder)
...har jeg rigtig mange frustrationer (og forhåbninger)
...har jeg ikke lyst til at gentage mig selv en gang til (så det vil jeg lade være med!)
...er jeg så træt og samtidig hvileløs (men det gode ved bekymring er det medfølgende vægttab)
...gider jeg ikke skrive kække og hyggelige blogposter (sorry, guys)
...er nålen på min benzintank nede i nærheden af det store E (kikker efter skiltet: næste tank x km)
Godt det snart er weekend.
Og en ny uge, som forhåbentlig bringer nogen løsninger.
I aften kommer husets bedsteven forbi, og det løfter altid humøret lidt. Vi snakker så godt om så meget.
onsdag, september 27, 2006
Forpjuskede fjer
Det har været en rædsom dag, men jeg tror, vi er kommet igennem den. Hverdag med teenager trækker tænder ud - og det er ikke fordi pigen på nogen måde er vanskelig på den urimelige måde. Faktisk ku' man ikke ønske sig en bedre datter en min.
Jeg kan mærke min dårlige skulder - den er mere stiv og øm end hvis jeg havde excelleret udi word en hel dag, og nu vil jeg sidde i min sofa og drikke et eller andet som smager godt og indeholder procenter.
Ha' en god aften derude - jeg vender kækt tilbage, måske allerede i morgen.
Livsnyderens tanker om døden
Først vil jeg lige dele et digt med jer, som en kvinde ved navn Grethe Risbjerg Thomsen skrev i 1948. Jeg læste det som ung, og det har været med mig siden.
Måske en Martsdag
Jeg dør en lille Smule
for hvert Sekund, der gaar,
jeg bærer Døden med mig
igennem Livets Aar.
En Nat, måske en Martsnat,
saa mild af Regn og Tø,
skal jeg gaa bort i Mørket
og holde op at dø.
Det er så smukt, det digt - og det, det fortæller mig, er at døden er et vilkår i livet. Det minder mig på en smuk og udramatisk måde om, at en dag løber min tid ud.
At døden er en hverdagsagtig ting, så at sige.
Det glemmer man tit, når man lever - og heldigvis, er jeg lige ved at sige. På den anden side, er det skidt at glemme det helt - for så glemmer man måske at leve ...
I denne uge fik vi en påmindelse. Min bror væltede på scooter - han gled i en olieplet - og slog sig slemt. Han var heldig - for selvom han har en hånd, som er dobbelt størrelse af betændelse, en skulder, som er kraftigt forstuvet og mange hudafskrabninger og blodansamlinger, så er han i live. Ingen brækket ryg, ingen fatale hovedlæsioner.
Jeg talte med min mor, og hun kunne berette om forstyrrede nætter med drømme om ulykker og død. Hun har nævnt det for andre, som sagde "Men det gik jo godt - lad nu være med at tænke mere på det!"
Min reaktion var dog - da jeg lige havde tænkt over det: At jeg forstår hende godt.
For et par år siden kom Andreas galt afsted på sin scooter. Han kørte frem for rødt og kolliderede med en højresvingende bil. Bruno sad og så på det - han skulle også til højre der - og kunne intet gøre. Han var rystet, det samme var Andreas - og jeg også.
Der skete mirakuløst intet med Andreas, selvom han kørte alt for stærkt.
Samme eftermiddag stod jeg og tog vasketøj ned fra tørresnoren. Idet jeg tog Andreas' bukser ned og lagde i kurven, slog tanken mig: Du kunne have stået her med din døde søns nyvaskede bukser.
Jeg var nødt til at sætte mig ned.
Det næste års tid kom tanken ind imellem. Når vi hyggede os sammen, alle fem - når vi var på ferie ... når vi var samlet om aftenbordet. Tanken om, at vi istedet for Andreas kunne have haft sorgen og savnet med i vores selskab. Hver gang gav den mig akut åndenød og behov for at kramme både mine unger og min mand.
Det er sq så skrøbeligt, det liv.
Vi skal huske at nyde det.
Og at vi dør en lille smule, for hvert sekund, der går.
tirsdag, september 26, 2006
Itsy bitsy spider...
At samle forråd
Turen gik til Flensborg, så snart vi var hjemme fra arbejde. Vi har snart længe været løbet tør for dåsecolaer, og det er jo ikke rart.
Nu kan vi sove trygt, for vi har pepsi max nok til flere måneder.
Sjovt nok køber vi sjældent øl og vin dernede. Til gengæld slæber vi Pepsi hjem, samt visse krydderier, chokoladepålæg og nutella.
