lørdag, september 30, 2006

Et sikkert tegn på efterår

Jeg havde i dag min første spinningtime siden engang i april.
Så det må være efterår lige om lidt :-)

Det var med glæde i maven, at jeg pakkede tasken og fik alle remedierne med:
  • cykelbukser
  • ærmeløs top
  • strømper
  • pulsur
  • drikkedunk
  • lille håndklæde
  • baderemedier

og drog afsted.

De faste spinnere var der selvfølgelig - en lidt ældre gut som hedder Kurt, og en sød, lidt genert fyr, som hedder Claus. De har begge to spinnet i al den tid, jeg er gået on-and-off, og i modsætning til mig spinner de året rundt. Men jeg KAN ikke få mig selv til at sidde og svede og indånde min egen kropslugt inde i et spinninglokale, når solen skinner udenfor!

Jeg blev naturligvis mødt med en kommentar fra Kurt om, at jeg sku' have været der for ½ time siden - til holdet "Ny på cykel". Ha-ha! Han fik en lige højre retur i form af kommentaren om at vi jo er NOGEN der kører på RIGTIG cykel, når vejret er til det.

Okay, det var lidt blær, men det lød godt. Og han kan jo ikke se, hvor lidt jeg har cyklet de sidste par måneder! På sin vis er det jo fedt at komme derud og blive genkendt ... og mødt med en frisk kommentar. Man er vel "en af gutterne". Og ja, det er jo fyre, jeg har svedt mig igennem en 3 timers marathon-spinning sammen med. Skulle hilse og sige, at det dælme er svært at få pulsen op den sidste times tid. For ikke at snakke om at få røven op ad sædet...

Det var fedt at sidde der og svede igen. Kunne se på pulsen, at jeg har været væk, men der er håb. Jeg kan konstatere, at jeg kan stå op 5 minutter mens pulsen er over 180 det meste af tiden. At den ryger så højt op, er udelukkende et tegn på at jeg er i dårlig form - men nu er jeg i gang med at spinne igen...

Følte mig ikke kørt ud på nogen måde, men mit venstre baglår begyndte at sende signaler om, at det følte sig misbrugt, da der var godt 10 minutter tilbage af timen. Så jeg kørte lige så stille ned i intensitet, strakte ud, og var i omklædningsrummet i tide til at nakke den gode bruser...

Og så var det, jeg opdagede, hvad jeg havde glemt. Nemlig plasticposen til spinningtøjet. Efter sådan en time er tøjet drivvådt og lugter som om det skulle til kemisk destruktion, og så er det rart at have en pose rundt om nede i tasken. Så jeg ofrede mit lille sved-håndklæde - det skulle vaskes alligevel.

Nu føles min krop brugt, men ikke træt. Og jeg har fået strakt ømheden ud af baglåret. Jeg er klar til resten af weekenden!

Og jeg er meldt til spinning igen på mandag... :-)

4 kommentarer:

Mette Szabo sagde ...

Hmm... kunne være man skulle få lettet røven og selv komme afsted.

Du får det jo til at lyde helt rart.

Lizelotte sagde ...

Det er fedt, hvis man kan li' at lide lidt :-)

conny sagde ...

Godt at være på banen igen, hva'!
Jeg må siges at være passivt medlem i mit center p.t. Har lige brugt kræfter på at være på nettet for at tjekke, hvornår min næste instruktørtime er - puha, først 20. oktober.

Lizelotte sagde ...

Ja -- jeg har været på pause i centeret fra 1. maj til 1. september, men jeg har slet ikke været der i september - spild af penge, men heldigvis har jeg det ret billigt fordi det er en firmaordning...