lørdag, september 02, 2006

Gæster

I dag får vi gæster.

Det er nogen af vores hyppigste og hyggeligste gæster - nemlig min søster Conny og hendes familie. Vi skal ha' kage i eftermiddag - Bodil vil bage kanelkage, og jeg tror, jeg vil lave nogen vandbakkelser - gode gammeldags vandbakkelser.

Til aften skal vi smovse i oksemørbrad, og en lille diskret karton vin, som Bruno og jeg købte i Provence i sommer. Uhm.

Hvis det fine vejr holder, går vi nok en tur. Her er Conny på en gåtur, vi tog i foråret:
1conny i Kildebæk

Måske synger vi "Johnny han var lige...", men det er nok tvivlsom, om Carsten gi'r den som "Ken" i "I'm a Barbie Girl", som han gør på dette her billede fra min fødselsdag, hvor ham og Klaus var Aqua...

1klaus og madsen

Det er Carsten til højre...

Jeg glæder mig til, at de kommer - og nu skal jeg vist også ha' lavet noget... :-)

2 kommentarer:

Lene sagde ...

kan I ha en god aften, og uhmmm vandbakkelser, det er godt nok længe siden, at jeg har smagt dem.

Lizelotte sagde ...

Tak Lene - vi har hygget os, har vi... :-)