Det har sine fordele at bo kun 50 minutter fra Padborg-grænsen ;-)
Når broccolien blomstrer
Der er ikke en af os, der ikke nyder at sætte tænderne i den grønne, sunde sag, og vi slæber mange kilo broccoli hjem fra torvet og fra div. supermarkeder i løbet af et år.
Til at starte med blev vi dog ret irriterede over, at broccolien holder så kort, når man først har købt den. Lægger man den i svaleskabet (sådan et er vi så heldige at have), holder den nemlig højst 3-4 dage, inden den bliver gul og kedelig.
Lige indtil Bruno en dag købte broccoli hos en grøntgrossist i Kolding, vi nogen gange handler med. Der havde de nemlig sat broccolien i vand.
Så derfor. Når nu Rema 1000 har superflotte broccoli til 5 kr. stykket, fortvivl da ikke.
Tag dem med hjem, pil plasticovertrækket af (jeg HADER krymp-plast på grøntsager!), snit stænglen af, så du har en frisk snitflade.
Sæt så broccolien i vand i fx. et yoghurtbæger eller lign., og sæt den i køleskabet. Den holder sig nemt frisk i en uge!
Ofte vil du endda opleve, at en broccoli, som er lidt blød i det, når du pakker den ud, er sprød og "nyplukket" dagen efter, når du tager den ud for at bruge den.
....dagens husmoderråd fra Livsnyderen...
mandag, september 25, 2006
Det lykkedes!
Det skulle være den rigtige stil - det rigtige look.
Størrelsen skulle være den rigtige - mindst 2x3 meter.
Og ikke mindst gad vi ikke gi' en formue for det.
I dag lykkedes det - Bruno kom hjem med det tæppe, jeg havde set i en reklameavis - og fint ser det ud i forhold til den gamle kelim, som havde flere pletter end en dalmatiner:
En stormende velkomst
Kristian har styr på ham ... men han hævner sig ...
Alt i alt havde de det vældig hyggeligt ... men jeg ku' jo dårligt komme til... :-)
søndag, september 24, 2006
Nede til tælling...
Jeg har nemlig lagt mig med en virus :-(
Det startede med, at jeg gik i seng igår ved 21-tiden med køren i maven og unaturlig træthed.
I dag er det ikke meget bedre - jeg har feber og er slap, og har indtil videre fordrevet tiden med at læse avis og småsove til et par afsnit af x-files.
Håber, det snart går over - men uanset hvad, så er det surt at ha' det sådan på den måske sidste sommerdag i år ...
Heldigvis forkæler min mand og mine børn mig - Kristian har lavet the til mig, og Bodil hjælper med det, jeg beder hende om. Andreas er der ikke meget sjov ved - han kom hjem ved halv 5 tiden i morges og er LIDT træt ;-)
VM i cykling på TV er naturligvis også et plaster på såret :-)
Så er det lidt mindre slemt at være syg...
lørdag, september 23, 2006
Bål i haven
Sådan lød det fra Kristian i dag. Alle de kammerater, han ringede til, var optaget med det ene eller det andet, og Bodil havde buret sig inde med sin dvd-afspiller.
Gode råd var dyre, men vejret var så fint - så Kristian og jeg besluttede os for at lave et lille hyggebål i haven.
Det var godt. Der blev bagt bananer og æbler over flammerne, og duften af god brænderøg hænger stadig i vores hår og tøj. Og lur mig, om ikke de bagte bananer fik lokket Bodil ud af hulen - hun endte faktisk med at slå græs og buske ned.
Det ligger vist mere til hende end til mig.
Andreas er taget i byen - Meyer og han skal vist på pub og se fodboldkamp, og en tur i byen i aften. Det lyder hyggeligt!
Snart kommer Bruno hjem - han har været afsted med firmaet. Vi glæder os til næste weekend, hvor han har en HEL weekend fri for første gang i en måned :-(
Morgenboller
For når der skal kræses lidt for os, bager jeg mine hurtige morgenboller. I morges blev de, som de plejer, gode - og modtaget med nådige nik og intensiv gumlen.
De er nemme og gode - lidt italiensk-seje i krummen - og opskriften kommer her.
Hurtige morgenboller:
12 stk.
½ liter lunkent vand
20 g. gær
1 tsk salt
1 spsk honning
400 g. durumhvedemel og
300 g. hvedemel
eller bare 700 g. almindeligt mel.
Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt salt, honning og mel.
Dæk skålen med plasticfilm og sæt i køleskabet natten over.
Rør dejen igennem og form 12 boller. Bag ca. 16 minutter ved 200 grader.
fredag, september 22, 2006
Jeg er klar!
Jeg elsker de sprøde morgener, varmen om eftermiddagen og det faktum, at jeg som det første, når jeg kommer hjem, smækker en terrassedør på vid gab og lukker sensommerluften ind.
