fredag, september 08, 2006

Ven m/k

Jeg er heldig.

Jeg har nemlig fået lov til at nasse mig ind på Brunos bedste ven (altså hans bedste ven næst efter mig, that is...).

I går fik jeg mail fra Carsten. Jeg tror egentlig bare han sku' pive lidt, fordi han savner Bruno - de har vist et morgenritual med mobilerne på vej til arbejde - og ville finde en ligesindet. Men jeg har slet ikke haft tid til at begynde at savne Bruno endnu. Jeg er kun på stadiet glæder-mig-til-han-kommer-hjem, men jeg tør SLET ikke ta' hul på savner-ham stadiet ... det kan jeg ikke holde til en hel uge!

Nå-men - vi har så mailet lidt igår og i dag, og så fik jeg den lyse ide, at han kunne være husbond-stand-in når jeg skal til vinsmagning på arbejdspladsen i næste uge. Altså kun stand-in til vinsmagningen ... ikke!!
Desværre skal han til forældremøde, men i stedet kommer han en tur en anden aften.

Og det er sq da hyggeligt. Selvom der nok bli'r snakket lidt mindre cykeldimser og ekstrem-mtb-løb end når Bruno er hjemme.

Jaja - knap er manden ude af døren, før jeg mailer med og får besøg af ugifte mænd (okay - mand). Bruno lød nu ikke specielt jaloux, da jeg nævnte det... ;-)

Men jeg tager IKKE med ham ud & cykle. Det er han altså i AL for god form til...

2 kommentarer:

Susan sagde ...

Du er godt nok heldig. Det er skønt med den slags venner.

Jeg er helt enig med dig at det er bedst at gemme savnestadiet så længe som muligt, den sidste dag før han kommer hjem er det bedst at finde det frem, ellers bliver han nok skuffet :-)

Lizelotte sagde ...

Susan, det er fedt at ha' gode venner :-)

Savnestadiet skal NOK komme ... jeg er jo vild med min mand. ;-)