Jeg er klar!

Jeg elsker den her eftersommer.

Jeg elsker de sprøde morgener, varmen om eftermiddagen og det faktum, at jeg som det første, når jeg kommer hjem, smækker en terrassedør på vid gab og lukker sensommerluften ind.

Jeg elsker, at det stadig er vejr til at tørre tøj ude, og at jeg ikke har brug for en jakke, når jeg skal nogen steder hen. Jeg er vild med, at cykleturen til arbejde foregår med et smil, og ikke med sammenknebne øjne mod regn og blæst.

Det har været en fænomenal sommer, og min hud er stadig gylden af al den varme, den har suget til sig i år. Det er der, man kan se det - på min gyldne hud, og på mit hår, som er så lyst som det var, da jeg var barn. Af solen.

Et sted inde i mit hoved er der også et lager - et sted, hvor alle de gyldne timer er lagt ind, som en ratepension af solskinstimer, som skal holde fra den dag, hvor efteråret sætter ind, og til forår stikker næsen op af min haves muld.

Der er ikke nogen indbetalingsgrænse på den ratepension - den må fyldes så meget op, som der er mulighed for, og jo federe den er, når september lukker ned og bli'r til oktober, jo bedre en vinter får jeg.

I år ser den godt ud. Det gør den. Jeg har masser af morgener, frokosttimer, lange eftermiddage og lune aftner på terrassen lagret på den. Jeg har mindet om bunker af sol- og vindduftende vasketøj siddende i mine hænder og i min næse. Jeg har duften af saltvand og sved på min elskedes hud lagret der, og jeg har duften af Provences lavendler som en flygtig parfume hen over det hele.

Det ligger som et lag under min hud, et lager, som jeg kan tære på i vinter, som kan holde mig varm og holde mig fra at blive totalt kulret af mangel på lys og varme.

Det er stadig sensommer. Det er det - luften er lun selvom dagene er blevet meget kortere.

Men skulle det blive efterår snart - så er jeg klar.
Som et egern der sidder veltilpas på et ordentligt lager af hasselnødder.