Jeg elsker, at det stadig er vejr til at tørre tøj ude, og at jeg ikke har brug for en jakke, når jeg skal nogen steder hen. Jeg er vild med, at cykleturen til arbejde foregår med et smil, og ikke med sammenknebne øjne mod regn og blæst.
Det har været en fænomenal sommer, og min hud er stadig gylden af al den varme, den har suget til sig i år. Det er der, man kan se det - på min gyldne hud, og på mit hår, som er så lyst som det var, da jeg var barn. Af solen.
Et sted inde i mit hoved er der også et lager - et sted, hvor alle de gyldne timer er lagt ind, som en ratepension af solskinstimer, som skal holde fra den dag, hvor efteråret sætter ind, og til forår stikker næsen op af min haves muld.
Der er ikke nogen indbetalingsgrænse på den ratepension - den må fyldes så meget op, som der er mulighed for, og jo federe den er, når september lukker ned og bli'r til oktober, jo bedre en vinter får jeg.
I år ser den godt ud. Det gør den. Jeg har masser af morgener, frokosttimer, lange eftermiddage og lune aftner på terrassen lagret på den. Jeg har mindet om bunker af sol- og vindduftende vasketøj siddende i mine hænder og i min næse. Jeg har duften af saltvand og sved på min elskedes hud lagret der, og jeg har duften af Provences lavendler som en flygtig parfume hen over det hele.
Det ligger som et lag under min hud, et lager, som jeg kan tære på i vinter, som kan holde mig varm og holde mig fra at blive totalt kulret af mangel på lys og varme.
Det er stadig sensommer. Det er det - luften er lun selvom dagene er blevet meget kortere.
Men skulle det blive efterår snart - så er jeg klar.
Som et egern der sidder veltilpas på et ordentligt lager af hasselnødder.
Fredagsnydning...
Men vi hørte RIGTIG meget musik fra Bamses Billedbog! Og jeg kunne sangene godt, for vi sang dem også tit, når vi gik hjem fra børnehave.
Der var en, som gik sådan her:
"Det har en stor betydning
at sidde i aft'nens nydning,
dig og mig
mig og dig..."
Den der nydning - den kan også indtræffe fredag eftermiddag.
Vi har tradition for the og eftermiddagsbrød i en eller anden form på de fredage, hvor vi er sammen, og ungerne elsker det lige så højt som mig.
Det giver sådan en dejlig afstressende start på weekenden - og så kan man også lige trække aftensmaden en time, så det bliver mindre presserende at gå tidligt i gang med det. Vi får sludret og vendt ugen, og vasket tavlen ren, så vi kan holde weekend med mindre baggage i tasken.
Der er nu noget særligt ved den gamle tradition at samles om bordet...
...og nu sidder jeg her ved min PC og hører Pink Floyds "The great gig in the sky" og mærker vinden fra den åbne terrassedør - og jeg har ikke engang travlt med at lave aftensmad, for den står på rester... livet er sq godt ...
torsdag, september 21, 2006
Musik der holder
Er egentlig for ung til hende (iflg. den lokale plade-pusher), men hendes musik og tekster rører noget i mig.
Jeg faldt over hende som helt ung, da jeg var i USA. Hun har været med mig siden, og en af favoritterne er Amelia fra albummet Hejira:
I was driving across the burning desert
When I spotted six jet planes
Leaving six white vapor trails across the bleak terrain
It was the hexagram of the heavens
It was the strings of my guitar
Amelia, it was just a false alarm
The drone of flying engines
Is a song so wild and blue
It scrambles time and seasons if it gets thru to you
Then your life becomes a travelogue
Of picture-post-card-charms
Amelia, it was just a false alarm
People will tell you where theyve gone
Theyll tell you where to go
But till you get there yourself you never really know
Where some have found their paradise
Others just come to harm
Oh amelia, it was just a false alarm
I wish that he was here tonight
Its so hard to obey
His sad request of me to kindly stay away
So this is how I hide the hurt
As the road leads cursed and charmed
I tell Amelia, it was just a false alarm
A ghost of aviation
She was swallowed by the sky
Or by the sea, like me she had a dream to fly
Like Icarus ascending
On beautiful foolish arms
Amelia, it was just a false alarm
Maybe Ive never really loved
I guess that is the truth
Ive spent my whole life in clouds at icy altitude
And looking down on everything
I crashed into his arms
Amelia, it was just a false alarm
I pulled into the cactus tree motel
To shower off the dust
And I slept on the strange pillows of my wanderlust
I dreamed of 747s
Over geometric farms
Dreams, amelia, dreams and false alarms
onsdag, september 20, 2006
Livsnyder på kvalmegrænsen
HVAD SKER DER for voksne mænd, der tror, at når en syv-otte-årig lille tøs tillidsfuldt og kærligt kommer dem i møde - så er det jo nok fordi hun gerne vil ha' pik....?
