Så sidder jeg ned for en kort bemærkning - dagen er gået slag i slag, siden jeg fik fri i eftermiddag.
Indkøb.
Ud i Jysk for at købe liggeunderlag - Bodil skal på lejr i morgen til fredag, og det viste sig, at vores liggeunderlag er forsvundet.
Hjem og lave mad - Andreas var i gang, men skulle hjælpes.
Rydde op efter aftensmaden.
Smøre madpakker.
Organisere og gøre klar, så alt er lige til at pakke, når Bodil drager af i morgen.
Lige nu sidder jeg ned, med en kop the og ben, der summer. Jeg er hoppet i et par dejlige badeshorts, som engang har tilhørt Andreas, min gode gamle Steely Dan Two Against Nature Tour t-shirt (fra år 2000) og et par frottesokker til at holde fusserne lune...
Om lidt skal jeg læse for Kristian, og inden jeg har fået pakket færdig for Bodil og får sat mig endeligt ned, bliver klokken nok 22. Så kan jeg snuppe de sene nyheder, og mon ikke min elskede betænker mig med en opringning?
Så kan jeg gå i seng - og i morgen venter endnu en dejlig dag på arbejde, med opgaver, jeg kan lide og kolleger, jeg holder af. Endnu en eftermiddag med travlhed og hygge med mine drenge, og forhåbentlig en fredelig aften - måske med et par afsnit af X-files first season, som en af mine favoritkolleger har lovet, jeg må låne (Tak søde Thomas).
Pludselig er det weekend - og lørdag futter jeg en tur nordpå. Min mor gi'r morgenkaffe hvis jeg gi'r rundstykker, og så skal vi ind og ose i Aalborg. Jeg glæder mig!
Sådan to uger uden ham jeg elsker, kan jo hurtigt gå på den måde :o)
UPDATE: Klokken er 22:05 og jeg har gjort ALLE mine (hus)moderlige pligter for i dag - sofa here I come!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar