lørdag, januar 06, 2007

Et hus fuldt af duft

Bruno fik flere eksemplarer af samme bog til jul.

De blev byttet til bl.a. en bog om græsk mad og kultur, og vi kunne bare ikke vente på at prøve nogen af opskrifterne af.

I aften er huset fuldt af duften af krydderier - vi har en lækker gryderet i ovnen, med oksekød, rødvin, spidskommen, kanel, nelliker og hvidløg. Den fylder huset med duft og trækker vand omkring tænderne.

Uhm! Jeg glæder mig til maden er klar!

OPDATERING:
Kødet var mørt som smør og mættet med smag ... løgene var søde og bløde ... og de kartofler, Bruno havde lavet til, klædte retten .... det skal ikke vare længe før vi skal ha' simregryde fra ovennævnte bog igen - der er flere opskrifter, hvor denne her kom fra...

2 kommentarer:

Lene sagde ...

Og straks spidser jeg ører, måske en ny måde at tilberede kartofler på, men de var måske ikke fra bogen ;-)

Lizelotte sagde ...

Lene, kartoflerne var bare skåret i både og rystet i en pose med olivenolie, salt og knust hvidløg. Men gode var de!