Gi' mig en spand at kaste op i!!
tirsdag, september 19, 2006
Indkøb og softwarepakker
Det er der flere grunde til:
- jeg arbejder lige ved siden af adskillige dagligvarebutikker og kan ofte nå det i frokostpausen eller lige efter arbejde
- jeg har væsentlig kortere til arbejde end Bruno, hvorfor jeg kan nå at være hjemme samme tid som ham, og ha' købt ind på vej hjem
- og så er jeg bare bedre til det.........
Mærkeligt, ikke, det sidste punkt der. Men det er jeg, hvad enten jeg vil være ved det eller ej.
Det er jo ikke fordi jeg har sådan en hjælpeløs mand, som ikke kan koge spaghetti, eller en antik mandschauvenist, som mener husholdningen er under hans værdighed. Han laver dejlig mad, og rydder op efter sig, og rengøring har han da også et vist talent for. Vi deles om de huslige ting, som det nu passer sig - sådan er det.
Han KAN da også sagtens købe ind. Hvis han tager afsted med en liste, kommer han med garanti hjem med alt, hvad der står på den, lige fra stegemargarine over trusseindlæg og til det rigtige mærke i kaffe og de koteletter, vi skal ha' til aften.
Men han mangler interfacet mellem lagerprogrammet og indkøbsprogrammet. Når jeg ser, at der er tilbud på shampoo, kommer jeg i tanker om, at vi da vist tog den sidste flaske i brug for et par dage siden. Når jeg går forbi hylden med papirvarer, kommer jeg lige i tanker om, at der da vist mangler mellemstore plasticposer.
Det interface mangler altså lidt hos Bruno. Selvom han er en højt begavet mand i en ledende stilling.
Og derfor er jeg bedre til at købe ind - mine softwarepakker er simpelthen bedre integereret.
Men er det ikke besynderligt? Og kender I det??
Florence Nattergal
Kleenex - dem med balsam.
Tegnefilm og Anders And-blade (læst højt, naturligvis)
Måske en god film, som en 10-årig og en 13-årig (og også gerne deres mor) kan enes om.
Skumle planer om varm cacao og nybagte boller i eftermiddag. Med det lækre mirabellemarmelade, jeg kogte i går af de mirabeller, jeg plukkede hos min mor forrige søndag.
Begge mine unger har lagt sig - snotforkølede og med ondt i hals og hoved - og i dag bliver jeg hjemme og tager mig af dem, selvom de er store og måske nok kunne klare sig selv.
De skal forkæles og serviceres. Og vi vil helt sikkert hygge os med det alle 3.
I morgen har jeg møder i kalenderen, så der vil jeg alliere med med Andreas, hvis ikke de små poder er friske igen.
mandag, september 18, 2006
Nu med blogbot...
Guderne må vide, hvor længe jeg ville have siddet og fedtet i min template, hvis ikke Liselotte, den skjønne nordjyske mø, havde fortalt mig at jeg kunne tilmelde mig med mit RSS-feed - - og jeg som ikke engang vidste, at jeg havde sådan et *rødme*.
Dette indlæg er primært for at se, om det virker.... *trykker enter med skælvende finger*
Tørresnoren
Vi plejer at sige - kærligt - at han er Bankdatas ældste damp-barn. Han er særdeles dygtig til det, han gør, men det er ikke alle, som forstår, hvad han siger, for han har også sin helt egen unikke måde at tænke på.
Når man taler med ham, kan samtalen godt blive noget usammenhængende. Han skifter nemlig emne helt uden varsel, og tilsyneladende uden grund. Men gider man blive hængende lidt, kan det være man får et hint om, hvad der triggede emneskiftet.
Vi driller ham en del, og han kan lide det. Fordi det er kærligt ment, tror jeg. For ingen tvivl om, at han er en populær kollega blandt de fleste. Foruden at være fagligt dygtig og en rigtig arbejdshest, er han nemlig også noget af det rareste og hjælpsomste vi har. Han yder en kæmpe indsats i vores personaleforening, og har arrangeret alt fra julefrokoster til åbent hus og jeg ved ikke hvad.
Nu fylder hans kone 60, og her en lille uge inden er han kommet i tanker om, at hun da egentlig skulle have en sang. Da det nu er ham, sagde jeg "No problem" selvom jeg ellers holder hårdt på, at festsange skal bestilles i god tid.
