Så har jeg haft fotografbesøg.
Henrik Bjerg, hed han - en rigtig sød mand, som tog en masse billeder, både af mig og udvalgte dele af mit indbo.
Men hvorfor er det lige, at det er så pinligt at få taget billeder??? Jeg fik besked på at tænke på det BEDSTE, jeg overhovedet kunne komme på .... og mine faste læsere vil nok kunne have en anelse om, hvad DET kunne være. Så når I ser mig i Hendes Verden om ½ år, bliver det med rødmossede kinder og et småsjofelt grin på ... altså nu HAR Bruno jo været væk i snart 2 uger!!
Mon det er passende i et pænt blad som H.V.?? Ellers må Henrik i gang med photoshop og få taget lidt af ungpigekuløren samt det uartige glimt ...
Jeg pålagde ham at finde det billede, hvor jeg så slankest ud på - men han sagde, han ville finde det billede, hvor jeg så gladest og naturligst ud på ... hmmm ... det er vel også noget.
Desværre ser jeg ikke billederne før bladet kommer. Så jeg kommer til at være nysgerrig en stund endnu...
4 kommentarer:
Nå, nu giver det endelig pote, at jeg får min moders aflagte Hendes Verden :-) Jeg skal glæde mig til at se og læse.
*g* og Conny, hvis jeg ikke ligner Jennifer Lopez, så er det fotografens skyld :-)
Haha! Hvor er det STORT, Lizelotte! Var nok ikke lige, hvad fotografen havde tænkt, at du ville begynde at forestille dig - og så til netop Hendes Verden... Uh, jeg synes, det er dejligt at læse, og så er jeg da sikker på, han fik nogle gode billeder. Jeg synes simpelthen, din blog er så hyggelig, fordi det midt i al hverdagen og trygheden gang på gang bliver tydeligt, at du har humoren og livsgnisten i behold. Thank God! :-)
Lommen alias Pernille
Tak for de pæne ord, Pernille...
Humor og livsgnist er vigtigt. Jeg tror min holder, fordi jeg ingenting tager for givet - har jo fået min Bruno sent og har betalt for det med store omvæltninger i sin tid. Så bli'r man lidt mere ydmyg og lidt mindre selvfed, tror jeg.
Send en kommentar