lørdag, september 23, 2006

Morgenboller

Et typisk tegn på, at det enten er weekend eller fødselsdag, er duften af boller, der fra morgenen af breder sig i husets rum.

For når der skal kræses lidt for os, bager jeg mine hurtige morgenboller. I morges blev de, som de plejer, gode - og modtaget med nådige nik og intensiv gumlen.
boller

De er nemme og gode - lidt italiensk-seje i krummen - og opskriften kommer her.

Hurtige morgenboller:
12 stk.

½ liter lunkent vand
20 g. gær
1 tsk salt
1 spsk honning

400 g. durumhvedemel og
300 g. hvedemel

eller bare 700 g. almindeligt mel.

Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt salt, honning og mel.
Dæk skålen med plasticfilm og sæt i køleskabet natten over.

Rør dejen igennem og form 12 boller. Bag ca. 16 minutter ved 200 grader.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den opskrift har jeg altså lige hapset. Den ser lækker ud med honning og alting. Så må jeg se, om jeg kommer frem til den - næste fødselsdag er yngste her først i oktober - 16 år, men man kan vel stadig godt lide friske morgenboller.

Lizelotte sagde ...

De er lækre - og så er de nemme, fordi det eneste man skal gøre om morgenen er lige at ælte, forme og bage... :-)

Joooh - min Andreas på 19 er storaftager af bollerne så deet... ;-)

Anonym sagde ...

Er det meningen, det skal være en fast dej eller skal bollerne sættes med skeer?

Lizelotte sagde ...

Hej Anonyme.

De er noget klistrede, men jeg plejer at kunne sætte dem med hænderne. Evt. fugter jeg dem med lidt vand. Altså hænderne :-)

Anonym sagde ...

Dejlig nem opskrift, men...
...de blev meget kompakte - meget tæt brød struktur.
Nogen ide til hvad jeg gør forkert?

Mvh.
Ken

Lizelotte sagde ...

Pyha Ken, det er svært .. de plejer at blive rimeligt tætte i det, men du kan jo lade dem efterhæve på den varme ovn et kvarters tid og se om de så bliver mere luftige.

Anonym sagde ...

Forekommer mig at være for lidt salt?
Ville foretrække 1 spsk salt til den mængde!