Da han kom med tips, var de mildt sagt magre. Der stod hvor mange børn de har, og børnebørn, og lidt om korsang og stavgang osv. Jeg fik dog presset ham til at fortælle lidt om, hvordan og hvornår de mødtes, og andre, lidt mere personlige ting.
Jeg kender nemlig min kollega godt nok til at vide, at han garanteret aldrig får sagt til sin kone, at han er glad for hende. Og at hun garanteret længes efter at han skal sige noget pænt. Så nu får hun en sang, hvor han for en gangs skyld er lidt romantisk.
Og det er jo også værd at tage med - selvom det egentlig var mig, der var romantisk på hans vegne...
søndag, september 17, 2006
...nu med links til mine Memes
lørdag, september 16, 2006
Lørdagshyggen sænker sig...
Hører lige nu "One flight down" med Norah Jones og glæder mig som besat til i morgen, hvor jeg skal hente Bruno i Billund Lufthavn. Jeg har lovet ham jordens største knus.
Og jeg er klar til, at han kommer:
Der blev lidt smeltet chokolade til overs, som jeg var nødt til at udnytte. Jeg drak den, mens jeg klippede opskrifter ud af min mors gamle numre af SØNDAG.
Nu vil jeg gå ned og smide mine jeans og ta' en oversized tshirt og frottesokker på - og så vil jeg sætte mig i sofaen med the og en snack...
Han kommer hjem i morgen formiddag...
Come away with me in the night
Come away with me
And I will write you a song
Come away with me on a bus
Come away with me where they can't tempt us
With their lies
I want to walk with you
On a cloudy day
In fields where the yellow grass grows
knee kigh
So won't you try to come
Come away with me and we'll kiss
On a mountain top
Come away with me
And I'll never stop loving you
And I want to wake up with the rain
Falling on a tin roof
While I'm safe there in your arms
So all I ask is for you
To come away with me in the night
Come away with me
Lørdagskylling
....men jeg er bare SÅ søvnig, så jeg nupper nok en lur i stedet for :-)
fredag, september 15, 2006
Livsnyderen træder i profil
Jeg er selv en ret venligsindet bilist. Jeg overholder fartbegrænsningerne, giver plads for andre, og holder tilbage for dem, der venter i en fodgængerovergang.
Jeg er ikke en perfekt bilist - men med førnævnte attitude og 22 års køreerfaring er jeg bestemt heller ikke en dårlig en af slagsen.
Når nogen laver noget dumt, kan jeg godt ryste lidt på hovedet af dem. Dog er det kun agressiv opførsel, som kan gøre mig rigtig vred. Og det blev jeg i dag.
Når man kører ud fra den blinde vej, jeg bor på, kan det godt være ret svært at se, hvad der kommer fra venstre. Vejen krummer sig nemlig, og selvom der for nylig er opsat et gadespejl, er det ikke altid, man kan bruge det - om morgenen skinner solen ind i det, og om aftenen skinner den ind i øjnene på den, som kommer fra min vej.
I dag var jeg på vej ud fra den vej, jeg bor på, og jeg var rullet frem, så bilens snude lige stak 30-40 cm ud på vejen, da der kom en bil fra venstre. Jeg bremsede naturligvis, og han kunne sådan set bare køre forbi - der var ikke noget faretruende i situationen.
Ikke desto mindre sad den "pæne" ældre mand - og hans kone - og stirrede vredt på mig, mens de begge gav mig fingeren (!!) da de kørte forbi. Jeg må indrømme, at det trak gevaldigt i min egen langefinger, men jeg blev faktisk helt chokeret over deres opførsel. Så blev jeg vred.
Jeg svingede resolut ud bag dem, og kørte efter dem - med opellaens horn i bund! Sådan gik der 50 m. Så holdt manden ind til siden.
Jeg kørte op på siden af ham, og med hænder, der rystede af vrede og krænkelse, rullede jeg sideruden ned.
Nu lå det lige til højrebenet at kalde ham en gammel, naragtig ***censureret***, men ikke for ingenting har jeg levet 40 år og tilsyneladende fået mere ud af tiden end han har. For jeg sagde nemlig - så langsomt, tydeligt og korrekt som jeg kunne: "Jeg synes, du er meget ubehøvlet."
Jeg ved ikke, hvad han havde forventet. Ikke det, ihvertfald. Men han fik sagt et eller andet ironisk i retning af, "tak - og hav en god tur" inden jeg rullede op igen, samlede skørterne, og med knejsende ryg skred videre ned af vejen.
Jeg synes selv, at jeg vandt.
1-0 til mig!
Men hvad er det, der sker med nogen menneskers pli og opførsel, når de sidder i en bil? Som Andreas sagde, da jeg genfortalte episoden for ham: "Hvis nu du var kommet til at gå ud foran ham på fortovet, ville han da aldrig ha' givet dig fingeren!"
