mandag, september 11, 2006

Aalborg i septembersol

Når solen hænger skråt og sensommerlunt over Aalborg, er der ikke mange byer, der i mine øjne er dejligere.

Min mor og jeg havde en herlig formiddag hvor vi travede Aalborg midtby tynd - og jeg fik oset af hjertens lyst. Jeg fik endda min mor til at købe en meget smuk bluse, som klæder hende rigtig godt!

Frokosten blev indtaget på Caféministeriet, og den var god - lækker sprød salat med kylling og bacon og hjemmebagt brød. Uhm. At bordene så stod uhyggeligt tæt og tjenerne ikke var særligt kvikke, levede vi med - for vi var i godt selskab.

På vej hjem besøgte vi min moster Margit, som i omkring 40 år har boet i en dejlig lys lejlighed med udsigt til Øster Anlæg. Som barn var jeg i "dagpleje" derinde - fra min mor og far flyttede til Storvorde i 1971 og indtil jeg startede i skole i 1972. Det var godt og trygt, og når jeg går ind i opgangen den dag i dag, kender jeg lugten i opgangen og i min mosters lejlighed, og den gør mig glad i maven.

Her er lidt billeder fra dagen - der er flere på Flickr.

klokkestøbergade
byhus 2
Mor og margit

4 kommentarer:

Susan sagde ...

Det er så skønt med de steder hvor man bare bliver rolig og glad og tryg, blot ved lugten.

Sådan har jeg det med frisklavet kaffe når solen skinner ind af vinduet. Jeg drikker altså ikke kaffe, ikke den mindste smule der ligner kaffe kan jeg lide - udover duften af friskbrygget kaffe.
Jeg ved godt hvorfor - sådan duftede det altid når jeg kom hjem fra skole og min far var hjemme. Dejligt trygt og hyggeligt.

Lizelotte sagde ...

Ja det er sjovt, som dufte kan udløse minder og følelser. Jeg har det lidt på den måde med duften af kaffeforretning, og vaniliekranse... det er også ting, der er forbundet med nogen gode minder fra min barndom.

Jeg kender en, der nogen gange dufter ligesom min allerførste kæreste ... jeg kan blive helt salig, når den duft kommer forbi :-)

Og duften af the med sukker (jeg drikker altid the uden) minder mig også om en person, jeg holdt meget af engang ... og sådan ku' jeg blive ved...

Lene sagde ...

Ja selv om din moster og din mor bliver ældre, så kan jeg jo kende dem, og de får mig til at tænke tilbage på greneweekenderne med allle deres fætre og kusiner. Jeg syntes, det var så dejligt at være barn i den flok, man kunne jo mærke, at de nød at være sammen den kæmpeflok af fætre og kusiner.
Du får virkelig minderne frem i dag :)

Lizelotte sagde ...

Hehe ... ja de ligner sig selv, trods flere rynker mv... de to gæve damer.

Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har været med til greneweekend - jeg tror min mor og far stoppede enten da jeg var helt lille eller inden jeg blev født. MEN jeg har hørt meget om det :-)