Tjah. Jeg er bare glad for at jeg er mere voksen end den stakkels mand.
Vinsmagning
Vinene var af meget høj kvalitet - til gengæld fik vi lidt mindre af dem. Det var jeg glad for i morges :-)
Maden var også rigtig lækker - og selskabet - det var i top!
Måske ta'r jeg to påhæng med næste gang :-)
Tænk på noget RIGTIG godt...
Henrik Bjerg, hed han - en rigtig sød mand, som tog en masse billeder, både af mig og udvalgte dele af mit indbo.
Men hvorfor er det lige, at det er så pinligt at få taget billeder??? Jeg fik besked på at tænke på det BEDSTE, jeg overhovedet kunne komme på .... og mine faste læsere vil nok kunne have en anelse om, hvad DET kunne være. Så når I ser mig i Hendes Verden om ½ år, bliver det med rødmossede kinder og et småsjofelt grin på ... altså nu HAR Bruno jo været væk i snart 2 uger!!
Mon det er passende i et pænt blad som H.V.?? Ellers må Henrik i gang med photoshop og få taget lidt af ungpigekuløren samt det uartige glimt ...
Jeg pålagde ham at finde det billede, hvor jeg så slankest ud på - men han sagde, han ville finde det billede, hvor jeg så gladest og naturligst ud på ... hmmm ... det er vel også noget.
Desværre ser jeg ikke billederne før bladet kommer. Så jeg kommer til at være nysgerrig en stund endnu...
torsdag, september 14, 2006
Lizelotte - næste stop Eileen Ford
Det var da også meget fint - jeg undrer mig måske lidt over, at hun ikke har læst lidt tilbage på min blog, for meget af det, hun spurgte om, kunne rent faktisk findes der. Men det er måske ikke sådan, man researcher...
Flink og rar var hun da, og hun har lovet mig at jeg må læse interviewet igennem, så jeg kan rette eventuelle "ænder".
Og hvor kommer så Eileen Ford ind i billedet? Jo - i morgen kommer en fotograf forbi, som skal forsøge at tage nogen pæne billeder af mig. Mon han også kan bortretouchere de der 10 kg, som jeg forventer at have kastet af mig, inden bladet udkommer i januar...?
onsdag, september 13, 2006
24,5 på terrassen
Ugeblad? Tjek!
Iste? Tjek!
Shorts? Tjek!
Solbriller? Tjek!
Terrasse, here I come......
tirsdag, september 12, 2006
Godt selskab, god vin og dejlig mad
På torsdag skal jeg til vinsmagning med tilhørende god mad.
Selskabet bringer jeg selv med - jeg har nemlig inviteret Carsten til at være med, og han har fået arrangeret, at han kan deltage. Jeg har dog også tjekket deltagerlisten, som tæller en masse gode kolleger - det kan vist ikke gå helt galt.
Jeg glæder mig til arrangementet, som består af australske vine, præsenteret af producenten selv, og en menu, som ser rigtig lækker ud... herefter vandres den værste brandert af ved at spadsere fra Bytorvet til matriklen her.
Jeg glæder mig til på torsdag - både til arrangementet og til at få snakket godt med Carsten - vi får det sjovt.
Lasse - nu med kørekort
*suk* - jeg synes da ikke det er RET længe siden, at han var sådan en lille ski' som dårligt kunne kikke op over køkkenbordet...
Multitasking
mandag, september 11, 2006
6 down, 6 to go...
Når jeg har sovet 6 til - alene - kommer han hjem igen.
Jeg glæder mig meget - for jeg savner ham. Sq.
Overraskelse i lavendelmarken
Jeg sad ellers i går og fortalte Liselotte, at mine sentblomstrende krokus var afgået ved døden, da mit rode-bed blev til min egen lillebitte lavendelmark.
Men hvad mødte mit øje, da jeg kom hjem fra arbejde i dag?
Dem var jeg sørme glad for at se.
For at køre lidt på førnævnte bloggers komplekser med clematis, vil jeg lige nævne, at min er fuldstændig årstidsforvirret. Den blomstrede helt vildt i juni, og nu tror den, at det er forår igen...
...der er endda knopper i.
Aalborg i septembersol
Min mor og jeg havde en herlig formiddag hvor vi travede Aalborg midtby tynd - og jeg fik oset af hjertens lyst. Jeg fik endda min mor til at købe en meget smuk bluse, som klæder hende rigtig godt!
Frokosten blev indtaget på Caféministeriet, og den var god - lækker sprød salat med kylling og bacon og hjemmebagt brød. Uhm. At bordene så stod uhyggeligt tæt og tjenerne ikke var særligt kvikke, levede vi med - for vi var i godt selskab.
På vej hjem besøgte vi min moster Margit, som i omkring 40 år har boet i en dejlig lys lejlighed med udsigt til Øster Anlæg. Som barn var jeg i "dagpleje" derinde - fra min mor og far flyttede til Storvorde i 1971 og indtil jeg startede i skole i 1972. Det var godt og trygt, og når jeg går ind i opgangen den dag i dag, kender jeg lugten i opgangen og i min mosters lejlighed, og den gør mig glad i maven.
Her er lidt billeder fra dagen - der er flere på Flickr.
søndag, september 10, 2006
Feriegæst
Har besøgt min mor siden i går - hvor vi har oset Aalborg tynd, besøgt min moster, drukket rødvin med Madsens og generelt bare hygget.
Billeder og udførlige beskrivelser følger!
Her over middag vender jeg snuden hjemad igen - men først kikker jeg forbi Liselotte ude i Gug. Jeg har en høstanemone til hende, og mon ikke vi lige skal sladre lidt... :-)
Jeg glæder mig!
fredag, september 08, 2006
THE TRUTH IS OUT THERE
Har lånt hele første sæson af min kollega Thomas - "vil du ikke også lige låne 2. sæson?". MEN jeg ved at så går jeg i firkant-øjne-mode - eller også tager jeg så laaaaaang tid om at se begge cd'er at jeg får dårlig samvittighed over at beholde dem for længe...
Egentlig ulogisk at en skeptiker som jeg er vild med X-files - men det er jeg. Ligesom jeg ælsker Star Trek, Starwars, Isaac Asimovs sci-fi romaner, Stephen King, Arthur C. Clarke og mange mange flere nørdede serier/forfattere.
Andreas og jeg nuppede lige 2 afsnit over aftensmaden.
Nu er jeg klar til 3. afsnit.
THE TRUTH IS OUT THERE - god nat og sov godt ;-)
Ven m/k
Jeg har nemlig fået lov til at nasse mig ind på Brunos bedste ven (altså hans bedste ven næst efter mig, that is...).
I går fik jeg mail fra Carsten. Jeg tror egentlig bare han sku' pive lidt, fordi han savner Bruno - de har vist et morgenritual med mobilerne på vej til arbejde - og ville finde en ligesindet. Men jeg har slet ikke haft tid til at begynde at savne Bruno endnu. Jeg er kun på stadiet glæder-mig-til-han-kommer-hjem, men jeg tør SLET ikke ta' hul på savner-ham stadiet ... det kan jeg ikke holde til en hel uge!
Nå-men - vi har så mailet lidt igår og i dag, og så fik jeg den lyse ide, at han kunne være husbond-stand-in når jeg skal til vinsmagning på arbejdspladsen i næste uge. Altså kun stand-in til vinsmagningen ... ikke!!
Desværre skal han til forældremøde, men i stedet kommer han en tur en anden aften.
Og det er sq da hyggeligt. Selvom der nok bli'r snakket lidt mindre cykeldimser og ekstrem-mtb-løb end når Bruno er hjemme.
Jaja - knap er manden ude af døren, før jeg mailer med og får besøg af ugifte mænd (okay - mand). Bruno lød nu ikke specielt jaloux, da jeg nævnte det... ;-)
Men jeg tager IKKE med ham ud & cykle. Det er han altså i AL for god form til...
torsdag, september 07, 2006
Værdighed
Forfærdelig skæbne - og hvor er det fantastisk, at hun kan stå frem som hun gør.
Skadet - såret.
Bevæget, men stærk og fantastisk værdig.
Jeg håber denne smukke 18-årig kan komme videre og få et godt liv, på trods af hvad en syg mand gjorde mod hende.
Frirum
Da jeg var nået hjem fra arbejde, skinnede solen stadig dejligt, fra en lidt ubestemmelig himmel. Men det var fint nok til at lokke mig ud i haven, hvor jeg fik startet på de sorte, varme strømper, Bodil og Kristian har bestilt. Strømperne skal hjælpe med at holde halvelver- såvel som sortelvertæer varme til rollespilsseancerne i dette efterår.
Så jeg strikker lidt kærlighed ind i hver eneste maske :-)
Havebænkvandaler
Den var ikke væltet af sig selv - den er håndbygget og MEGET tung, og på terrassen blæser det ikke meget. Oven I havde nogen omhyggeligt sparket nogen af rygpindene ud af den.
Hvorfor søren gør folk sådan noget? Vi bor endda i et pænt, roligt kvarter, i en temmelig lukket have.
Bænken ser lidt amputeret ud. Vi må se om vi kan reparere den.
onsdag, september 06, 2006
En lind strøm af dage
Indkøb.
Ud i Jysk for at købe liggeunderlag - Bodil skal på lejr i morgen til fredag, og det viste sig, at vores liggeunderlag er forsvundet.
Hjem og lave mad - Andreas var i gang, men skulle hjælpes.
Rydde op efter aftensmaden.
Smøre madpakker.
Organisere og gøre klar, så alt er lige til at pakke, når Bodil drager af i morgen.
Lige nu sidder jeg ned, med en kop the og ben, der summer. Jeg er hoppet i et par dejlige badeshorts, som engang har tilhørt Andreas, min gode gamle Steely Dan Two Against Nature Tour t-shirt (fra år 2000) og et par frottesokker til at holde fusserne lune...
Om lidt skal jeg læse for Kristian, og inden jeg har fået pakket færdig for Bodil og får sat mig endeligt ned, bliver klokken nok 22. Så kan jeg snuppe de sene nyheder, og mon ikke min elskede betænker mig med en opringning?
Så kan jeg gå i seng - og i morgen venter endnu en dejlig dag på arbejde, med opgaver, jeg kan lide og kolleger, jeg holder af. Endnu en eftermiddag med travlhed og hygge med mine drenge, og forhåbentlig en fredelig aften - måske med et par afsnit af X-files first season, som en af mine favoritkolleger har lovet, jeg må låne (Tak søde Thomas).
Pludselig er det weekend - og lørdag futter jeg en tur nordpå. Min mor gi'r morgenkaffe hvis jeg gi'r rundstykker, og så skal vi ind og ose i Aalborg. Jeg glæder mig!
Sådan to uger uden ham jeg elsker, kan jo hurtigt gå på den måde :o)
UPDATE: Klokken er 22:05 og jeg har gjort ALLE mine (hus)moderlige pligter for i dag - sofa here I come!!
Kommentarproblemer?
I perioder i går kunne jeg ikke læse kommentarer, og ind imellem var livsnyderen helt utilgængelig.
Har du oplevet problemer, som du IKKE mener skyldes bloggers drift? Så smid mig en mail på livsnydSNABELAhotmailPUNKTUMcom...
tirsdag, september 05, 2006
Lavendelgæst
Godt som altid!
Fik ordnet stort og småt, gået en lang tur (hvor jeg naturligvis glemte kameraet), drukket en øl på en fortovscafe i Middelfart, lavet dejlig mad og snakket til den knap så lyse morgen.
Vandbakkelserne - de blev fine - og var væk som dug for solen.
Carsten og Bruno lavede lækker mad ... jeg elsker synet af arbejdende mænd i køkkenet...
Vi fik masser af rødvin og lidt mindre mængder god whisky:
Og inden Conny og jeg fik snøvlet os i seng som de sidste, så køkkenuret sådan her ud:
Søndag var jeg sløv - selv da hovedpinen var gået væk :-)
Men hvor var det hyggeligt!
Slem blogger...
Men jeg har haft travlt med at nyde min mand inden jeg skulle af med ham for en tid.
Her til morgen har jeg kørt ham til Kolding med kuffert osv. Jeg glæder mig til han kommer hjem igen, og håber han får et godt kursus...
Mere i eftermiddag eller i aften.... jeg lover...
NB: og ... I dag er det Connys fødselsdag - hurra, hurra, hurraaaaaaa (altså min søster...)
lørdag, september 02, 2006
Gæster
Det er nogen af vores hyppigste og hyggeligste gæster - nemlig min søster Conny og hendes familie. Vi skal ha' kage i eftermiddag - Bodil vil bage kanelkage, og jeg tror, jeg vil lave nogen vandbakkelser - gode gammeldags vandbakkelser.
Til aften skal vi smovse i oksemørbrad, og en lille diskret karton vin, som Bruno og jeg købte i Provence i sommer. Uhm.
Hvis det fine vejr holder, går vi nok en tur. Her er Conny på en gåtur, vi tog i foråret:
Måske synger vi "Johnny han var lige...", men det er nok tvivlsom, om Carsten gi'r den som "Ken" i "I'm a Barbie Girl", som han gør på dette her billede fra min fødselsdag, hvor ham og Klaus var Aqua...
Det er Carsten til højre...
Jeg glæder mig til, at de kommer - og nu skal jeg vist også ha' lavet noget... :-)
fredag, september 01, 2006
Hygge forude!
Foran mig venter en weekend med hygge - sammen med ungerne i eftermiddag og i aften, og sammen med de gæster, som ankommer i morgen formiddag og bliver til søndag.
Det bli'r godt - jeg glæder mig... :-)